Viden og erfaringer om brug af sansestimuli til at forebygge og reducere udadreagerende adfærd på ældreområdet
Denne udgivelse handler om sansestimuli målrettet borgere med udadreagerende adfærd fx som følge af en demenssygdom. Udgivelsen udspringer af ’Handlingsplan til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd i ældreplejen’, som er en del af finanslovsaftalen for 2019-2022.
VIDEN OG INSPIRATION 11 SEP 2019
Sundhedsstyrelsen har afdækket eksisterende viden på området samt indhentet kommunale erfaringer med at arbejde med sansestimuli.
Udgivelsen skal bidrage til det fremadrettede og forebyggende arbejde med at forebygge og reducere udadreagerende adfærd på ældreområdet. Målet er, at den viden og de erfaringer, der formidles i dette materiale, kan inspirere til arbejdet med at tilpasse sansestimuli til gavn for både borgere, medarbejdere og pårørende.