Temaaften om Når traumer medfører PTSD
Arrangeret af Viborg kommune og PsykInfo Midt, Region Midtjyllands psykiatriske informationscenter
PTSD er en psykisk lidelse. Den kan ramme alle, der har været udsat for voldsomme oplevelser. Det kan både være noget, man har været vidne til, eller noget man selv har været udsat for.
Typiske oplevelser, der kan medføre PTSD, er biluheld, krig, tortur, voldtægt, overfald og brand.
På denne temaaften vil psykolog Matilde Hegnsgaard fortælle om symptomer på PTSD, og om hvordan man kan behandle og håndtere mødet med et menneske, der har PTSD. Jude vil fortælle sin personlige historie om at leve med PTSD, og hvordan hun takler lidelsen i sin hverdag.
OPLÆG AF:
- Mathilde Hegnsgaard, psykolog i klinik for angst og PTSD på AUH
- Jude Leighton, ambassadør i EN AF OS
Pris: 50 kr.