Case: Lokale prøvehandlinger har ført til fælles principper for måltider og ernæring på plejecentre i Holstebro

Holstebro Kommune havde inden projektstart en ambition om at kvalitetsudvikle ernæringsområdet på tværs af kommunens plejecentre med fokus på tre spor: Effektiv logistik, sund ernæring og socialt måltid. Det vil sige et fokus på både at øge kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen. 

Men hvad skulle ændres? Det blev undersøgt ud fra en bottom-up tilgang: Med udgangspunkt i den eksisterende praksis, strukturer og arbejdsgange blev medarbejdernes oplevelser og input benyttet til at få viden om, hvordan disse kunne forbedres.

Konkret gik medarbejderne i gang med en række prøvehandlinger på mad- og måltidsområdet. Arbejdet tog afsæt i metoden PDSA-cirklen (Plan, Do, Study, Act), og medarbejderne var med i ændringen fra start og så og mærkede dermed, både hvad ændringen krævede, og hvilke gevinster den eventuelt havde. 

Lokale prøvehandlinger giver nye muligheder
Her følger fire eksempler på prøvehandlinger, som blev testet i Holstebro:

• Flere steder testede medarbejderne nye metoder til opvarmning af maden, som både var hurtigere og mere effektive og dermed frigav mere tid hos medarbejderne og samtidig også resulterede i en bedre kvalitet af den færdigvarmede mad. Medarbejdernes opgave blev beskrevet mere præcist, hvilket gav medarbejderne en ro og tryghed i opgaven. Det har givet beboerne mere veltilberedt mad.
• Alle steder er der udført mange prøvehandlinger på mellemmåltider: Hvilke små retter og snacks vil beboerne gerne have til mellemmåltiderne, hvordan kan de serveres på en fristende måde og hvornår på dagen kan man få flere måltider ind? Desuden er det blevet undersøgt, om der kan gøres noget anderledes i arbejdsgangene omkring måltiderne, så det bliver lettere for medarbejderne at servere de flere mellemmåltider.
• Flere steder har oplevet gode resultater ved at indføre madplaner for hele dagen, herunder også mellemmåltiderne, som sikrer variation hen over vagtlag. Samtidig har flere plejecentre indført forskellige proteinrige drikke som mellemmåltider, da det er hurtigt og nemt – både for beboere og personale.
• Flere steder har afprøvet forskellige tilgange til konceptet måltidsvært for at undersøge, hvad der skal til for at skabe et godt, socialt måltid. De bedste resultater blev opnået, når flere personaler havde rollen som måltidsvært og kunne skiftes til opgaven, og når rollen og opgaverne var klart defineret og accepteret i personalegruppen. Når måltidsværten lykkedes, blev måltidet oplevet som mere roligt og hyggeligt, og beboerne spiser mere – blandt andet fordi konflikter og stressede situationer kan tages i opløbet.

Fokus på hvorfor en prøvehandling virker
Succeskriteriet for prøvehandlingerne var ikke kun, at beboere og personale skulle være glade. Det var vigtigt at få erfaringsviden om, hvad der fik en given prøvehandling til at lykkes eller ikke lykkes. Fokus var altså på vidensgrundlaget – ikke den kortsigtede effekt.

En erfaring var, at denne tilgang kunne være svær at rumme for medarbejderne, som er vant til at arbejde konkret og kunne fremvise et resultat, og som kunne være uforstående over for at en prøvehandling ikke nødvendigvis blev implementeret trods gode resultater, fordi de endelige løsninger skulle kunne fungere alle steder. 

Overordnet set var udbredelsen af viden om, hvad den rette mad og mængde kan gøre for den enkelte beboer, en stor gevinst og gav personalet endnu flere redskaber til at sikre opretholdelse af sundhedstilstand og trivsel.

Projektmedarbejdere gjorde en forskel
Der var gennem projektet ansat fem ernæringsambassadører, alle med en ernæringsfaglig baggrund, som havde deres hverdag lokalt på de fem deltagende plejecentre. De arbejdede tæt sammen med både medarbejdere, ledere og beboere for at undersøge praksis på de deltagende plejecentre, og gennem lokale prøvehandlinger indsamlede de erfaringer og viden om, hvilke ændringer der kunne føre til forbedringer og skabe mere værdi for både beboere og medarbejdere – både lokalt og på tværs af alle kommunens plejecentre.

Det, der gjorde en stor forskel for de deltagende plejecentre, var ernæringsambassadørernes kontinuerlige fysiske tilstedeværelse – de kunne drive projektet lokalt og sikre et vedvarende fokus – så prøvehandlingerne ikke forsvandt i mængden af opgaver hos personalet. Samtidig var de været en stor hjælp for personalet ved at give viden og inspiration, vise vejen og generelt starte det, som personalet ikke selv havde overskud til at få ændret, så personalet efterfølgende selv kunne arbejde videre med det.

Første skridt mod en ensartning af ernæringsområdet for plejecentrene er udarbejdelse af en række fælles ’principper for måltider og ernæring’, som alle plejecentre over tid skal arbejde ud fra. Principperne afventer lige nu politisk behandling.

Dette er en tilpasset version af en artikel om forsøget i Holstebro Kommune oprindeligt bragt på platformen Omsorg og nærvær under www.sst.dk i 2022. Denne artikel tegner derfor et billede af projektet anno 2022. Der er siden blevet arbejdet videre med projektet.