Webinar: Bliv klar til at tale med ældre om døden
Hvordan tager man hul på en samtale med ældre om det, der i første omgang kan synes svært og tungt at tale om – nemlig den sidste tid i livet og døden? Kig med på dette første webinar om en værdig død, hvor både relationer, omsorg, samarbejde og juraen bag fx livsforlængende behandling og genoplivning har betydning for den ældres sidste tid og en værdig død.
I ældreplejen er livets sidste tid og døden ofte nærværende. Derfor er det vigtigt at få talt med borgere i eget hjem og beboere i plejeboliger - samt de pårørende - om ønsker og behov samt muligheder for en sidste tid med livskvalitet og selvbestemmelse.
Det er en væsentlig pointe i de oplæg, som dette første webinar består af, at samtaler om den sidste tid sker i god tid, da en værdig død forudsætter både viden og planlægning med de involverede i forløbet, hvor særligt nærtstående også påvirkes.
Webinarets oplæg holdes af:
- Ove Gaardboe, overlæge og samfundsmediciner, nu ekstern konsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed og projektleder for projektet ”Klar til samtalen”. Er desuden medlem af bestyrelsen i Landsforeningen Liv&Død.
- Agnete Holm Rasmussen, sygeplejerske og konsulent i Plejeboligfunktionen i Aalborg Kommune, som har modtaget støtte fra Sundhedsstyrelsens Pulje til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen til projektet ”Den sidste tid”.
Webinaret varer ca. 1½ time og er tilrettelagt i samarbejde med oplægsholderne af Christina Plesner Bødtker og Lone Asp Engberg, projektledere i Sundhedsstyrelsens enhed for Ældre og demens.
Se webinaret
Webinaret blev vist live den 28. april 2023. Dagens præsentationer (dias) kan her efterfølgende hentes i pdf:
"Bliv klar til at tale med ældre om døden" - ved Ove Gaardboe (pdf)
"Hvordan får vi indarbejdet de gode vaner om samtalen om døden?" - ved Agnete Holm Rasmussen (pdf)
"Jura" - ved Ove Gaardboe (pdf)
Læs mere
Om det tværfaglige og tværgående projekt ”Klar til samtalen”, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
- og herunder mere til inspiration: