Case: Supervision af medarbejdere styrker samarbejdet med pårørende
Hvor går man hen, hvis relationen til pårørende bliver svær? I Høje-Taastrup har kommunens ledere og medarbejdere i sundhed og omsorg et fast tilbud om supervision, hvor deltagerne får værktøjer til at hjælpe samarbejdet på vej og reflektere over egen praksis.
Nogle gange kan samarbejdet med pårørende blive vanskeligt, og det kan være svært at se muligheder, når situationen først er gået i hårdknude. Men i Høje-Taastrup Kommune har medarbejdere og ledere mulighed for at få hjælp til at finde løsninger.
Kommunen har siden 2021 haft et fast tilbud om supervision til medarbejderne i sundhed og omsorg og deres ledere, og her har de bl.a. mulighed for at få faglig sparring på de udfordringer, der kan opstå i samarbejdet med pårørende. Formålet er at forebygge omsorgstræthed og skabe en refleksiv og lærende praksis blandt personalet for i sidste ende at sikre værdighed i arbejdet med borgerne.
Alle kommunens cirka 800 sundheds- og omsorgsmedarbejdere kan få tilbudt supervision, og efterspørgslen vidner om, at mange oplever et behov for at få et kyndigt og uvildigt blik på deres udfordringer i hverdagen. Det kan fx være i tilfælde, hvor pårørende har nogle krav, som medarbejderne ikke føler, at de kan honorere, eller når medarbejderne oplever, at den pårørende ikke føler sig tryg ved at overdrage opgaven med at passe fx en ægtefælle til en anden og derfor reagerer på måder, som medarbejderne ikke forstår.
”Pårørende er tit i en krisesituation, og derfor kan de nogle gange have nogle handle- og adfærdsmønstre, som kan være svære at stå i for ledere og medarbejderne. Men hvis man ser den pårørende som et menneske i krise fremfor en irriterende forstyrrelse i dagligdagen, så bliver det meget nemmere at håndtere, rumme og forstå den pårørende på en professionel måde."
- Jane Lind Bentson, supervisor og udviklingskonsulent, Høje-Taastrup Kommune
Et andet blik på situationen
Supervisionen kan foregå 1:1, men er som oftest i grupper, hvor et hold på fire til syv medarbejdere, evt. sammen med deres nærmeste leder, sætter ord på tvivl, følelser og tanker om fx et pårørendesamarbejde. Før samtalen skal medarbejdere og ledere have reflekteret over problemstillingen og være motiverede for at indgå i samtalen.
Selve supervisionen tager 1,5-2 timer, og undervejs stiller supervisoren spørgsmål, der kan lede til refleksion over egen praksis, ligesom deltagerne får eksempler på metoder og redskaber til at håndtere de dilemmaer og den tvivl, som kan opstå i det relationelle arbejde. Når det gælder samarbejdet med pårørende, fokuserer supervisionen i høj grad på at forstå de pårørendes reaktioner. Fx bliver metoder som ”Isbjerget” og ”Perspektivskifte”, der hjælper til at forstå de pårørendes adfærd, ofte inddraget som en del af supervisionen.
”Vi har fokus på at skabe et dobbeltperspektiv. Så når en medarbejder siger, at en pårørende er vanskelig eller fx meget optaget af at finde fejl, så kan jeg spørge, hvordan det kunne se ud fra den pårørendes sted? Det handler om at få et andet perspektiv på det, der er svært, og der er mange medarbejdere, som bagefter siger: ”Sådan havde jeg ikke set det” Eller ”Nu kan jeg bedre forstå hende, og så kan jeg bedre være i det.”
- Jane Lind Bentson, supervisor og udviklingskonsulent, Høje-Taastrup Kommune
En neutral samtalepartner
Supervisoren i Høje-Taastrup Kommune er uddannet til at varetage netop denne form for samtaler og har desuden mange års praksiserfaring, så hun har forståelse for den virkelighed, som medarbejderne er en del af. Samtidig har det stor betydning, at supervisoren ikke er en del af de lokale enheder, så der kommer et frisk blik på situationen i et fortroligt rum.
- Når man får supervision, bliver man mødt af et menneske, som ikke kender borgeren og de pårørende, og det åbner op for, at der kan stilles nogle helt andre spørgsmål, som fremmer refleksionen hos medarbejderne. Jeg har ikke nogen forforståelser og er hverken en del af driften eller det, der er gået forud, og derfor er jeg også helt fri til at spørge. Fx til noget af det, som nogen har tænkt, men måske ikke har turdet sige højt, siger Jane Lind Bentson fra Høje-Taastrup Kommune.
Dæmper omsorgstræthed
Erfaringen viser, at medarbejdere, som modtager supervision, oplever, at de får et refleksions-, sparrings- og læringsrum, som gør, at de får lettere ved at håndtere udfordringer i mødet med pårørende. Resultatet er øget faglighed, større arbejdsglæde og et forbedret samarbejde med de pårørende.
- Medarbejderne får mulighed for lige at træde et skridt tilbage i en travl hverdag og kigge på sig selv og se situationer med nye øjne, så de kan blive ved med at levere et godt og solidt stykke omsorgsarbejde, fortæller Jane Lind Bentson.
En anden gevinst ved supervisionen er den gruppedynamik, som opstår, når et team af medarbejdere sætter sig sammen til faglig refleksion.
”Når jeg står med en problemstilling, hvor jeg gentagne gange får kritik, bliver jeg såret på min faglighed, og dermed bliver jeg usikker på, om det er mig, der gør noget forkert. Og derigennem mister jeg lysten til at have kontakt med den enkelte pårørende eller familien. Man trækker sig simpelthen, men i supervisionen bliver jeg mindet om, at frustrationen hos den pårørende ikke nødvendigvis skyldes mig.”
- Betina Larsen, social- og sundhedsassistent, Høje-Taastrup Kommune
Supervisionen er på ingen måde et quickfix, der løser alle problemer, men metoden kan bruges som et værktøj til at styrke den relationelle omsorg og værdigheden i mødet med borgeren og pårørende, viser erfaringen fra Høje-Taastrup.
- Når man ændrer sit mindset og får arbejdet med det, der kan være svært, bliver det nemmere at være i som medarbejder, og det betyder, at den omsorgstræthed, som kan opstå, og som kan slide på medarbejdere i et job med høje følelsesmæssige krav, bliver dæmpet, og det kommer borgeren og de pårørende til gode, forklarer Jane Lind Bentson fra Høje-Taastrup Kommune.
Bag om casen
I 2021 oprettede Høje-Taastrup Kommune en stilling som sundhedsfaglig konsulent og supervisor med fokus på kompetenceudvikling og supervision af de ansatte på sundheds- og omsorgsområdet. Baggrunden var et ønske om at styrke den praksisnære læring, herunder den relationelle omsorg, i en hverdag med stadig mere komplekse borgerforløb og øgede krav.
Læs artikel på Kommunal Sundhed
Læs inspirationskataloget Forebyggelse af omsorgstræthed og forråelse i ældreplejen
Tre trin til at skabe tilbuddet om supervision
Ansættelse af supervisor
Beskrivelse
Udbredelse
Gode råd fra Høje-Taastrup Kommune
