xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Musikken får os til at smile, grine og græde

Under overskriften ”Under the Influence of Music” gennemfører Sundhedsstyrelsen igen i år kampanen Music Against Drugs sammen med Roskilde Festival og Dansk Live. Formålet er at få unge festival- og koncertgængere til at undgå stoffer og holde igen med alkohol.

07 MAJ 2019

Under overskriften ”Under the Influence of Music” gennemfører Sundhedsstyrelsen igen i år kampagnen Music Against Drugs sammen med Roskilde Festival og Dansk Live. Formålet er at få unge festival- og koncertgængere til at undgå stoffer og holde igen med alkohol.

Musik bringer følelserne frem i os. Det kan få os til at smile, græde, danse og synge med og nogle gange give øjeblikke af ren lykkefølelse. Musikken udgør nemlig i sig selv en rus, og den opleves bedst, hvis man undgår stoffer og store branderter. 

Det er budskabet bag Music Against Drugs-kampagne ”Under the Influence of Music”, som i år har særligt fokus på, hvordan vores ansigt afslører følelser, når vi hører livemusik. Kampagnens primære målgruppe er det unge publikum, som ikke har prøvet stoffer før, men som kan blive fristet, når de er på festival eller til livekoncert. 

”Det er heldigvis kun få unge, der eksperimenterer med stoffer. Men når de gør, sker det oftest til fest eller i byen og typisk i sammenhæng med alkohol. Kampagnens formål er derfor at påvirke de unges holdninger til stoffer på festivaller og i nattelivet, fortæller Lene Sønderup Olesen fra Sundhedsstyrelsen, der er projektleder for Music Against Drugs kampagnen.

Hvilke følelser opstår under musik?

For at finde ud af, hvordan musikken påvirker vores følelser, har kampagnen brugt en særlig ansigtsgenkendelsesteknik til at analyserede 7 grundfølelser, som vores ansigt kan afsløre: glæde, tristhed, vrede, afsky, frygt, overraskelse og foragt.  

I dag offentliggøres en kampagnevideo, hvor en gruppe fans følges, som er til en livekoncert med JADA. Ved at filme deres ansigter blev bestemte træk omkring øjne, mund, pande, øjenbrun osv. analyseret for at afkode, hvilken følelsesmæssig tilstand de var i. 

”Vi glædede os til at se hvilke følelser, der kunne spores blandt JADA-fansene, og der blev stort set kun fundet tegn på glæde. Det viser endnu engang, hvor positiv en indflydelse musikken har på os,” siger Lene Sønderup Olesen.

De unge bakker op

Evalueringen af sidste års kampagne viser, at næsten 100 procent af de unge bakker op om kampagnen. Derudover gav 40 procent af de unge festivalgæster efterfølgende udtryk for, at kampagnen gør nemmere at sige nej til stoffer.

”Vi er selvfølgelig rigtig glade for at se, at kampagnen har en effekt, og at de unger bakker op om den. Vi kan se, at de unge lytter til, hvad festivaller og musikmiljøer melder ud, og derfor giver det rigtig god mening at gentage kampagnen”, siger Lene Sønderup Olesen.

Kampagnen blev første gang gennemført i 2003 på Roskilde Festival og er siden udvidet til en lang række festivaler og spillesteder over hele landet

Læs mere om kampagnen på www.againstdrugs.dk.