xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
Viden om værdighed
Livskvalitet | Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Case: Faste hjælpere skaber kontinuitet og tryghed for ældre i Københavns Kommune

Ældre borgere er mere tilfredse, når der er fokus på, at det er faste medarbejdere, der kommer hos dem og er med til at sikre den kvalitet, som hjælpen leveres med. Det erfarer Københavns Kommune gennem et projekt i hjemmeplejeenheden for Vanløse, Brønshøj og Husum. Det skaber mere sammenhæng i den hjælp, borgerne får, giver borgerne større tryghed og øger den faktiske medarbejderkontinuitet.

Opdateret 02 JUN 2021

Hvordan skaber man større kontinuitet og tryghed blandt borgere, der modtager hjemmepleje? Hjemmeplejeenheden Vanløse, Brønshøj og Husum (Hjemmeplejen VBH) er i projektet "Faste hjælpere - kontinuitet i hjemmeplejen" lykkedes med at mindske antallet af forskellige medarbejdere i den enkelte borgers hjem og samtidig sikre kontinuitet i den kvalitet, hjælpen leveres med.

Dermed oplever borgerne mere tryghed, forudsigelighed og sammenhæng i hjælpen, uanset hvem der leverer den.

Projektet bygger på samtaler mellem en projektleder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og borgere samt personale. Både borgere og personale har givet udtryk for, at kontinuitet i plejen handler om hele døgnet og ikke kun hjælp og pleje i dagvagterne. Mange borgere modtager nemlig også hjælp fra en aftenvagt og en sygeplejerske, og de kan dermed få et besøg af mange forskellige medarbejdere henover et døgn. Derfor ville kommunen arbejde for at styrke kontinuiteten døgnet rundt.

Hjemmeplejen VBH har også erfaret, at den måde plejen bliver leveret på, har betydning for, om borgerne oplever ensartet kvalitet og derigennem kontinuitet. Det har Hjemmeplejen VBH omsat til tre fokusområder i projektet: 1) Planlægning, 2) Forberedelse samt 3) Nærvær og involvering.

"Det sidste fokuspunkt handler om nærvær og involvering. Når jeg er møder en borger, hvad kan jeg så gøre for borgeren? Jeg kan eksempelvis involvere borgeren i dokumentationen, hvor borgeren ønsker det."
- Lisbeth Duedahl, projektleder, Afdeling for Velfærdsinnovation i Københavns Kommune

Læs mere om de konkrete erfaringer med tiltagene i projektet

1. Planlægning

God planlægning dækker over tiltag, som skal reducere antallet af medarbejdere fra hjemme- og sygeplejen, der besøger den enkelte borger på en måned. Specielt hos de borgere, der over længere tid har haft besøg af mange forskellige medarbejdere. Det sker gennem fokus på teamstrukturen, vagtplaner og grundplaner. 

Teamstrukturen handler om at sikre, at teamets medarbejderkompetencer og ressourcer er ligeligt fordelt og afstemt med antal borgere og kompleksiteten i behov, som teamet skal imødekomme. Samtidig skal vagtplanerne være koordineret med borgernes behov, så de rette kompetencer og ressourcer er til stede til rette tid. Den enkelte hjemmeplejegruppes leder er ansvarlig for at sikre dette.

Disponenter, også kaldet planlæggere i nogle kommuner, har en central opgave i at planlægge grundplanen med fokus på kontinuitet for borgerne. Deres opgave er at sikre 1) at alle planlagte besøg kan lade sig gøre inden for det givne tidsrum på døgnet (en vagt), 2) at borgerne med behov for hjælp og pleje er ligeligt fordelt mellem medarbejderne i teamet, og 3) at der er mulighed for fleksibilitet i hvert team, så en kollega kan tage besøg ved en anden kollegas fravær.

Projektet giver disponenten et større fokus på, hvem i teamet, der kommer i hvilke hjem for at mindske antallet af medarbejdere i hver borgers hjem. Det har betydet, at en større andel af borgerne oplever, at det er de samme hjælpere, der kommer på besøg. Derudover har disponenterne opmærksomhed på, om borgerne oplever god kemi med de medarbejdere, der kommer i deres hjem. Det kan fx være, hvis borgeren ringer og aflyser et besøg, så spørger disponenten nysgerrigt borgeren ind til dette. Hvis en borger giver udtryk for dårlig kemi med en medarbejder, forsøger disponenterne at tilpasse de planlagte besøg. De øvrige medarbejdere er medansvarlige for at kvalitetssikre den daglige køreliste for besøg i hver vagt.

Se mere i Planlægning af Faste hjælpere

2. Forberedelse

Tiltag, som sikrer, at medarbejdere og afløsere leverer en ensartet kvalitet hos borgerne, forberedes. Intentionen er, at borgeren ikke skal mærke forskel i den kvalitet, der bliver leveret af to forskellige medarbejdere, fordi de er forberedte, når de træder ind ad døren. Det kan for eksempel handle om rækkefølgen ved rengøring, eller hvordan borgeren ønsker hjælp med personlig pleje.

Hjemmeplejen VBH arbejder med struktureret forberedelsestid, dvs. en fast struktur for medarbejdernes individuelle og fælles forberedelsestid. Forberedelsestiden kan være 20 minutter i dagvagten i hjemmeplejen. Men den fremgår ikke af kørelisten, da ydelser til borgerne er fordelt i blokke af samlet tid, hvori forberedelsestiden indgår. I aftenvagten og for sygeplejeydelser indgår der 30 minutter som forberedelsestid. En del af forberedelserne sker hensigtsmæssigt ved begyndelsen af en vagt inden besøgene, og den øvrige tid kan placeres, hvor medarbejderne finder det mest givende for hvert besøg. Forberedelsestiden kan blive brugt til at læse op på de borgere, som er på kørelisten for den givne vagt, til at sikre materialer til senere brug eller til at overlevere dokumentation til kollegaer om enkelte borgere. Derved kommer der øget fokus på, hvor præcist det, der er planlagt for hjælp og pleje, matcher borgerens behov og ønsker.

Læs mere i Huskeregler - struktureret forberedelse 

Som en del af forberedelsen har Hjemmeplejen VBH udformet en guideline til de faste medarbejdere for, hvordan de modtager afløsere/vikarer og introducerer dem til opgaverne i vagten, herunder forberedelsen. Det sikrer, at vikaren er i stand til at levere en ydelse til  borgeren, der ikke afviger for meget fra den hjælp, som borgeren er vant til og forventer.

Læs mere i Inspirationskort – Den gode modtagelse af vikarer

Samtidig er der skabt en struktur for systematisk videndeling. I nogle hjemmeplejegrupper i Københavns Kommune holder medarbejderne ugentlige møder mellem dag- og aftenvagt samt enkelte møder hver måned, hvor sygeplejen deltager. Formålet med møderne er at skabe en fælles tilgang til arbejdet med de enkelte borgere i kommunen. Hjemmeplejen VBH tilbyder desuden alle borgere, der ønsker det, at de kan blive ringet op, før der kommer besøg i hjemmet.

3. Nærvær og involvering

Tiltag, der som formål har at give hver enkelt borger en oplevelse af at blive set som menneske og ikke bare som ‘en opgave’, der skal løses. Blandt andet arbejder medarbejderne i hjemmeplejen med gennemsigtighed ved i praksis at formidle den dokumentation, som de i hjemme- og sygeplejen læser og skriver om borgeren, til borgeren selv.

Sammenhængen i plejen bliver også formidlet til borgerne ved at give dem et overblik over det planlagte, eksempelvis hvilke medarbejdere, der kommer hvornår, og hvorfor hjælpen foregår og er tilrettelagt, som den er.

Desuden støtter medarbejderne sig selv og hinanden ved over for både borgere og hinanden at tale med respekt og videreformidle relevant information fra og om borgere til kolleger.

Dame med cykelhjelm

Mere kontinuitet og større tilfredshed blandt borgerne

Hjemmeplejen VBH i Københavns Kommune har gennemført en brugerundersøgelse, som viser, at borgernes tilfredshed med den hjælp, de modtager, er steget fra i 2016 at være 72 procent til 80 procent i 2018. Samtidig er andelen af borgere, som oplever, at det er de samme hjælpere, der besøger dem, steget fra 33 procent til 40 procent.

Derudover har flere medarbejdere fået positive tilkendegivelser fra borgere, der fortæller, at de oplever øget kontinuitet og mere tryghed med de nye tiltag.

Sådan skaber du kontinuitet i hjemmeplejen

Fokusér med afsæt i borgernes behov og hold en workshop for at udvikle ideer

Projektet er skudt i gang ved at afdække behovene hos borgerne i Hjemmeplejen VBH. Projektlederen har spurgt en mindre gruppe borgere, hvad der fungerer godt, og hvor der er muligheder for at skabe større brugertilfredshed gennem kontinuitet i plejen. Projektlederen har også indsamlet data om, hvor mange medarbejdere den enkelte borger får besøg af på en måned. Ved hjælp af disse to datakilder har lederne i Hjemmeplejen VBH sammen med projektlederen identificeret projektets tre fokusområder (se ovenfor: 1. Planlægning, 2. Forberedelse og 3. Nærvær og involvering).

Hjemmeplejen VBH har arrangeret en workshop til idéudvikling for en række af enhedens medarbejdere. Her har social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker fremlagt forslag til løsninger på de udfordringer, som afdækningen af borgernes behov viser.

Se mere om de otte tiltag i Erfaringsopsamling – Faste hjælpere 

Prøv nye tiltag i udvalgte teams

En række udvalgte teams i Hjemmeplejen VBH har afprøvet tiltagene fra idéudviklingsworkshoppen som små eksperimenter. Der var oprindelig otte mindre eksperimenter, som blev afprøvet og evalueret. Her blev det besluttet at indføre tre i en udviklet form.

Indfør og hold fast i de vellykkede tiltag med data

Efter afprøvning af tiltag har Hjemmeplejeenheden VBH udviklet og indført de tre konkrete fokusområder, der har vist sig brugbare og hjulpet på at øge kontinuiteten i plejen. Tiltagene er implementeret i hele hjemmeplejeenheden. Projektlederen fortæller, at en succesfuld realisering kræver opbakning fra hjemmeplejens ledere, at medarbejderne er med og en stadig opmærksomhed på, hvor mange medarbejdere hver borger faktisk får besøg af.
Lederne af hjemmeplejeenhederne i Københavns Kommune får hver måned tilsendt data for kontinuiteten, dvs. et overblik over, hvor mange medarbejdere der kommer hos borgerne. Lederne bruger overblikket til at fastholde kontinuitet hos borgerne og skabe refleksioner i medarbejdergruppen. Samtidig hjælper data hver hjemmeplejeenhed med at sætte mål og prioritere planlægningsindsatsen mm. hos de borgere, hvor der er mindst kontinuitet.

Gode råd fra Københavns Kommune

Fremhæv borgernes stemme
Gør udfordringen nærværende for medarbejderne; Præsenter medarbejderne for citater fra borgere og kvantitativ data, der viser udviklingen i medarbejderkontinuiteten. Det skaber et grundlag for forankring af en kulturændring.

Involver medarbejderne i udviklingen
Projektet kan kun lykkes i det omfang, at medarbejderne i de enkelte grupper kan se meningen med forandringen. Involver medarbejderne i udviklingen af praksisnære løsninger, så der skaber erfaringer, man kan se sig selv i, og dermed identifikation med projektet.