xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Sund dialog - om funktionelle lidelser

Hvad ved vi om funktionelle lidelser? Hvilke tilbud om behandling har vi i Danmark? Hvordan arbejder Sundhedsstyrelsen med området?

”Sund Dialog” var et dialogmøde, hvor vi inviterede relevante fagfolk, kommunikatører og journalister ind i Sundhedsstyrelsen til en snak og debat om vores arbejde inden for udvalgte emner.

Funktionelle lidelser er udbredte, og omkring 1 ud af 10 danskere har en funktionel lidelse i en sådan grad, at det påvirker deres livskvalitet. Blandt personer med en funktionel lidelse er 1 - 2 % så syge, at de har svært ved at passe deres arbejde.

Der er mange myter om funktionelle lidelser, og nogle patienter oplever at blive mødt med fordomme. Fordommene skyldes ofte uvidenhed og misforståelser.

Gennem de seneste år er der blevet forsket intensivt i årsager og behandling af funktionelle lidelser. Forskningen viser blandt andet, at nogle patienter kan blive raske, og en stor del kan få en betydelig forbedret livskvalitet. Men en del vil skulle blive ved med at tage hensyn til deres krop og lære at leve med den funktionelle lidelse på samme måde, som man kan lære at leve med andre kroniske sygdomme som for eksempel astma eller diabetes.  

Program

  • Velkommen ved direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm
  • Sundhedsstyrelsens arbejde med Funktionelle Lidelser, hvad har vi nået og hvad er på vej - v. Mikkel Bruun Pedersen, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen
  • Årsager til Funktionelle Lidelser, hvad ved vi? (DanFunD studiet) - v. Torben Jørgensen, professor, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
  • Behandling af Funktionelle Lidelser - v. Lisbeth Frostholm, Professor, ledende psykolog, Aarhus Universitetshospital 
  • Fysioterapi som behandling - v. Anne-Sofie Nielsen, fysioterapeut, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Patientperspektivet - v. Alexandra Justesen, Patientforeningen for Funktionelle Lidelser
  • Diskussion og spørgsmål fra salen 
  • Tak for i dag - v. direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm