Case: Tværgående instruks og kompetenceudvikling sikrer værdig afslutning på livet
Ny instruks på tværs af Viborg, Silkeborg og Skive Kommune, hospitalet og de praktiserende læger sikrede bedre rammer for at kunne efterleve de ældre borgeres ønsker til livets afslutning.
Gennem to år havde Viborg, Silkeborg og Skive Kommune gennemført et projekt sammen med Hospitalsenhed Midt om livets afslutning. Her havde man gennem 164 samtaler med ældre, pårørende, sundhedsprofessionelle, præster og frivillige indsamlet viden om, hvad en tydelig forventningsafstemning betyder for, om den døende får ro og lov til at dø.
Samtalerne udpegede fire kerneområder, der var vigtige at berøre:
- Fokus på samtaler om livsforlængende behandling og pleje
- Stillingtagen til forsøg på genoplivning
- Det praktiske og rammerne for livets afslutning
- Fokus på det eksistentielle i aspekter om liv og død.
På baggrund af ovenstående projekt gennemførte Viborg, Silkeborg og Skive Kommune sammen med praktiserende læger og Hospitalsenhed Midt et nyt projekt, ”Livets afslutning – del 2”, finansieret af puljen for styrket omsorg og nærvær under Sundhedsstyrelsen i perioden december 2020 til februar 2022. Her var målet at implementere de anbefalinger, der var resultatet af det første projekt.
Denne casehistorie fokuserer på projektets arbejde med henholdsvis en fælles instruks vedrørende borgerens valg og fravalg i den sidste tid samt medarbejdernes kompetenceudvikling til at have samtaler om livets afslutning.
Ensartet og tilgængelig dokumentation på området – også på tværs af sektorer
Før projektet var borgernes ønsker og forventninger til livets afslutning svære at finde i IT- og fagsystemerne. Samtidig blev dokumentationen af dette sjældent overdraget på tværs af kommuner og sektorer. Projektets partnere havde derfor en drøm om at gøre det muligt for sundhedsprofessionelle at kunne efterleve flere borgeres ønsker i den sidste tid gennem en fælles instruks. Instruksen skulle gå på tværs af sektorer og tydeligt beskrive, hvad loven siger, samt hvor dokumentationen skulle stå.
Instruksen skulle resultere i, at ligegyldigt hvilket plejehjem eller hjemmeplejedistrikt i de deltagende kommuner borgeren indskrives på, så ville sundhedspersonalet vide, hvor dokumentationen omhandlende fravalg og valg i den sidste tid skulle findes. Ved at sætte fokus på, hvor præcis et eventuelt fravalg af genoplivning ved hjertestop skulle dokumenteres, skulle det sikres, at vigtig information gik på tværs – også i overgangene mellem sektorerne samt i akutte situationer. Alt i alt var det en hjælp til, at borgere og pårørende oplevede, at ønsker og til-og fravalg på bedst mulig vis blev efterlevet, i den sidste tid.
Instruks afhjælper digitale udfordringer
De digitale systemer snakker ikke altid sammen på tværs af kommuner og sektorer, men ved at blive enige om, hvor dokumentationen skulle foregå, vidste alle sundhedsprofessionelle i Viborg, Skive og Silkeborg, hvor de skulle lede efter det. Det gav tryghed og sikkerhed for den enkelte borger og dennes pårørende, og derigennem fik de sundhedsprofessionelle mulighed for at efterleve borgerens ønsker til den sidste tid.
Kompetenceudvikling - samtaler om livets afslutning
I starten af projektperioden blev det tydeligt, at der manglede kompetencer og viden til at kunne tage samtalerne med borgere og pårørende. Derfor fik medarbejdere i primær- og sekundærsektor to hele undervisningsdage som en del af projektet.
For at klæde sundhedspersonalet ordentligt på til samtalerne, bestod undervisningen bl.a. af:
- Oplevelser fra egen praksis
- Jura om fravalg af livsforlængende behandling og fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop
- Dokumentationspraksis
- Det eksistentielle
- Kollegasparring
- Workshop om samtalen
De to dage med kompetenceudvikling blev yderligere understøttet med forberedelse og opgaver før, under og efter forløbet med kompetenceudvikling.
Der blev meget bevidst arbejdet med en vekselvirkning mellem input fra uddannelsesleder, fra eksterne undervisere og deltagernes egne erfaringer – alt sammen rettet mod at udvikle og gennemføre indsatser på arbejdspladsen afstemt med egen kontekst.
Undervisning af alle faggrupper sammen var positivt
Undervisningen blev yderst vel modtaget både på små og store arbejdspladser og fik en rigtig god evaluering. Flere af de enkelte arbejdspladser prioriterede at finde yderligere finansiering til, at flere medarbejdere kunne deltage i undervisningen. En af de ting, der blev pointeret, var, at alle faggrupper var repræsenteret til undervisningen.
”Vores ledelse udvalgte deltagerne, og det betød, at vi havde medarbejdere fra alle områder med på undervisningsdagene. Det betød rigtig meget, at vi fik den fælles undervisning.”
- Medarbejder på hospital
Undervisningen blev varetaget af overlæge og ekstern konsulent Ove Gaardboe fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed, sammen med eksterne undervisere – bl.a. præster, den lokale praktiserende læge og Klinik for Lindrende Behandling.
Undervejs i projektet var der tilknyttet tværfaglige nøglepersoner fra hver deltagende arbejdsplads. Nøglepersonerne havde til opgave at dele deres nyerhvervede viden med kolleger samt holde fokus og sikre implementering på egen arbejdsplads.
Erfaringer fra projektet
Samtaleguides gør, at samtalerne bliver mere styret, og aftaler bliver dokumenteret, hvilket er med til at skabe tryghed og ro, både hos borgere, pårørende og medarbejdere.
Kompetenceudviklingen af medarbejderne har sat gang i en stærk faglig og kulturel udvikling.
Den nyoprettede indsats i omsorgs-journaliseringssystemet Nexus har resulteret i, at ligegyldigt hvilket plejecenter borgeren indskrives på, så ved medarbejderne, hvor dokumentationen omhandlende til- og fravalg i den sidste tid findes. Det giver tryghed og sikkerhed for den enkelte borger og dennes pårørende, og derigennem får medarbejderne bedre mulighed for at efterleve borgerens ønsker til den sidste tid.