Hvordan skaber man større kontinuitet og tryghed blandt borgere, der modtager hjemmepleje? Hjemmeplejeenheden Vanløse, Brønshøj og Husum (Hjemmeplejen VBH) er i projektet "Faste hjælpere - kontinuitet i hjemmeplejen" lykkedes med at mindske antallet af forskellige medarbejdere i den enkelte borgers hjem og samtidig sikre kontinuitet i den kvalitet, hjælpen leveres med.

Dermed oplever borgerne mere tryghed, forudsigelighed og sammenhæng i hjælpen, uanset hvem der leverer den.

Projektet bygger på samtaler mellem en projektleder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og borgere samt personale. Både borgere og personale har givet udtryk for, at kontinuitet i plejen handler om hele døgnet og ikke kun hjælp og pleje i dagvagterne. Mange borgere modtager nemlig også hjælp fra en aftenvagt og en sygeplejerske, og de kan dermed få et besøg af mange forskellige medarbejdere henover et døgn. Derfor ville kommunen arbejde for at styrke kontinuiteten døgnet rundt.

Hjemmeplejen VBH har også erfaret, at den måde plejen bliver leveret på, har betydning for, om borgerne oplever ensartet kvalitet og derigennem kontinuitet. Det har Hjemmeplejen VBH omsat til tre fokusområder i projektet: 1) Planlægning, 2) Forberedelse samt 3) Nærvær og involvering.

"Det sidste fokuspunkt handler om nærvær og involvering. Når jeg er møder en borger, hvad kan jeg så gøre for borgeren? Jeg kan eksempelvis involvere borgeren i dokumentationen, hvor borgeren ønsker det."
- Lisbeth Duedahl, projektleder, Afdeling for Velfærdsinnovation i Københavns Kommune

Læs mere om de konkrete erfaringer med tiltagene i projektet

1. Planlægning

God planlægning dækker over tiltag, som skal reducere antallet af medarbejdere fra hjemme- og sygeplejen, der besøger den enkelte borger på en måned. Specielt hos de borgere, der over længere tid har haft besøg af mange forskellige medarbejdere. Det sker gennem fokus på teamstrukturen, vagtplaner og grundplaner. 

Teamstrukturen handler om at sikre, at teamets medarbejderkompetencer og ressourcer er ligeligt fordelt og afstemt med antal borgere og kompleksiteten i behov, som teamet skal imødekomme. Samtidig skal vagtplanerne være koordineret med borgernes behov, så de rette kompetencer og ressourcer er til stede til rette tid. Den enkelte hjemmeplejegruppes leder er ansvarlig for at sikre dette.

Disponenter, også kaldet planlæggere i nogle kommuner, har en central opgave i at planlægge grundplanen med fokus på kontinuitet for borgerne. Deres opgave er at sikre 1) at alle planlagte besøg kan lade sig gøre inden for det givne tidsrum på døgnet (en vagt), 2) at borgerne med behov for hjælp og pleje er ligeligt fordelt mellem medarbejderne i teamet, og 3) at der er mulighed for fleksibilitet i hvert team, så en kollega kan tage besøg ved en anden kollegas fravær.

Projektet giver disponenten et større fokus på, hvem i teamet, der kommer i hvilke hjem for at mindske antallet af medarbejdere i hver borgers hjem. Det har betydet, at en større andel af borgerne oplever, at det er de samme hjælpere, der kommer på besøg. Derudover har disponenterne opmærksomhed på, om borgerne oplever god kemi med de medarbejdere, der kommer i deres hjem. Det kan fx være, hvis borgeren ringer og aflyser et besøg, så spørger disponenten nysgerrigt borgeren ind til dette. Hvis en borger giver udtryk for dårlig kemi med en medarbejder, forsøger disponenterne at tilpasse de planlagte besøg. De øvrige medarbejdere er medansvarlige for at kvalitetssikre den daglige køreliste for besøg i hver vagt.

Se mere i Planlægning af Faste hjælpere

2. Forberedelse

Tiltag, som sikrer, at medarbejdere og afløsere leverer en ensartet kvalitet hos borgerne, forberedes. Intentionen er, at borgeren ikke skal mærke forskel i den kvalitet, der bliver leveret af to forskellige medarbejdere, fordi de er forberedte, når de træder ind ad døren. Det kan for eksempel handle om rækkefølgen ved rengøring, eller hvordan borgeren ønsker hjælp med personlig pleje.

Hjemmeplejen VBH arbejder med struktureret forberedelsestid, dvs. en fast struktur for medarbejdernes individuelle og fælles forberedelsestid. Forberedelsestiden kan være 20 minutter i dagvagten i hjemmeplejen. Men den fremgår ikke af kørelisten, da ydelser til borgerne er fordelt i blokke af samlet tid, hvori forberedelsestiden indgår. I aftenvagten og for sygeplejeydelser indgår der 30 minutter som forberedelsestid. En del af forberedelserne sker hensigtsmæssigt ved begyndelsen af en vagt inden besøgene, og den øvrige tid kan placeres, hvor medarbejderne finder det mest givende for hvert besøg. Forberedelsestiden kan blive brugt til at læse op på de borgere, som er på kørelisten for den givne vagt, til at sikre materialer til senere brug eller til at overlevere dokumentation til kollegaer om enkelte borgere. Derved kommer der øget fokus på, hvor præcist det, der er planlagt for hjælp og pleje, matcher borgerens behov og ønsker.

Læs mere i Huskeregler - struktureret forberedelse 

Som en del af forberedelsen har Hjemmeplejen VBH udformet en guideline til de faste medarbejdere for, hvordan de modtager afløsere/vikarer og introducerer dem til opgaverne i vagten, herunder forberedelsen. Det sikrer, at vikaren er i stand til at levere en ydelse til  borgeren, der ikke afviger for meget fra den hjælp, som borgeren er vant til og forventer.

Læs mere i Inspirationskort – Den gode modtagelse af vikarer

Samtidig er der skabt en struktur for systematisk videndeling. I nogle hjemmeplejegrupper i Københavns Kommune holder medarbejderne ugentlige møder mellem dag- og aftenvagt samt enkelte møder hver måned, hvor sygeplejen deltager. Formålet med møderne er at skabe en fælles tilgang til arbejdet med de enkelte borgere i kommunen. Hjemmeplejen VBH tilbyder desuden alle borgere, der ønsker det, at de kan blive ringet op, før der kommer besøg i hjemmet.

3. Nærvær og involvering

Tiltag, der som formål har at give hver enkelt borger en oplevelse af at blive set som menneske og ikke bare som ‘en opgave’, der skal løses. Blandt andet arbejder medarbejderne i hjemmeplejen med gennemsigtighed ved i praksis at formidle den dokumentation, som de i hjemme- og sygeplejen læser og skriver om borgeren, til borgeren selv.

Sammenhængen i plejen bliver også formidlet til borgerne ved at give dem et overblik over det planlagte, eksempelvis hvilke medarbejdere, der kommer hvornår, og hvorfor hjælpen foregår og er tilrettelagt, som den er.

Desuden støtter medarbejderne sig selv og hinanden ved over for både borgere og hinanden at tale med respekt og videreformidle relevant information fra og om borgere til kolleger.