Engelsk

Metoder

På Demensrejseholdet er der en række særlige metoder, som anvendes gennem forløbet. 

Metoderne er vigtige redskaber til at træne den nye viden, som medarbejderne får gennem en Demensrejseholdsforløb og til at skabe refleksion omkring konkrete borgere med baggrund i den nye viden. Samtidig er metoderne med til at skabe et fælles sprog og en fælles tilgang til borgerne på arbejdspladsen.

Du kan læse mere om metoderne i den uddybende rapport:

Demensrejseholdets teori og metoder

Metoder

Beboerkonference

Beboerkonferencen er et møde, hvor ledere og medarbejdere mødes for at blive klogere på en borger ved at fortælle, lytte og reflektere sammen gennem en struktureret samtale.

Konferencen faciliteres af en leder og starter med, at to medarbejdere fortæller om konkrete oplevelser med den borger, der er i fokus. Facilitatoren stiller nysgerrige spørgsmål til fortællingerne og efterfølgende inddrages de øvrige deltagere, som kvitterer for de to fortællinger ved at sætte ord på det, de hørte deres kollegaer fortælle: deres faglige overvejelser i situationerne og det, deres kollegaer havde blik for.

Efterfølgende reflekterer deltagerne sammen over borgeren generelt med baggrund i en række faglige tilgange. Man venter med at tale om løsninger og bruger i stedet for god tid på faglig refleksion over, hvad der er på spil for borgeren.

Personalet analyserer grundigt borgerens adfærd, og hvad der påvirker denne i en positiv retning for til sidst at træffe fagligt begrundede beslutninger om, hvilken omsorg og pleje der kan øge borgerens trivsel.

I starten af forløbet øver man metoden med en erfaren facilitator, men ledere og andre ressourcepersoner kan efterfølgende selv begynde at afholde beboerkonference.

En beboerkonferencen varer halvanden time, og der deltager ca. 8-10 personer, og gerne deltagere på tværs af vagtlag og funktioner omkring borgeren.

Det narrative interview og fortælling

Det narrative interview og fortællingen er en helt grundlæggende metode på Demensrejseholdet.

Fortællingerne er måden hvorpå man skaber mening i det daglige – også omkring borgerne, og derfor bliver det centralt, hvordan man med udgangspunkt i fortællingerne kan påvirke meningen og den faglige tilgang.

I det narrative interview tager man udgangspunkt i medarbejderens fortælling og stiller nysgerrige spørgsmål, så fortællingen – frem for at være fastlåst og ”færdig-fortalt” – åbnes op og gøres til genstand for nysgerrighed og refleksion.

Med den narrative interview-metode trænes nøglepersoner og ledere i at interviewe kollegaer ved at spørge ind til den andens oplevelser og observationer i arbejdet. Gennem nysgerrige spørgsmål med hv-ord kan man åbne hinandens fortællinger op og få flere perspektiver på borgeren. Det kan fx være: Hvad gjorde du i situationen? Hvad var din faglige intention? Hvordan reagerede borgeren? Hvordan oplevede du borgerens trivsel? Med spørgsmålene åbner intervieweren op for den interviewedes perspektiver og fortælling om borgeren.

De nysgerrige spørgsmål er netop afgørende for, at I kan skabe refleksion om borgeren og finde nye, gode løsninger i arbejdet, frem for hurtigt at ”fikse” problemerne. På den måde kommer I væk fra handlingens domæne og over i refleksionens domæne, som Domænemodellen forklarer.

Det narrative interview kan benyttes i hverdagssituationer, hvor ledere og medarbejdere sammen reflekterer over borgernes adfærd og på beboerkonferencer.

Det narrative interview og fortællingen kan eksempelvis trænes i trio-øvelser. Her går man sammen tre og tre og uddeler rollerne fortæller, interviewer og livline mellem sig. Intervieweren stiller spørgsmål, som åbner fortællerens historie op. Livlinen kan hjælpe til med at stille spørgsmål og holde øje med, at de to andre bliver i deres roller som interviewer/fortæller, samt at de bliver i refleksionens domæne og ikke begynder at ”fikse”.

Reflekterende team

Det reflekterende team er en metode til at træne faglig refleksion og perspektivskifte.

Det reflekterende team gennemføres ved, at man etablerer klare lytte- og talepositioner med det formål at deltagerne taler sammen på en måde, hvor de i højere grad formår at lytte nysgerrigt til hinandens perspektiv.

Konkret foregår det ved, at eksempelvis deltagerne i en læringsgruppe får uddelt en række roller, som de skal indtage, imens de lytter til en kollegas fortælling, alt imens fx konsulenten interviewer.

De typiske perspektiver, som uddeles mellem deltagerne er borger, pårørende, medarbejder og leder. Herefter byder deltagerne ind med, hvilke tanker de gør sig, ud fra det konkrete perspektiv, de har fået tildelt. På den måde træner deltagerne refleksionen over borgeren og ikke mindst perspektivskiftet. At lære at se tingene fra en andens perspektiv er essentielt i Demensrejseholdet og i den personcentrerede tilgang til borgeren.

Det reflekterende team kan også anvendes som en del af beboerkonferencen, hvor nogle af deltagerne indtager forskellige perspektiver, som de overvejer og deler med de andre som en del af refleksionen over borgeren.

Erfaringer

Træning
Demensrejseholdets metoder skal trænes og trænes igen og igen. Der er med metoderne åbnet op for en kulturændring, og kun tid og meget træning sikrer, at metoderne forankres i den faglige virkelighed. For eksempel kræver det jævnlig træning at blive god til beboerkonferencen og dygtig til det narrative interview. Det kan være en fordel at planlægge, hvornår I vil gennemføre beboerkonferencer, så I kan holde hinanden fast i et læringsforløb, hvor der er fokus på at øve og gennemføre øvelser.

Tilpasning til egen praksis
Beboerkonferencen kan på længere sigt tilpasses jeres praksis, hvis der er indholdsmæssige elementer eller praktiske omstændigheder, som vil fungere bedre for jer på en anden måde. Det er dog en fordel at lære beboerkonferencen at kende i sin originale form, så man får afprøvet det og set, hvordan den virker.

Grafisk facilitering
Alle metoderne og især beboerkonferencen kan suppleres af grafisk facilitering. Der kan anvendes en white board-tavle, som inddeles i fire felter, hvor facilitatoren skriver stikord til konferencens forskellige dele: fortællinger, kvittering, refleksion og aftaler.

Opdateret 14 MAJ 2019