Det primære sundhedsvæsen
Det primære sundhedsvæsen omfatter sundhedstilbud, der varetages af kommuner, almen praksis, øvrige privatpraktiserende sundhedsprofessionelle, herunder privatpraktiserende speciallæger og tandlæger, eller af borgeren selv. Det omfatter også udgående funktioner fra sygehuse ud i borgerens hjem, eller teams som består af sundhedsprofessionelle fra både sygehuse og kommuner.
Sundhedsstyrelsen har udgivet en række publikationer, som er med til at sætte mål og retning for det primære sundhedsvæsen, eksempelvis tværsektorielle anbefalinger, forløbsprogrammer og kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmeplejen.
Det er Sundhedsstyrelsens mål:
- At sikre høj og ensartet kvalitet af sundhedsindsatser uanset borgerens bopæl
- At bidrage til at styrke indsatsen og sikre sammenhæng i borgerens forløb, bl.a. gennem sundhedsaftaler
Opdateret 03 NOV 2020