Engelsk

Internationalt samarbejde

Sundhedsstyrelsen deltager i internationalt samarbejde på strålebeskyttelsesområdet.

Internationalt strålebeskyttelsessamarbejde, der har relation til danske bestemmelser og arbejde på området, finder især sted inden for følgende organisationer og institutioner:

EU, Den Europæiske Union

Strålebeskyttelsesarbejdet inden for Den Europæiske Union tager udgangspunkt i medlemslandenes og Europa-Kommissionens forpligtigelser i henhold til Euratom-traktaten.

Europa-Kommissionens Strålebeskyttelsesenhed er placeret i Luxembourg. Kommissionen rådgives i alle strålebeskyttelsesspørgsmål af en ekspertgruppe nedsat i henhold til artikel 31 i Euratom-traktaten.

I 2007 oprettedes på baggrund af en Rådskonklusion ENSREG (European Nuclear Safety Regulators Group), der består af direktører og seniormedarbejdere fra de europæiske nukleare tilsynsmyndigheder.

Strålebeskyttelsesarbejde i EU 

Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) EU-Kommissionens Strålebeskyttelsesenhed EU-Kommissionens ekspertgruppe

European Nuclear Safety Regulators Group

IAEA, Det Internationale Atomenergiagentur

IAEA (International Atomic Energy Agency) er FN-organisationen, der på verdensplan fungerer som det mellemstatslige forum for videnskabeligt og teknisk samarbejde på det nukleare område, herunder på strålebeskyttelses-området. 

Læs om Det Internationale Atomenergiagentur

NEA, OECD’s Atomenergiagentur

OECD’s (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) Atomenergiagentur (Nuclear Energy Agency) formidler i tillæg til det nukleare område også samarbejde mellem strålebeskyttelsesmyndighederne i OECD’s medlemslande.

Læs mere om OECD’s Atomenergiagentur

ICRP, Den Internationale Kommission for Strålebeskyttelse

ICRP (International Commission on Radiological Protection) er en uafhængig institution, der udsender anbefalinger og vejledninger vedrørende de grundlæggende videnskabelige og tekniske forhold for beskyttelse af personer mod ioniserende stråling (røntgenstråling og stråling fra radioaktive stoffer). 

ICRP’s anbefalinger og vejledninger danner normalt udgangspunkt for udarbejdelsen af EU-direktiver og dermed også for den danske lovgivning på området.

Læs mere om ICRP

ICRU, Den Internationale Kommission for Strålingsenheder og Målinger

ICRU (International Commission on Radiation Units and Measurements) er en uafhængig institution, der udsender anbefalinger og vejledninger vedrørende størrelser og enheder for stråling og radioaktivitet samt passende procedurer for måling og anvendelse af disse størrelser indenfor røntgendiagnostik, stråleterapi, strålebiologi og industrielle anvendelser.

Læs mere om ICRU

UNSCEAR, De forenede Nationers Videnskabelige Komité vedrørende Effekterne af Atomstråling

UNSCEAR (United Nations Scientific Committee on the Effects of Atom Radiation) udgiver med ca. 3 - 5 års mellemrum rapporter om strålingskilder og biologiske effekter af ioniserende stråling. Rapporterne, der er omfangsrige og detaljerede, er baseret på en gennemgang og sammenskrivning af de på udgivelsestidspunktet publicerede forskningsresultater indenfor området. UNSCEAR-rapporterne betragtes om vigtige referencedokumenter med hensyn til vurdering af den biologiske virkning af ioniserende stråling.

Læs mere om UNSCEAR

WHO, Verdenssundhedsorganisationen

WHO (World Health Organisation) er FN-organisationen, der på verdensplan fungerer som det mellemstatslige forum for det videnskabeligt og teknisk samarbejde på det sundhedsmæssige område.

Læs mere om WHO

Opdateret 03 MAJ 2019