Engelsk

Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet - Opgørelse for 2. kvartal 2018

Med denne rapport udgiver Sundhedsstyrelsen Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet med afrapportering af 2. kvartal 2018.

07 DEC 2018

Overvågningen fokuserer på overholdelse af udredningsretten for alle patienter, som diagnosticeres med hjertesygdomme, samt på ventetider til invasiv diagnostik og behandling for udvalgte hjertesygdomme. Endelig rapporteres det hvorvidt regionerne overholder reglerne for maksimale ventetider for visse tilstande af iskæmiske hjertesygdomme. Sundhedsstyrelsen drøfter rapporten i Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet, og i Sundhedsstyrelsens udvalg for hjertesygdomme.