Analyse af ventetider til praktiserende psykiatere
Sundhedsstyrelsen har udgivet en analyse af ventetider til praktiserende psykiatere for både voksne, børn og unge
I analysen kortlægger Sundhedsstyrelsen årsager til de forholdsvis lange ventetider til praktiserende psykiatere med ydernummer, som er en del af den offentlige sygesikring. Det er primært efterspørgslen, der driver ventetiden til praktiserende voksenpsykiatere og børn- og ungepsykiatere, og gruppen af personer, der efterspørger psykiater har ændret sig.
Der ses en betydelig stigning i gruppen af borgere med udviklingsforstyrrelser, herunder ADHD og autismespektrumlidelser. Stigningen ses blandt andet i antallet af brugere af ADHD-medicin, som for både børn, unge og voksne har været særligt udpræget de seneste 3 år, hvor antallet af brugere per 10.000 personer er steget med 46% for børn og unge og 85% for voksne (2020 til 2023). I samme periode er antallet af borgere diagnosticeret med en autismespektrumlidelse steget, og det er med en stigning på 32,4% blandt børn og unge og 39,9% blandt voksne.
Analyse af ventetider til praktiserende psykiatere og børne- og ungdomspsykiatere