Case: Den nærværende samtale styrker omsorgen for de ældre i Aalborg
En samtale er ikke bare en samtale – heller ikke i ældreplejen i Aalborg Kommune. Derfor satte Aalborg Kommune i 2022 fokus på at udvikle metoder og værktøjer, som kan sikre professionelle, omsorgsfulde og nærværende samtaler mellem beboere på plejehjem, pårørende og medarbejdere.
Omsorg og nærvær er grundlæggende værdier i Senior- og Omsorgsforvaltningen i Aalborg Kommune. For at sikre værdierne har Aalborg Kommune i de seneste par år afdækket, hvordan værdierne udleves i praksis på kommunes plejehjem. Afdækningen har blandt andet peget på, hvor betydningsfulde dagligdagens samtaler mellem medarbejdere og beboere på plejehjemmene er.
I foråret 2022 indgik fire plejehjem et samarbejde med konsulenthuset Mannaz A/S om at udvikle værktøjer, som kan anvendes i den omsorgsfulde og professionelle samtale. Formålet med projektet var at klæde medarbejderne på plejehjemmene godt på til at lykkes med gode samtaler i hverdagen.
Værktøjer til gode samtaler
Det er naturligvis ikke nyt for sundheds- og omsorgspersonalet i Aalborg Kommune at have professionelle og omsorgsfulde samtaler med beboere. Dog oplever medarbejderne, at det kan være vanskeligt at indgå i nærværende relationer, når man er overladt til egne sociale færdigheder. Det kan eksempelvis være svært at starte en nærværende samtale og tage hul på alvorlige emner, såsom ensomhed, afsked og død, samt at afslutte sådanne samtaler. Desuden kan det være vanskeligt at være nærværende på professionel vis og undgå at samtalen og relationen til borgeren bliver privat fremfor omsorgsfuld.
Af den grund er det gavnligt for medarbejderne at få en række værktøjer til at indgå i den omsorgsfulde og professionelle samtale, sådan at den gode samtale ikke kun beror på den enkelte medarbejders personlige kompetencer og egenskaber.
Gennem projektet er der i alt blevet udviklet ti metoder og værktøjer, som kan bruges i samtalerne med beboerne. Se eksempler på værktøjerne nederst på siden.
Større bevidsthed om den gode samtale
Værktøjerne ligger ikke fjernt for sundheds- og omsorgsmedarbejderne i Aalborg Kommune, fordi en del af dem helt ubevidst anvendes i praksis allerede.
”Det er værktøjer, vi alle kender, men det at arbejde med det, giver en øget opmærksomhed på, hvordan jeg selv optræder i samtalen.”
- Lise Dall Lundbech, plejehjemsleder i Aalborg Kommune
På trods af at medarbejderne allerede ubevidst har anvendt nogle af værktøjerne i deres dagligdag, har det været givende at arbejde med værktøjerne på en mere bevidst måde, da bevidstheden om dem har skabt større rum for refleksion. Der er sjældent to samtaler, der er ens, og der findes ikke en bestemt opskrift på, hvordan den gode samtale bør føres – derfor er refleksion et af nøgleordene i den omsorgsfulde og professionelle samtale.
Vi skal holde fast i værktøjerne
Alle medarbejdere har igennem projektet oplevet, at deres samtalefaglighed er blevet styrket, at de har flere nærværende samtaler med beboerne, og at deres arbejdsglæde er øget. Et af de værktøjer, som medarbejderne især mener, har styrket deres samtalefaglighed, er ”Det ekstra minut”, som er et af de seks samtaleværktøjer, man med fordel kan begynde med.
En god samtale kræver tid, og det ekstra minut er en beslutning, man som medarbejder tager om at blive lidt længere i samværet og samtalen, end man ellers ville have gjort. Det handler om, at man viser, at man har tid og at lyst til at lytte. På trods af at det blot er få minutter, har værktøjet resulteret i, at medarbejderne kommer dybere ind i samtalen, og at beboerne føler sig set og hørt.
”Selvom man tror, man er gammel i faget og kan nogle ting, så har det virkelig været en øjenåbner, fordi de teknikker, de virker."
- Betina Juul, social- og sundhedshjælper i Aalborg Kommune
Derfor har det været ambitionen i Aalborg Kommune at arbejde videre med værktøjerne og dele ud af de gode erfaringer til de øvrige plejehjem. Gennem en samskabende proces er der blevet udviklet en læringsplatform om samtalefaglighed i ældreplejen, hvor medarbejdere kan finde inspiration samt de konkrete værktøjer til at videreudvikle deres samtalefaglighed.
Der er blandt andet en række enkle metoder til at lytte, spørge og spejle i samtaler med beboerne, samt inspiration til samtaleemner og vigtige opmærksomheder ved samtaler med beboere med demenssygdom og kognitive udfordringer.
Formålet med platformen er, at nuværende og kommende medarbejdere altid har adgang til materiale omkring værktøjerne og metoderne. På den måde sikres det, at materialet fremadrettet vil blive anvendt i ældreplejen i Aalborg Kommune.
Dette er en let redigeret udgave af en artikel vedrørende projektet i Aalborg Kommune, som oprindeligt blev bragt på platformen Omsorg og nærvær under www.sst.dk i 2022. Denne artikel tegner derfor et billede af projektet anno 2022. Der er siden blevet arbejdet videre med projektet.
Eksempler på metoder og værktøjer til samtaler med beboerne
Det ekstra minut: Det ekstra minut er en beslutning, du tager om at blive lidt længere i samværet og samtalen, end du ellers ville have gjort. Det handler også om, at du viser, du har tid og lyst til at lytte.
Nøgleord: Lyt efter beboerens ord, som gør dig nysgerrig. Tag fat i ordet, og spørg ind til det? ”Hygge siger du? Hvad er hyggeligt for dig?” Eller: ”Du siger, at det var en svær tid, vil du fortælle lidt mere om det?” Når du bruger nøgleord, spørger du dybere ind, og du viser, at du er nærværende og hører, hvad beboeren fortæller.
Bliv på beboerens bane: Her lytter du udelukkende efter at forstå beboerens erfaringer, tanker og følelser. Du blander ikke dine egne erfaringer, fortolkninger og holdninger ind i samtalen. Med denne teknik har du hele tiden fokus på beboeren og støtter hans eller hendes fortælling.
Lyt efter drømmen: Dette er en teknik, du bruger, når beboeren fortæller om frustrationer eller problematiske oplevelser. Teknikken består i, at du forsøger at lytte efter beboerens ønsker, behov eller drømme, som ligger bag problemerne, og du prøver at dreje samtalen i en mere positiv retning. Hvis beboeren fx fortæller om en tur, hun har været på og beklager sig over en række ting, som har irriteret hende, så kan du fx spørge: "Hvordan kunne du tænke dig, at en tur skulle være næste gang."
Læs også
Videnscenter for værdig ældrepleje har også udviklet en række redskaber til den gode samtale.
Se redskabet At strække sine ører