At åbne fortællingen op
Denne teknik handler om at stille åbne spørgsmål for at blive klogere på det sagte eller en situation.
Når du har faglige drøftelser med kolleger, hjælper det at stille åbne og nysgerrige spørgsmål. Det forebygger, at man tolker på det sagte og måske som personalegruppe sidder fast i et bestemt syn på en borger eller en situation. Gennem nysgerrige spørgsmål kan du få nye indsigter om borgerens situation og følelser. ”At åbne fortællingen op” gennem spørgsmål kan bruges til alle faglige drøftelser.
Sådan kan du bruge metoden
Print refleksionskortet, og tag det med til en beboerkonference eller en anden form for møde, hvor I drøfter en borgers trivsel. En af medarbejderne lægger ud med at fortælle om en situation med borgeren, som han/hun oplevede som svær. En anden kollega får rollen som udspørger og refleksionskortet i hånden. Udspørgeren skal stille åbne spørgsmål og hv-spørgsmål. Fx dem, som er nævnt på kortet. Turen går derefter videre til to nye medarbejdere.
Tag til slut en fælles drøftelse af, om der kom nye perspektiver frem ved at stille spørgsmål på denne måde, og om der er ting i plejen af borgeren, I har fået øje på, der med fordel kan justeres. Du kan også bruge metoden på et personalemøde, hvor medarbejderne går sammen to og to og skiftes til at indtage rollen som udspørger og fortæller.
Metoden kan evt. bruges samme med metoden Perspektivskifte.
Lær mere om lytte aktivt og stille nysgerrige spørgsmål med e-læringsmodulet ”Lytte og spørge med den anden i centrum” (30 min)
Du kan også se denne korte film, hvor modellen forklares:
Ønsker du en trykt version?
Vi kan desværre ikke tilbyde trykte eksemplarer af refleksionskortene, men vi sender gerne trykfilerne, så du selv kan få dem trykt ved et trykkeri. Skriv til vaerdighed@sst.dk for at få trykfilerne tilsendt.