xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Vi har fået ny hjemmeside!

Sundhedsstyrelsen lancerer i dag en ny, flottere og mere brugervenlig hjemmeside.

08 MAJ 2019

I Sundhedsstyrelsen har vi et mål om at levere let tilgængelig information til alle borgere, fagfolk, beslutningstagere og medier.

På den baggrund lancerer vi i dag det nye sst.dk. Hjemmesiden er bygget op fra bunden med nyt design, struktur, indhold og moderne teknologi. Det har været et stort og ambitiøst projekt, og det betyder, at vi i dag kan møde brugere af hjemmesiden på en helt ny måde.

Vi har prioriteret vores indhold og skrevet indholdet om, så det i højere grad viser vores anbefalinger, retningsliner og viden frem, samtidig med at vi er mere tydelige i, hvilke opgaver vi udfører på sundhedsområdet.

”Jeg er meget glad for, at vi i dag kan præsentere vores nye hjemmeside. Det har længe været et ønske, at vi med hjemmesiden kunne møde brugerne mere i øjenhøjde, og det skulle være lettere at finde information på siden. Men det er også vigtigt for os at være tydelige i forhold til hvem vi er, og hvad vi står for. Jeg er særligt glad for, at vi på den nye hjemmeside får et mere menneskeligt udtryk med fotos og videoer, som viser bredden og forskelligheden både i vores opgaver og i de mennesker, som vores arbejde skal tjene. Jeg håber, I vil tage godt imod hjemmesiden,” siger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.

Nyt og brugervenligt design

Som noget nyt på hjemmesiden finder du nu også en vidensbank, hvor du nemt kan finde informationer om alt fra alkohol og børnesundhed til demens, stråling og organdonation.

Siden er gjort mere brugervenlig ved, at man med få indgange får adgang til al vores viden opdelt i emner, som hver for sig giver et overblik over vores indhold på området. Vi introducerer en langt mere overskuelig søgefunktion, som gør det lettere at finde det relevante materiale, man søger efter. Ligesom vi har samlet alle vores formularer i et selvbetjeningsområde.

Samtidig afspejler hjemmesiden Sundhedsstyrelsens nye visuelle identitet, som blev introduceret sidste år.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Hvis du vil modtage nyheder fra Sundhedsstyrelsen, kan du tilmelde dig vores nyhedsabonnement. Hvis du før har modtaget nyheder fra os, skal du tilmelde dig igen.

Selvom hjemmesiden bliver lanceret i dag, er det ikke alt indhold vi har fået flyttet fra den gamle hjemmeside til den nye. Men vi er i fuld gang. Hvis du skal bruge noget information, der endnu ikke er tilgængeligt på den nye hjemmeside, kan du kontakte os på 72 22 74 00 – så hjælper vi med at finde det frem.

Tilmeld dig til vores nyhedsabonnement og få de seneste nyheder i din indbakke