Engelsk

Sundheds­styrelsen godkender sundhedsaftalerne for 2015-2018

Sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner sætter retningen for det samarbejde, der skal sikre, at patienterne får en sammenhængende og koordineret indsats i forløb, der går på tværs af sektorerne

16 MAR 2015

Sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner sætter retningen for det samarbejde, der skal sikre, at patienterne får en sammenhængende og koordineret indsats i forløb, der går på tværs af sektorerne

De fem sundhedsaftaler – én for hver region og kommunerne i regionen – har blandt andet fokus på at skabe øget lighed i sundhed, ligestilling mellem psykiatriske og somatiske patienter samt på at styrke inddragelsen af patienterne og pårørende i beslutninger om behandlingsforløbet.  

Derudover har de fokus på at sikre en større sammenhæng for patienter, som får indsatser i flere sektorer på samme tid. Det gælder særligt patienter med psykisk lidelse, patienter der har en kronisk sygdom og ældre patienter med flere sygdomme, hvor det er vigtigt, at fx indsatserne i almen praksis og hjemmesygeplejen koordineres med ambulante besøg på sygehuset.

Sundhedsstyrelsens godkendelse sker som følge af, at sundhedsaftalerne lever op til kravene i Bekendtgørelse og Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Blandt andet skal aftalerne dække fire obligatoriske indsatsområder:

  • Forebyggelse
  • Behandling og pleje
  • Træning og rehabilitering
  • Sundheds-it og digitale arbejdsgange.

Derudover er sundhedsaftalerne vurderet på, om de sætter konkrete mål for indsatserne, understøtter udviklingen af sundhedstilbud tæt på borgerne og patienterne. Endelig skal de inddrage en række tværgående temaer, der er relevante for det tværsektorielle samarbejde.

Sundhedsaftalerne trådte i kraft enten den 1. januar eller den 1. februar 2015. Alle sundhedsaftalerne er gældende til og med 2018, men kan blive revideret løbende.

Links

Region Hovedstaden

Godkendelsesbrev

Sundhedsaftale

Lokal hjemmeside om sundhedsaftalen

Region Midtjylland

Godkendelsesbrev

Den politiske aftale

Sundhedsaftalen

Lokal hjemmeside om sundhedsaftalen

Region Nordjylland

Godkendelsesbrev

Den politiske sundhedsaftale

Den administrative sundhedsaftale

Lokal hjemmeside om sundhedsaftalen

Region Sjælland

Godkendelsesbrev

Sundhedsaftale

Lokal hjemmeside om sundhedsaftalen

Region Syddanmark

Godkendelsesbrev

Sundhedsaftale

Lokal hjemmeside om sundhedsaftalen

Bekendtgørelse og vejledning

Bekendtgørelse nr. 1569 af 16. december 2013 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vejledning nr. 9005 af 20. december 2013 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler