Gå til hovedindhold

Gulsot hos spædbørn

Vigtigt med handling efter 14 dage.

Anbefalinger vedrørende gulsot

Gulsot (ikterus) hos nyfødte er oftest godartet og svinder spontant, men 3 situationer nødvendiggør nærmere undersøgelse:

  • Ved synlig gulsot inden for de første 24 timer skal den nyfødte henvises akut til børneafdeling.
  • Ved synlig gulsot i de første 1-14 levedøgn skal den nyfødte henvises til måling af transkutan bilirubin og/ eller total serum bilirubin på sygehus, hvis den nyfødte udover at have gulsot er klinisk påvirket, dvs. er sløv, ikke melder sig til måltider, ikke har tilstrækkelig vandladning eller afføring og/eller denne er lys.
  • Ved forlænget/ synlig gulsot efter 14. levedøgn (præmature efter 21. levedøgn) skal altid og uden forsinkelse (senest førstkommende hverdag) måles fraktioneret bilirubin – uanset god trivsel, tilfredsstillende vægtøgning og fravær af andre tegn på sygdom. Ved konjugeret hyperbilirubinæmi over 17 µmol/l henvises barnet subakut (senest næste dag) til børneafdeling.