Case: BPSD-metoden og sanseteknologi forbedrer trivslen for borgere med demens og udadreagerende adfærd
Københavns Kommune bruger BPSD-metoden til at forebygge og handle på mistrivselssymptomer hos borgere med demens eller demenslignende symptomer. Metoden hjælper personalet til systematisk og fagligt at afdække borgerens adfærdsmæssige og psykologiske reaktioner, så der kan iværksættes en målrettet indsats til den enkelte borger.
Borgere med demens kan opleve forskellige adfærdsmæssige og psykiske symptomer, som tiltager i takt med, at sygdommen skrider frem. Disse symptomer kaldes samlet for BPSD (Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia), som dækker adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens. For at forbedre livskvaliteten for borgere med demens har Københavns Kommune implementeret BPSD-metoden, som anvendes sammen med sanseteknologi, på alle kommunens plejehjem. Sanseteknologier er eksempelvis interaktive dyr, granulatdyne eller sansepude, der alle er med til at berolige borgeren og give tryghed.
Fordi metoden sikrer forebyggelse og hensigtsmæssig håndtering af adfærden hos borgere med demens, mindskes den tid, medarbejderne bruger på adfærdsforstyrrelser hos borgerne. Adfærdsforstyrrelser, uanset om det er udadreagerende eller introvert adfærd blandt borgere med demens, kan skyldes uopfyldte basale behov, fysisk eller psykisk mistrivsel, eller den kan opstå som reaktion på uhensigtsmæssige forhold i omgivelserne eller tilrettelæggelsen af de plejefaglige indsatser. BPSD-metoden hjælper personalet med at finde frem til de bagvedliggende årsager til symptomerne. Herudfra kan personalet iværksætte initiativer, som mindsker mistrivslen hos borgere med demens.
1. Kontaktpersonen vurderer borgerens BPSD-symptomer NPI (Neuropsychiatric Inventory) er en vurderingsskala, der giver et samlet mål for hyppigheden og sværhedsgraden af beboerens BPSD-symptomer. Det er beboerens primære kontaktperson, der står for at gennemføre en samtalemed beboeren. Vurderingen foretages ud fra en skala, der går fra 0-12, og som dækker forskellige symptomer såsom angst, appetit og aggression. Hvis beboeren scorer over 0, afholder udvalgte medarbejdere og en leder, en tværfaglig BPSD-konference umiddelbart efter NPI-vurderingen.
- Thit Fredens, specialkonsulent i Afdeling for Velfærdsinnovation under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune
Borgere med demens oplever øget livskvalitet
Som led i satspuljeprojektet blev der i 2019 evalueret på afprøvningen med BPSD. Resultaterne viser, at der er sket en væsentlig reduktion i beboernes BPSD-symptomer, hvilket har skabt en øget livskvalitet for borgerne med demens. Samlet er der sket en reduktion på godt 40 % i BPSD-symptomer. Derudover oplever medarbejderne, at der er mere ro på afdelingerne, at de bruger mindre tid på akut opståede problemer, og at der er færre situationer med udadreagerende adfærd blandt borgere med demens.
Projektlederen i Københavns Kommune giver udtryk for, at det styrker medarbejdernes jobtilfredshed og motivation, når de kan se at beboerens trivsel forbedres. Medarbejderne i Københavns Kommune oplever desuden et øget tværfagligt samarbejde, et forbedret fælles sprog og en øget systematik i deres arbejde.
- Thit Fredens, specialkonsulent i Afdeling for Velfærdsinnovation under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune
Ønsker du mere viden om projektet i Københavns Kommune, kan du kontakte:
Thit Fredens, specialkonsulent, Afdelingen for Velfærdsinnovation, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på GJ7D@kk.dk
Fie Brusgaard Brandt, projektleder, Center for Ældreliv og Innovation, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på CB5T@kk.dk
Sådan implementerer Københavns Kommune BPSD-metoden
Tilrettelæg undervisningen
Sammensæt en ekspertgruppe
Udvælg og undervis BPSD-nøglepersoner
Afhold oplæg med leverandører af sanseteknologi
Gode råd fra Københavns Kommune
1) Skru op for læringen
For at sikre en vellykket implementering skal alle medarbejdere være klædt på til at arbejde med BPSD-metoden. Københavns Kommune har god erfaring med at kombinere fysiske seminarer, digitale workshops, e-læringsvideoer, online undervisningsmateriale og oplæg fra ekspertgrupper. På den måde er der læringsmateriale for en hver smag.
2) Sammensæt en ekspertgruppe
Det er værdifuldt at etablere en ekspertgruppe, der består af medarbejdere, som tidligere har implementeret og arbejdet med BPSD-metoden på et plejehjem. Ekspertgruppen kan vidensdele med det øvrige personale og støtte op om implementeringen.
3) Inddrag fysiske redskaber
Erfaringer fra Københavns Kommune viser, at BPSD-metoden med fordel kan bruges med hjælp fra et fysisk redskab som eksempelvis sanseteknologier. De fysiske redskaber er med til at understøtte og håndgribeliggøre BPSD-metoden.
4) God implementering tager tid
Når kommunen laver en tidsplan og et budget for projektet, er det vigtigt at gøre sig bekendt med, at vellykket implementering tager tid. Start i det små, og bevæg jer gradvist fremad, men forvent ikke, at alle plejehjem kan nå de samme implementeringsmål. Alle plejehjem har forskellige forudsætninger og udgangspunkter.
5) Efter implementering kommer forankring
Det er vigtigt at have fokus på forankring fra start – hvem skal løbe videre med indsatsen, når implementeringsperioden er ovre og et projekt bliver til ”drift”? Hos Københavns Kommune bliver forankringen drevet af demensrådgivere og et demensrejsehold, der understøtter den daglige ”drift” af BPSD-metoden. BPSD-metoden er en kontinuerlig indsats for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Historien bag projektets tilblivelse
Projektet opstod i forbindelse med et satspuljeprojekt under Sundhedsstyrelsen, hvor Københavns Kommune gik sammen med fire andre kommuner om at afprøve BPSD-metoden i perioden 2017-2018. Efter projektets afslutning valgte Københavns Kommune at implementere BPSD-metoden og sanseteknologi på alle kommunens plejehjem. Herefter udviklede Københavns Kommune i samarbejde med Metropol det undervisningsmateriale, der danner rammen for kompetenceudviklingen af medarbejderne.