Unges mentale sundhed har konsekvenser for deres uddannelse og beskæftigelse
Unge, der mistrives, har større risiko for ikke at gennemføre gymnasiet eller erhvervsskolen. Og blandt dem med dårlig trivsel, der har gennemført deres ungdomsuddannelse, er sandsynligheden for at læse videre eller komme i beskæftigelse mindre, sammenlignet med de øvrige klassekammerater.
Unge med dårlig mental sundhed har langt sværere ved at komme i gang med eller at gennemføre en videregående uddannelse, og har samtidig mindre sandsynlighed for at få et arbejde, når man sammenligner med unge, der trives. Det er konklusionen på Rapporten ”Betydningen af mental sundhed for unges uddannelsesgennemførelse og beskæftigelse,” som Sundhedsstyrelsen udgiver i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed.
”Resultaterne viser, at der er behov for at vi sætter fokus på, hvordan vi fremmer den mentale sundhed på vores ungdomsuddannelser, og at vi hjælper unge, der ikke trives. Det er ikke en enkel opgave, og derfor har vi også i det faglige oplæg til en 10 årsplan for psykiatrien foreslået, at mental sundhedsfremme styrkes hos børn og unge gennem en handlingsplan for dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelse. Samtidig er det vigtigt at sikre, at der er lettilgængelige tilbud til de der ikke trives,” lyder det fra Enhedschef Niels Sandø.
I 2014 deltog 75.000 unge fra en række ungdomsuddannelser i Ungdomsprofilundersøgelsen. Undersøgelsen viste, at en gruppe unge på gymnasier og erhvervsskoler oplevede både lav grad af livstilfredshed og lavt selvværd, ofte var stressede og ugentligt irriteret og ked af det, ligesom en stor andel af gruppen oplevede ensomhed, og få følte sig fortrolige med forældre og venner.
Ved hjælp af nationale registre er der fulgt op på disse unge frem til udgangen af 2020. Det er derfor i dag muligt at sige noget om, hvordan de unges videre vej i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet er gået her ca. seks år senere.
”I 2014 var det et øjebliksbillede, måske en sten på vejen, hvor vi ikke kunne sige, om resultaterne ville få betydning for den enkelte på længere sigt. Derfor har det stor værdi, at vi nu har haft mulighed for at følge op på den tidligere undersøgelse, og rent faktisk undersøge, om der kan være en sammenhæng mellem mistrivsel og det at læse videre eller komme i beskæftigelse. Derfor er det også ekstra bekymrende at vi senest i sundhedsprofilen fra marts måned, så en fortsat stigning i dårlig mental sundhed hos unge,” siger Enhedschef Niels Sandø.
Resultaterne i rapporten understøtter de anbefalinger, som det faglige oplæg til en ”10 årsplan for bedre mental sundhed og styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser” kom med i starten af året, og understreger, at forebyggelse er vigtig, for at undgå, at lav grad af mental sundhed vokser i styrke og konsekvens, ligesom det er vigtigt at have fokus på, hvordan den generelle mentale sundhed kan styrkes.