Engelsk

Hvis du søger job i Sundhedsstyrelsen

Her kan du læse mere om, hvordan vi håndterer de personoplysninger, vi modtager, hvis du søger job i Sundhedsstyrelsen og dine rettigheder i forbindelse med, at vi behandler oplysningerne.

Hvornår og hvorfor registrerer og bruger vi dine personoplysninger?

Sundhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriets Koncern-HR registrerer de oplysninger, du giver os, når du søger job i Sundhedsstyrelsen. Vi bruger oplysningerne i rekrutteringsprocessen.

Hvilke personoplysninger registrerer og bruger vi?

Hvis du søger et job hos os, modtager vi fx oplysninger fra dig om navn, CPR-nummer, kontaktoplysninger, uddannelse og CV mv.

Hvor længe gemmer vi dine personoplysninger?

Hvis du ikke bliver ansat, gemmer Sundheds- og Ældreministeriets Koncern-HR de oplysninger, du har givet os, i 6 måneder, hvorefter de bliver slettet.

Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, og du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. Hvis du ønsker indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, kan du skrive, ringe eller sende en e-mail til os.

Opdateret 05 MAJ 2019