Engelsk

Inspektorordning

Sundhedsstyrelsens inspektorordning blev indført for alle lægelige uddannelsessteder i 2001. Via en række årlige inspektorbesøg på sygehusafdelinger med uddannelseslæger tilknyttet er ordningen med til at udvikle og sikre en høj, ensartet kvalitet i videreuddannelsen i et omskifteligt sundhedsvæsen.

Sundhedsstyrelsens Inspektorordning koordinerer årligt en række inspektorbesøg. De to tandlægelige specialer er kommet med i Inspektorordningen på linje med de 39 lægelige specialer. Ved inspektorbesøg på afdelinger og institutter, som varetager tandlægelig videreuddannelse, anvendes samme instrukser, rapportskabeloner mv.

Der deltager omkring 250 inspektorer og 70 juniorinspektorer i ordningen, der besøger omkring 650 uddannelsesafdelinger i Danmark, heraf nogle i styrelser, regioner og kommunale forvaltninger. Inspektorbesøg planlægges efter behov således, at de afdelinger, der har mest behov for et besøg, prioriteres.

Sundhedsstyrelsens inspektorordning har siden oprettelsen været et redskab til at kontrollere og udvikle videreuddannelsen af læger.

Inspektorbesøget

Afdelinger, der tilbyder videreuddannelse til læger eller tandlæger, planlægges at få besøg hvert 4. år. Hvis uddannelsen har brug for forbedringer, prioriteres det at afdelingen får besøg oftere.

Forud for besøget skal afdelingen udfylde en selvevalueringsrapport. Ved selve besøget deltager mindst to inspektorer, som gennemfører interviews med relevante faggrupper. Inspektorerne analyserer de uddannelsesmæssige procedurer og rutiner og udarbejder en rapport med forslag til indsatsområder.

Følgegruppen for Inspektorordningen

Inspektorordningen har en følgegruppe, der drøfter de overordnede erfaringer og rammer for Inspektorordningen samt muligheder for at udvikle ordningen fremover.

Følgegruppen består af repræsentanter for Danske Regioner, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Medicinsk Selskab, Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen.

Materiale, der er relevant i forbindelse med inspektorbesøget

Tjenesterejser

Hotel bookes via vores rejseagent Carlson på 3363 7777 for at lade dem bestille overnatning m.m. Hotellet skal være på en SKI aftale.

Se oversigt over hoteller

Rejseafregning for juniorinspektorer og inspektorer

Inspektorkurser

Det lægefaglige selskab skal indstille én, hvorefter man vil blive inviteret til et inspektorkursus. Kurset omfatter en indgående indføring i inspektorrollen, praktiske forhold omkring inspektorbesøg, rapportskrivning, interviewteknik m.v.

8. - 9. oktober 2019 - fuldt booket

31. marts - 1. april 2020

7. oktober - 8. oktober 2020

Opdateret 02 MAJ 2019