Viden om ældre LGBT+ personer i ældreplejen
Denne side er målrettet dig, der arbejder i ældreplejen, og har et ønske om at vide mere om ældre LGBT+ personer. Du kan nemlig gøre en stor forskel.
Materialet kan læses af alle, der ønsker at vide mere om LGBT+ personer, som modtager ældrepleje.
Du vil bl.a. få viden om ældre LGBT+ personer, hvorfor det kan være sårbart at være en ældre LGBT+ person, og hvad du og dine kollegaer kan gøre for at imødekomme ældre LGBT+ personer.
Se casefilmen om profilplejehjemmet Slottet i København og hør om baggrunden og hvordan, der kan arbejdes LGBT+ venlig praksis i ældreplejen:
LGBT+ personer der modtager ældrepleje
De fleste - uanset seksuel orientering og kønsidentitet - oplever at føle sig mere sårbare, når de får behov for ældrepleje. Hjemmet forandres til også at være arbejdsplads for personale eller det er blevet nødvendigt at skulle flytte fra sine vante rammer og ind på plejehjem.
For ældre LBGT+ personer kan det at modtage ældrepleje være særligt sårbart. De fleste har oplevet fordomme og negative reaktioner fra omgivelserne i løbet af deres livstid. Frygten for hvilke konsekvenser det kan have, at være åben omkring ens kønsidentitet eller seksuelle orientering kan derfor sidde dybt hos nogle. For andre gælder det, at de kan være træt af at skulle ”springe ud” på ny hele tiden. Da nogle oplever direkte eller indirekte diskrimination eller manglende accept af ens identitet og person.
Derfor vælger nogle at ”gå tilbage i skabet”, når de bliver ældre. At skulle gå tilbage i skabet, betyder fx at der ikke tales frit om tidligere partnere, oplevelser og kærlighedsliv. De ældre afholder sig her også fra at udtrykke deres seksuelle præferencer eller kønsidentitet, fordi der er en frygt for negative reaktioner fra personalet eller andre borgere.
Ældre LGBT+ personer kan fx være bekymrede for at modtage ældrepleje pga.:
- At de tror de vil blive sladret om i personalestuen.
- De vil blive socialt ekskluderet af andre beboere, hvis de er bor plejehjem.
- At de skal modtage personlig pleje og omsorg af personer, der ikke accepterer og respekterer dem.
- At de vil opleve diskrimination fra pleje- og omsorgspersonalet
- At de vil få for meget fokus på deres seksualitet eller kønsidentitet.
På figuren kan du se, hvilke historiske begivenheder LGBT+ personer har gennemlevet i Danmark, alt efter for gamle de er i dag.
Personcentreret tilgang
Det vigtigste er ikke at kunne huske en række LGBT+ relaterede begreber, men at møde hver borger ud fra den personcentrerede tilgang. Det vil sige, at du tager udgangspunkt i borgerens livshistorie og individuelle behov. Det betyder bl.a., at du spejler borgerens eget sprog og efterkommer de ønsker borgeren evt. måtte have omkring betegnelser af relationer, kønsidentitet og seksualitet.
Det kan opleves som mange nye ord og begreber, når man begynder at lære mere om LGBT+ personer. Men begreberne hjælper med at synliggøre de mange forskellige seksualiteter og kønsidentiteter som findes. Begreberne bruges til at minde os om, at ikke alle har en heteroseksuel og ciskønnet oplevelse af verden (ciskønnet: at man identificerer sig som det køn, man er blevet tildelt ved fødslen).
Med personcentreret omsorg kan du opnå en systematisk tilgang til at møde hver enkelt borger med udgangspunkt i den enkeltes unikke person.
Minoritetsstress
Minoritetsstress beskriver den mistrivsel, der kan opstå hos den enkelte person, ved at have oplevet diskrimination, social eksklusion eller overfald, fordi man tilhører en minoritet.
Minoritetsstress kan også opstå ved, at man hele tiden skal forklare sig eller at man forventer eller frygter negative reaktioner fra omgivelserne.
Hvad er LGBT?
LGBT+ er en international betegnelse, som også bruges i Danmark. Forkortelsen står for lesbian (lesbisk/ homoseksuel kvinde), gay (bøsse/homoseksuel mand), bisexual (biseksuel) og transgender (transkønnet). Plusset dækker over andre minoriserede seksuelle orienteringer og kønsidentiteter – dvs. personer, som ikke er heteroseksuelle eller ciskønnede (føler sig som det køn, de blev tildelt ved fødslen).
Det er vigtigt at understrege, at LGBT+ personer ikke kan betragtes som ”én samlet gruppe”, men at hvert menneske har forskellige individuelle behov og ønsker uagtet deres seksuelle orientering og kønsidentitet. Dvs. at LGBT+ personer, er en meget heterogen gruppe, som varierer i baggrund, etnicitet og uddannelses- og arbejdsmæssig baggrund.
Forskel på seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk
LGBT+ forkortelsen dækker både over betegnelser, der beskriver seksuel orientering og kønsidentitet. Disse to har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre. Seksuel orientering handler om, hvem man tiltrækkes af og bliver forelsket i, mens kønsidentitet handler om, hvilket køn man identificerer sig som.
Seksuelle orienteringer:
- Heteroseksuel: Person, der er seksuelt tiltrukket af det modsatte køn.
- Homoseksuel: Person, der er seksuelt tiltrukket af det samme køn.
- Biseksuel: Person, der er seksuelt tiltrukket af begge køn.
- Panseksuel: Person, der er seksuelt tiltrukket af alle køn, herunder også personer, som har en nonbinær eller flydende kønsidentitet og derfor hverken identificerer sig som mand eller kvinde.
Kønsidentitet:
- Ciskønnet: Person, der identificerer sig som det køn, man er tildelt ved fødslen.
- Transkønnet: Person, der ikke identificerer sig som det køn, man er tildelt ved fødslen, fx er en transkvinde blevet tildelt drengekøn ved fødslen.
- Nonbinær/flydende kønsidentitet: Person, der identificerer sig hverken som det køn der er blevet tildelt ved fødslen eller som en af de to kønskategorier.
- Interkønnet: Person, der er født med en anderledes kromosomsammensætning eller genvariation, som er forskellig fra den typiske kvinde eller mand. Forskellene kan bl.a. være synlige fx i kønsdele eller usynlige i form af en anderledes hormonsammensætning eller medfødt sterilitet.
Kønsudtryk
Foruden begreberne kønsidentitet og seksuel orientering beskriver begrebet kønsudtryk den måde, en person ønsker at udtrykke sig på, fx gennem opførsel, udseende og tøjvalg. Igen gælder det, at kønsudtrykket, som kan være feminint, maskulint eller flydende, ikke siger noget om ens kønsidentitet eller seksuelle orientering. Fx kan man være mand, der ønsker at gå i kvindeundertøj, og samtidig være heteroseksuel.
Usynlighed i ældreplejen
Der findes ikke opgørelser over, hvor mange ældre LGBT+ personer der lever i Danmark, men forskellige studier peger på, at andelen er omkring 10 % eller derunder. Hvis du arbejder i ældreplejen er det derfor sandsynligt, at du har stødt på en ældre borger, som tilhører LGBT+ gruppen, måske uden at vedkommende har delt sin kønsidentitet eller seksuelle orientering med dig og dine kollegaer.
Det er ikke altid synligt for en personalegruppe, at en ældre borger tilhører LGBT+ gruppen, hvilket der kan være mange forskellige grunde til. Nogle af grundende kan måske også findes i de holdninger der kan være om LGBT+ borgere. Måske du har hørt udtryk som disse:
”Der er ingen ældre LGBT+ borgere her, det ved vi, fordi der er aldrig nogen, der har fortalt os”
”Vi respekterer borgernes privatliv og spørger derfor ikke ind til det, af respekt for den ældre”
”Vi behandler i forvejen alle borgere ens, derfor behøver vi ikke gøre forskel på de ældre borgere -ligegyldigt om de er en del af LGBT+ gruppen eller ej”
Udsagnene har det tilfælles, at de repræsenterer et misforstået hensyn, som er med til at usynliggøre de behov og udfordringer som ældre LGBT+ personer oplever. Samtidig understøtter udsagnene idéen om, at den ældre borger selv skal tage initiativ til at undersøge om personalet accepterer og respekterer LGBT+ personer.
Du kan tage det første skridt
Det kan være svært for ældre LGBT+ personer, at tage første skridt og frit fortælle om deres liv, oplevelser, kærlighedsrelationer og tidligere erfaringer. Dette gælder specielt, hvis borgeren er syg eller svækket, hvilket er tilfældet for de fleste personer, der modtager ældrepleje.
De ældre generationer af borgere er derudover opvokset med mindre grad af LGBT+ accept i samfundet. Derfor kan de i højere grad være bekymrede for, at være åbne omkring deres seksualitet og/eller kønsidentitet.
Derfor er det en god idé, at du som medarbejder tager det første initiativ. Det kan du gøre ved at udvise en stor grad af respekt og åbenhed for den enkeltes værdighed og identitet. For eksempel ved at du signalerer, at ældre LGBT+ personer kan være trygge ved at være åbne, hvis det er det de ønsker. En måde du og dine kollegaer kan arbejde konkret med dette er gennem normkritisk tilgang (se mere i nedenstående boks).
Særlige udfordringer for ældre LGBT+ personer
Det er relevant at have viden om LGBT+ personer, der modtager ældrepleje, fordi de kan være en udsat gruppe, som har særlige behov og udfordringer, herunder minoritetsstress. Fx har danske LGBT+ personer højere risiko for dårlig mental trivsel, de har i højere grad haft selvmordstanker og forsøgt selvmord. LGBT+ personer i Danmark med anden etnisk baggrund har i endnu højere grad risiko for dårlig mental trivsel.
Ensomhed
Nogle ældre LGBT+ personer har haft en livsbane, som ikke har ført til børn og ægtefælle eller fast partner. De personer som først senere er sprunget ud, kan have fået et svækket bånd til deres familie og eventuelle børn. Derfor har nogle ældre LBGT+ personer et svagere netværk af pårørende, når de begynder at modtage ældrepleje, og de er derfor udsatte ift. ensomhed. Andre LGBT+ personer har et meget stærkt netværk, bestående af en selvvalgt familie og nære venner. Her kan udfordringen være, at en ”ven” eller et selvvalgt familiemedlem ikke kan opnå samme anerkendelse og rettigheder som pårørende, der er beslægtet til den ældre.
Juridiske spørgsmål
Som LGBT+ person kan man komme i tvivl om, hvordan man er sikret ift. arv, behandlingstestamente og begravelse.
Kontakt den juridiske rådgivning hos LGBT+ Danmark for hjælp.
Historiske udfordringer
For ældre danske LGBT+ personer gælder det, at de er født og vokset op i en tid hvor deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet var kriminaliseret, og mange oplevede derfor åbenlys diskrimination. LGBT+ personers rettigheder og sikkerhed var ikke i samme grad beskyttet, som det er tilfældet i dag.
Selvom det i Danmark i højere grad end tidligere, i dag er accepteret at være LGBT+ person, og det samtidig er blevet forbudt at diskriminere LGBT+ personer, forekommer der imidlertid stadig diskrimination.
Dertil kommer, at en kognitiv sygdom som fx demens kan gøre det svært for en borger at huske, hvilken tidsperiode vedkommende er i, og samtidig kan mange års erfaring med diskrimination gøre det svært ved at slippe frygten for de negative konsekvenser ved at være åben omkring ens levet liv og identitet.
HIV og AIDS traumatiserede mange, og er stadig et stigma i dag
- Personer der oplevede HIV i 80’erne kan være traumatiseret af den stigma og diskrimination, der dengang fulgte med diagnosen.
- Den dag i dag, oplever nogle stadig frygt for andres reaktioner, når de får en HIV diagnose.
- Er man velbehandlet for HIV smitter det ikke.
- Selvom at HIV i højere grad findes hos homoseksuelle mænd, så kan heteroseksuelle også få HIV. Har man HIV, siger det derfor ikke nødvendigvis noget om ens seksuelle orientering eller sexliv.
Normkritisk ældrepleje der imødekommer LGBT+ borgere
Normkritisk tilgang
Når der arbejdes normkritisk, prøver man at blive bevidst om de normer og antagelser, der er i samfundet og forholder sig kritisk overfor uskrevne regler. I Danmark har vi fx tydelige normer omkring hvem der går i nederdel og kjole eller hvilke farver, der passer til piger og drenges babytøj.
Netop fordi LGBT+ personer ofte oplever konsekvenser ved at ”falde uden for normen” er en normkritisk tilgang gavnlig, når man vil arbejde med at øge bevidstheden omkring LGBT+ borgere.
Begynder man at forholde sig undersøgende og kritisk til de normer og uskrevne regler vi har i samfundet, kan man blive opmærksom på, hvordan nogle dokumentationssystemer kan være udformet med en forestilling om, at alle enten er mænd eller kvinder, og at par altid består af en kvinde og en mand. I nogle dokumentationssystemer er der fx kun kategorierne mand/kvinde, eller nogen gange er aktiviteter på aktivitets- og plejecentre per automatik delt op på køn i stedet for interesser.
Man kan evt. også have fået som vane, når man møder nye borgere, at spørge ind til tidligere eller nuværende partnere og ægtefæller og samtidig nævne kønnet, inden man egentlig ved om personen er heteroseksuel eller homoseksuel, blot fordi man antager at borgeren er heteroseksuel fordi det er normen.
Som medarbejder i ældreplejen, kan du arbejde normkritisk på mange måder fx ved at:
- Blive ved med at forholde dig nysgerrigt og kritisk til normer og antagelser omkring kønsidentitet og seksualitet. Det kan både være hos dig selv og/eller i personalegruppen. Nysgerrigheden kan rette sig mod det sprog man bruger, de aktiviteter der afholdes for borgerne eller de dokumentationssystemer der arbejdes i.
- Forholde dig nysgerrigt til den enkelte borger. Ikke på forhånd antage seksuel orientering eller kønsidentitet, ud fra hvad man tror eller umiddelbart kan se.
- Ikke regner med at alle er ciskønnet og heteroseksuelle.
- Undgå at udlede seksuel orientering ud fra en persons kønsidentitet eller omvendt. Husk at der er forskel på kønsidentitet, seksuel orientering og kønsudtryk.
- Undgå at kønne borgeren men også ægtefæller og partnere, før du har spurgt eller borgeren selv har fortalt det. Brug samme betegnelser som borgeren selv og efterkom borgerens ønsker herom.
- Være opmærksom på balancen mellem at usynliggøre LGBT+ personer, ved aldrig at spørge ind eller omtale temaet, eller hypersynliggører LGBT+ personer ved at lade deres seksualitet og kønsidentitet være omdrejningspunktet for alle samtaler.
Har du ledelses- eller udviklingsansvar kan du arbejde normkritisk, fx ved at:
- Arbejde med at øge vidensniveauet blandt dine medarbejdere om ældre LGBT+ borgere.
- Udarbejde lokale vejledninger eller politikker omkring, hvordan personalet skal møde LGBT+ borgere, gerne i samarbejde med medarbejderne.
- Understøtte personalet i skelne mellem faglig vurderinger og private holdninger om LGBT+ personer.
- Gennemgå dokumentationsmateriale som fx livshistorier, beboermappen eller de 12 sygeplejefaglige problemområder i FSIII med fokus på, om sprogbrug og kategorisering er inkluderende overfor personer med en anden seksuel orientering eller kønsidentitet end normen.
- Er opmærksom på, at kulturelle arrangementer som fx sangarrangementer, livshistoriecafeer, filmaftener, højtlæsning ikke ekskluderer LGBT+ personer. Fx kan der holdes interessebaserede aktiviteter frem for kønsopdelte aktiviteter. Måske der også kan arrangeres aktiviteter for ældre borgere med en LGBT+ profil.
Sproget
Det betyder noget, hvordan vi snakker om og til borgeren. De ord og vendinger man bruger til at beskrive pleje- og omsorgsopgaver samt borgerne på, kan have stor betydning for den måde vi opfatter og i sidste ende behandler borgerne på.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på hvilke ord der bruges. Dette er også relevant når det kommer til borgere med en LGBT+ profil. Husk at det ikke er mængden af begreber der er vigtig at kende, men i stedet at møde borgeren fordomsfrit. Det betyder i praksis, at du skal antage så lidt som muligt, og i stedet lærer borgeren at kende gennem dialog og samvær.
LGBT+ Danmark har en online ordbog med mange forskellige begreberYderligere ressourcer
Hvis du vil vide mere har vi samlet nogle links til dig:
LGBT+ DanmarkHar du brug for at vide mere om LGBT+ personer, et oplæg om emnet eller høre mere om Københavns Kommunes LGBT+ besøgsvenner kan du kontakte LGBT+ Danmark.
Sex og SamfundHvis du har brug for at vide mere om seksualitet for alle ældre borgere, normkritik og kurser til personale om ældres seksualitet kan du kontakte Sex og Samfund.
LGBT+ profilplejehjem SlottetVil du vide mere om LGBT+ profilplejehjemmet Slottet kan du læse mere på deres hjemmeside
LGBTSundhedØnsker du viden om LGBT+ personer i alle ældre målrettet sundhedspersonale kan du besøge hjemmesiden for LGBTSundhed
Videnscenter for værdig ældreplejeSøger du mere viden om personcenteret omsorg og konkrete redskaber og modeller kan du finde gratis e-læring, undervisning og materiale på Videnscenterets hjemmeside.
Baggrund og vidensgrundlag
Formålet med temasiden er at understøtte pleje- og omsorgspersonale i mødet med ældre LGBT+ personer med henblik på at sikre dem en god og værdig alderdom med respekt for deres person og seksuelle orientering og kønsidentitet.
Hjemmesiden udspringer af regeringens Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer (2018-2021).
Vidensgrundlaget for denne side består af centrale publikationer på området, samt input fra en workshopgruppe blandt andet bestående af repræsentanter fra LGBT+ Danmark, Seniorudvalgte LGBT+ Danmark, Sex og Samfund og AIDS Fondet. Derudover er materialet blevet brugertestet af personale i ældreplejen og ældre LGBT+ personer. Materialet tager derfor udgangspunkt i bedste praksis og gode erfaringer fra videns-og praksispersoner.
Litteraturliste
LGBT-sundhed Helbred og trivsel blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, 2015
Self-reported sexual and psychosocial health among non-heterosexual Danes, 2015
Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår Udvidet rapport, 2009
Seksuel identitet sent i livet Ældre homo- og biseksuelles sociale vilkår i Danmark, 2019
Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder
Sex i Danmark Nøgletal fra projekt SEXUS 2017-2018
Hvad er LGBT? På sundhed.dk
Samt:
- At leve og blive gammel som LGBT-person (fra bogen Gerontologi-Perspektiver, Glasdam 2018)
Læs case om Slottet i Vidensbank for værdig ældrepleje
Læs mere om, hvordan plejehjemmet Slottet har arbejdet aktivt med en LGBT+ profil.