Særlige hensyn for læger ved klinisk basisuddannelse
I enkelte situationer kan du have mulighed for at vælge dit kliniske basisforløb (KBU) forud for alle andre. På denne side finder du reglerne om særlige hensyn og praktiske oplysninger om ansøgning og proces.
Hvad er særlige hensyn?
Du kan vælge et klinisk basisuddannelsesforløb (KBU) forud for alle andre, hvis du får godkendt en ansøgning om særlige hensyn.
Det er muligt at søge om særlige hensyn, hvis du eller en i din nærmeste familie er alvorlig syg, og behandlings-, omsorgs eller pasningsproblemer i relation hertil nødvendiggør det. Det er også muligt at søge om særlige hensyn, hvis afviklingen af den kliniske basisuddannelse vil medføre ganske særlige og meget alvorlige sociale problemer for dig.
Nederst på siden, under hyppigt stillede spørgsmål, kan du læse mere om særlige hensyn. Du kan læse mere om tidsfrister for ansøgning, hvad din ansøgning skal indeholde, hvordan du sender den, hvordan der træffes afgørelse om din ansøgning, og hvad der sker, efter afgørelsen er truffet.
Du kan læse mere om, hvordan Sundhedsstyrelsen træffer afgørelser, samt hvad vi lægger vægt på i en afgørelse i ”Notat om retspraksis vedrørende tildeling af særligt forløb i den kliniske basisuddannelse” i menuen til højre på denne side.
Har du behov for særlige arbejdsforhold?
Har du på baggrund af særlige personlige forhold behov for særlige arbejdsforhold under KBU, eksempelvis deltidsarbejde eller undtagelse fra nattevagter, opfordrer vi dig til at kontakte videreuddannelsesregionen for rådgivning. Har du endnu ikke valgt forløb, kan du med fordel kontakte den videreuddannelsesregion, du påtænker at vælge KBU-forløb i. Alternativt kan du kontakte videreuddannelsesregionen efter valg af forløb.
Særlige hensyn - hyppigt stillede spørgsmål
Hvad hvis mine forhold ændrer sig under mit KBU-forløb?
Hvis forholdende, der ligger til grund for din ansøgning, imidlertid ændrer sig væsentligt efter valg af KBU-forløb, kan der ske en overflytning til en anden region eller et andet KBU-forløb efter aftale med videreuddannelsesregionerne. En overflytning forudsætter, at ændringerne vurderes at nødvendiggøre en overflytning, på linje med vurderingen ved særlige hensyn.
En potentiel fremtidig udvikling af en given tilstand eller situation kan som udgangspunkt ikke begrunde særlige hensyn.
Jeg ønsker at søge om særlige hensyn. Hvad skal jeg gøre?
Hvornår er fristen for at søge om særlige hensyn?
Hvad skal min ansøgning indeholde?
Hvilken dokumentation skal medsendes ansøgningen?
Indhenter Sundhedsstyrelsen selv oplysninger og dokumentation?
Hvordan sender jeg min ansøgning om særlige hensyn?
Jeg har spørgsmål til ansøgningsprocessen eller dokumentation, hvem kan jeg kontakte?
Hvem kan søge om særlige hensyn?
Hvad er alvorlig sygdom i relation til særlige hensyn?
Hvad er ganske særlige og meget alvorlige sociale problemer i relation til særlige hensyn?
Hvad vil det sige at særlige hensyn skal være nødvendig?
Vi lægger derfor vægt på, at en godkendt ansøgning skal kunne gøre en forskel i forhold til de problemer, der ligger til grund for ansøgningen.