xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Ny pulje til botilbudsteams skal forebygge vold og forbedre sundheden

Hermed inviteres regioner og botilbud til at ansøge om midler til at bygge videre på gode erfaringer med udbredelse af botilbudsteams.

Ansøgningsfrist

10. august 2022 kl. 12.00

Formål

Puljen kan ansøges til projekter med det formål at bygge videre på egne eller andres erfaringer med etablering af botilbudsteams, der kan støtte borgerne ved både indlæggelse, under indlæggelse og ved udskrivning fra behandlingspsykiatrien til kommunale og private botilbud. Tilbuddet skal forebygge genindlæggelser og tvangsindlæggelser, forebygge vold på botilbud. Tilbuddet skal også sikre kompetenceudvikling, faglig sparring på tværs af socialpsykiatri og regional psykiatri mhp. bedre koordinering af den samlede indsats til borgere med forløb på tværs af den regionale psykiatri og botilbud.

Hvem kan søge om midler fra puljen?

Puljen kan søges af regioner i samarbejde med et eller flere botilbud, der ønsker at anvende egne eller andres erfaringer til sundhedsfaglig rådgivning og adgang til lettere psykiatrisk rådgivning. 

Målgruppe

Borgere på botilbud med psykiske lidelser samt medarbejderne på botilbud

Projektperiode

Projekterne skal igangsættes senest 1. november 2022, og gerne før, og afsluttes inden udgangen af 2023. 

Hvad kan der søges støtte til?

Læs nærmere i vedhæftede puljeopslag

Midler til fordeling

29,4 millioner kroner

Udbetaling af tilskud

Ansøgningens ”projektbeskrivelsesskema” (skema 2) må max. have et omfang på 5 sider. Sundhedsstyrelsens ansøgningsskema (skema 1 – 4) skal anvendes og udfyldes. Kun ansøgninger, der er skrevet i ansøgningsskemaet og ikke overskrider det angivne omfang, vil komme i betragtning. 

Ansøgningen sendes underskrevet, elektronisk til sstsyp@sst.dk. I emnefeltet skrives ”Pulje 2022-2023: Udbredelse af botilbudsteams - 05-0801-692”. Ansøgningen skal være underskrevet af en ledelsesrepræsentant. 

Inspirationsmateriale 

Projekterne skal ses i forlængelse af puljen ”Styrket sundhedsfaglig rådgivning og adgang til lettere psykiatrisk rådgivning”, der var en del af satspuljen 2017-2020. Ansøgningerne skal tage udgangspunkt i den COWI-evaluering, der blev udarbejdet i forlængelse af den tidligere pulje.

 

Derudover kan projekterne lade sig inspirere af andre tidligere projekter til f.eks. nedbringelse af tvang, hvor der er afprøvet tværsektorielle teams målrettet sårbare grupper med en særlig risiko for at komme til at opleve endnu en tvangsforanstaltning. Denne indsats er evalueret af Implement. 

 

Begge evalueringer kan findes sammen med dette puljeopslag på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 

Materialer

Bilag 1 - Opslag for puljeprojektet botilbud

 

Ansøgningsskema

 

Vejledning til ansøgningsskema

 

Evaluering af “Styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning”. 

 

Evaluering af ”Fælles tværsektorielle teams med henblik på nedbringelse af tvang”

 

Se genopslag af puljen: 

Genopslag: Ny pulje til botilbudsteams skal forebygge vold og forbedre sundheden

 

Opdateret 01 JAN 0001