Hvordan sikrer man, at LGBT+ personer føler sig respekteret, hørt og set, når de kommer på plejehjem? Det har de arbejdet med på Slottet, der er et plejehjem med regnbueprofil i Københavns Kommune. Her bor både beboere, der identificerer sig som LGBT+ personer, og andre beboere, som ikke gør.

LGBT står for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede mennesker. Man tilføjer plustegnet for at inkludere andre, der ikke falder ind under majoritetens oplevelse af kønsidentitet og seksualitet.

På Slottet bliver alle medarbejdere opkvalificeret og får viden om LGBT+ - kompetencer, som klæder medarbejderne på til at arbejde med en normkritisk tilgang. Medarbejderne får dermed en bevidsthed om samfundets og egne normer, og hvordan disse påvirker mødet med andre mennesker. Når man er bevidst om sine normer, kan man i højere grad møde mennesker, der har levet på en anderledes måde end (samfunds)normen foreskriver, på en mere værdig måde. 

Se plejehjemmet Slottets LGBT+ politik

“Underviseren brugte en dørkarm til at symbolisere samfundets normer. Dem, der ligger uden for normerne, slår sig på dørkarmen, og der skal vi forstå, hvordan det kan føles at være en, der slår sig.” 
- Henriette Højsteen, forstander på Slottet

På kurserne bliver medarbejderne præsenteret for cases der viser, hvordan man nemt kan komme til at antage noget om en beboers køn eller seksuelle orientering ud fra samfundets og egne normer. Et eksempel på dette kan være, når en medarbejder åbner en mandlig beboers kuffert og finder kjoler i den. I sådan en situation kan man let tro, at der må være sket en forbytning af kufferter, fordi mænd i Danmark som regel ikke bruger kjoler. Men på kurserne lærer medarbejderne på Slottet, at de ikke bare skal antage, at der er sket en forbytning. I stedet skal de forsøge at forholde sig åbent til, hvorfor kjolerne er i kufferten og spørge respektfuldt ind til kjolerne i kufferten.

På den måde kan medarbejderen få en god snak med beboeren om en livshistorie og et emne, som beboeren måske har haft svært ved at snakke om. Og det kan være med til at understøtte, at beboeren føler sig set og forstået.

På kurserne lærer medarbejderne også at blive opmærksomme på, hvordan man gennem dagligdagens sprog nemt kan komme til at antage kønnet på en partner og dermed beboerens seksualitet. I stedet kan man bruge kønsneutrale ord som partner, ægtefælle eller bare spørge ind til kærlighedslivet og så lade beboeren selv sætte ord på sine nuværende og tidligere relationer.

Derefter kan man spejle beboerens sprogbrug - og på den måde få en dialog med beboeren uden at have antaget noget på forhånd. Det giver beboeren plads og tid til at fortælle om sig selv uden at føle sig sat i bås, og det understøtter også beboeren i at være sig selv og tale frit om det liv, som vedkommende har levet og lever.

På Slottet har den normkritiske tilgang vundet frem blandt medarbejderne. Det kommer til udtryk ved, at medarbejderne nu bruger ord som ‘majoritet' og ‘minoritet’ for hhv. de overvejende som ciskønnede heteroseksuelle og de mindre almindelige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter. Den vedvarende opmærksomhed skaber større bevidsthed blandt personalet om normer og antagelser indlejret i hverdagens sprog - og dokumentationssystemer - og det er med til at understøtte, at beboerne bliver mødt med respekt og fordomsfrihed og plads til at være dem, de er som hele mennesker.

Opkvalificering skaber åbenhed og forståelse for beboerne og deres levede liv

Opkvalificeringen af medarbejderne giver også medarbejderne mere historisk viden om, hvilken samtid nogle af de ældste LGBT+ personer har levet i, og hvilken diskrimination fra samfundet, der var i tiden. Ældre LGBT+ personer har oplevet, at der var stor risiko for social udstødelse, og at lovgivningen på forskellige områder åbenlyst diskriminerede LGBT+ personer. For eksempel var det frem til 1973 forbudt for to mænd at danse sammen offentligt - og før 1989 var det ikke muligt at indgå i et registreret partnerskab, hvis man havde samme køn. 

Formålet med den viden er at give medarbejderne en forståelse for, hvilke sjælelige ar det kan have efterladt på beboerne at have levet under den form for social kontrol fra samfundets side, og hvordan de bedst kan signalere over for beboerne, at de ikke længere bliver set ned på, uanset hvilket liv de har haft.
 

“Jeg oplevede en ændring i, hvordan medarbejderne siger tingene, og deres viden om køn og seksuel orientering. Folk ændrede deres sprog og blev mere mangfoldige.”
- Björgvin Huldar Soffíuson, tidligere ansat og uddannelsesansvarlig på Slottet

Det er vigtigt for Slottets medarbejdere og ledelse, at beboerne har en oplevelse af, at de kan snakke med medarbejderne og hinanden om alt, og at ingen emner er belagt med tabu. Derfor præsenterer medarbejderne alle nye beboere for Slottets normkritiske tilgang, når de flytter ind.

Her får beboerne en informationsmappe, hvor der er materiale om Slottet og en pjece om seksuel sundhed og trivsel hos ældre mennesker. Materialet er et godt udgangspunkt for at starte en dialog med beboeren om seksualitet, seksuel orientering og kønsidentitet. Samtidig er det med til at signalere over for beboeren, at der er plads til at tale om disse emner.

Se informationspjece om plejehjemmet Slottet

Synligt fokus på mangfoldighed

Slottets store fokus på mangfoldighed og LGBT+ personer er også synligt i de fysiske omgivelser på plejehjemmet. Der står eksempelvis en bænk malet i regnbuefarver ved indgangen til Slottet som et signal til alle om, at der netop skal være plads til alle her. Derudover er der regnbueflag flere steder på plejehjemmet, og alle medarbejdere bærer navneskilt, hvor der også er en regnbue. Symbolikken kan ikke stå alene, men virker understøttende og som en daglig påmindelse om Slottets værdier og LGBT+ politik.

Slottets aktiviteter for beboerne bærer også præg af LGBT+ mangfoldighed. Slottet og dets beboere har deltaget i Copenhagen Pride, og under corona-epidemien og nedlukningen har Slottet arrangeret sin helt egen Pride Festival i De Gamles By, som plejehjemmet er en del af.

En anden særlig aktivitet, som Slottet værner om, er Regnbuestunden, som er en ugentlig aktivitet drevet hovedsageligt af LGBT+ frivillige. Her mødes Slottets beboere over kaffe og kage og snakker om et emne, der på forhånd er bestemt i fællesskab. Det kan være biseksualitet, homoseksuelle filminstruktører eller noget helt tredje som fx musik og sang. 

Alle er inviteret til Regnbuestunden, uanset om man er LGBT+ person eller ej. Regnbuestunden har eksisteret i fire år og er blevet et fællesskab, der har stor betydning for de af Slottets beboere, der deltager. Her dyrker beboerne deres interessefællesskab, og det skaber livskvalitet.

Tre trin til at arbejde med LGBT+ kompetenceudvikling

Gennemfør kompetenceudvikling af alle medarbejdere

På Slottet er alt ansat personale opkvalificeret med LGBT+ kompetencer. Det bidrager til, at medarbejderne møder beboerne med samme faglige grundlag. Det skaber dialog om vigtige emner og åbenhed for den enkelte beboers livshistorie, kønsidentitet og seksuelle orientering.
Opkvalificeringen gør, at medarbejderne i mindre grad antager forhold om beboerne og i højere grad forholder sig åbent til beboernes erfaringer og oplevelser. Samtidig oplever medarbejderne større tryghed ved at gå i dialog med beboerne om emner, der ofte er tabubelagte, såsom LGBT+ og ældres seksualitet generelt. Når alle medarbejdere bidrager til denne åbenhed, understøtter det et plejehjem, hvor beboerne tør at være sig selv.

Udbyd kurser løbende og giv medarbejdere mulighed for genopfriskning

LGBT+ Danmark holder tre årlige kurser for Slottet. Det betyder, at nye medarbejdere har mulighed for at blive klædt på med plejehjemmets normkritiske tilgang, så de kan bidrage til at sikre det åbne og trygge miljø på Slottet til gavn for beboerne.

Derudover har medarbejdere mulighed for at deltage på kurserne mere end én gang, hvis de har brug for en genopfriskning af deres viden om LGBT+ og normkritisk tilgang. På den måde kan de holde sig opdateret på området, og det øger kvaliteten af den hjælp, de yder til beboerne. Når nye medarbejdere og medarbejdere, der har været på kurserne før, mødes på kurserne, skaber det anderledes diskussioner, end hvis kursusdeltagerne kun bestod af deltagere, der ikke før er blevet præsenteret for en normkritisk tilgang. Det udvider alle medarbejderes horisont.

Giv plads til at snakke om LGBT+ emner

Når medarbejdere får ny faglig viden om, hvordan de kan blive LGBT+ kompetente, skal de have mulighed for at prøve den viden af i praksis. Derfor bør ledelsen kommunikere til medarbejdere, at de gerne må stille følsomme og svære spørgsmål til beboerne, på en nænsom og respektfuld måde. På Slottet har mange beboere brug for at snakke om svære emner som seksuel orientering, men det kan være svært for dem at turde at bringe emnerne op. Derfor er det medarbejdernes opgave at gøre det klart for beboerne, at det er okay at snakke om den slags emner. Det kan medarbejderne gøre ved selv at bringe svære emner op, fordi det giver beboeren muligheden for at gribe bolden og tage snakken eller alternativt afvise at snakke om det. Det vigtigste er, at beboeren ved, at muligheden for at snakke er der, og at beboeren er tryg ved det.

Gode råd fra Slottet i Københavns Kommune

Erkend at alle har normer, som vi møder verden med

Selv om de fleste mennesker mener, at de behandler alle godt og med respekt, så er vi præget af de normer, vi er vokset op med og stadig lever med. De normer pålægger vi også andre mennesker. Det er nødvendigt for os at erkende dette for at blive i stand til at se det menneske, der står foran os, som det er, og at møde dem, der er anderledes end os selv med respekt.

Vov at få noget mere viden

Jo mere viden, vi har om LGBT+, desto bedre kan vi sætte os ind i, hvad der skal til for at skabe rammer, som beboerne på plejehjem er trygge i, og hvor de tør være sig selv.