Engelsk

Modeller

Demensrejseholdsforløbet tager udgangspunkt i viden om demens og personcentreret omsorg. For at formidle den viden bedst muligt er viden illustreret gennem en række modeller, som kan benyttes i de forskellige aktiviteter tilknyttet et forløb. 

Modellerne kan ligge til grund for forskellige øvelser, som kan benyttes på temadage eller i læringsgrupper. Både medarbejdere og ledere lærer modellerne at kende gennem aktiviteterne og kan derefter løbende øve og afprøve dem i praksis. Modellerne understøtter på den måde den praksisnære læring i organisationerne.

Du kan downloade modellerne, der er sat op som refleksionskort med både modeller og forklarende tekster. Du kan printe refleksionskortene og anvende dem, som de er i A4. Du kan også printe dem på karton, klippe ud og laminere dem, så de fungerer som små lommekort.

Download refleksionskort

Download introduktion til refleksionskort

Du kan også downloade de enkelte modeller nedenfor og eksempelvis anvende dem som plakater.

Modeller

Domænemodellen

Når vi kommunikerer og aftaler, hvilke indsatser der skal igangsættes for den enkelte borger, taler vi ud fra forskellige domæner. Handlingens domæne er der, hvor vi fikser og griber til handling med det samme. I ’synsningernes’ domæne er vores personlige overbevisninger og holdninger styrende. Man kommer tit til at agere ud fra handlingernes eller ’synsningernes’ domæne, fordi man gerne vil løse udfordringerne med det samme. Men for at finde de rigtig gode løsninger i arbejdet med mennesker med demens, så er det vigtigt at bevæge sig over i refleksionens domæne, hvor man kan reflektere over en borgers adfærd, og hvordan man påvirker borgerens adfærd med det, man gør som medarbejder. Fx kan man med en borger, der vandrer rundt udenfor og leder efter sin afdøde mand hurtigt komme på løsninger som at begrænse adgang til udearealer eller man kan synes, det er uværdigt, at personen går rundt og leder efter en, der ikke lever. Der er det vigtigt, at gå væk fra ’synsninger’ og handlinger, men i stedet for reflektere over årsagen til adfærden, og hvordan borgerens behov kan mødes.

Kilde: Inspireret af Humberto Maturanas domæneteori

Download domænemodellen

Affektudbrudsmodellen

Hvis en borger er meget vred, bange eller på anden måde i affekt kan vedkommende miste selvkontrollen. Affektudbrudsmodellen viser, at forud for kaos (det røde felt) ligger en hændelse, som trigger en heftig følelsestilstand (affekt). De heftige følelser kan være vrede, frygt men også glæde, og kan eskalere indtil personen er i kaos. Mennesker kan ikke holde ud at være i kaos i lang tid ad gangen og vil derfor altid genvinde selvkontrol. Det er vigtigt at vide, hvad man skal gøre, når man står overfor et menneske i affekt. I kaos kan man ikke samarbejde, det vil sige man kan ikke kommunikere eller forvente at personen handler fornuftigt. Det er derimod muligt at samarbejde, både helt i starten når affekten eskalerer, og når den senere er på vej ned igen. Det er derfor vigtigt, at vi kan aflæse, om et menneske med demens har selvkontrol og at vide, hvornår vi kan kommunikere og finde løsninger på det, der er svært. Det er også vigtigt at være bevidst om hvilke ’triggere’, der kan udløse kaos, så man kan forebygge at dette sker. Evnen til at regulere affekt mindskes i takt med, at mennesker med demens taber kognitive funktioner, og tærsklen for selvkontrol er derfor lavere. Hos nyfødte ligger linjen for selvkontrol meget lavt, de mister selvkontrolen bare de bliver sultne.

Kilde: Elvén, Bo Hejlskov; Agger, Charlotte og Ljungmann, Iben (2015): Adfærdsproblemer i ældreplejen

Download affektudbrudsmodellen

Blomsten

Blomsten afspejler menneskets fem universelle psykologiske behov for inklusion, identitet, trøst, beskæftigelse og tilknytning. At de er universelle betyder, at alle mennesker skal have disse behov opfyldt for at kunne eksistere som hele mennesker. Mennesker med demens har brug for, at andre hjælper dem med at få disse behov opfyldt. Når man skal tilrettelægge pleje, støtte og omsorg for mennesker med demens, er det derfor vigtigt at undersøge, hvordan man kan være med til at understøtte de psykologiske behov. Her bliver man nødt til at tage udgangspunkt i den enkelte person og dennes livshistorie for at finde frem til lige præcis det, der giver mening for vedkommende. Ofte hænger opfyldelse af behov sammen, det vil sige, hvis man opfylder et behov for meningsfuld beskæftigelse, kan dette samtidig opfylde behov for identitet, tilknytning og inklusion.

Identitet: Hvad gør mig til mig?
Inklusion: Hvad får mig til at føle mig som en del af fællesskabet?
Trøst: Hvordan kan jeg bedst finde trøst når jeg er ude af balance?
Tilknytning: Hvem føler jeg mig knyttet til?
Meningsfuld beskæftigelse: Hvad giver mening for mig at lave?
Kærlighed: Føler jeg mig ubetinget accepteret?

De fem første behov er visualiseret i blomstens blade, og de mødes i et centralt behov for kærlighed, som er visualiseret i blomstens knop. Det er derfor tale om en række behov, som er overlappende samt et altomfattende behov for kærlighed.

Kilde: Kitwood, Tom (1999): En revurdering af demens – personen kommer I første række

Download blomsten

Vægtskål

Der er rigtig mange praktiske opgaver, når man arbejder i hjemmepleje eller plejebolig. Der skal vaskes tøj, og der skal tømmes opvaskemaskine. Men der er også relationelle opgaver, der handler om at skabe kontakt og gode stunder med borgeren. Vægter man de relationelle opgaver højt, så giver det også bedre forudsætninger for at lykkes med de praktiske opgaver. Fx kan en god samtale med en borger gøre det trygt at komme igennem morgenplejen, og på den måde kan en praktisk opgave blive lettere at gennemføre. De relationelle opgaver har stor betydning for borgernes trivsel, fordi det kan styrke deres psykologiske behov (se blomsten). Derfor er det lige så vigtigt at bruge tid på de relationelle opgaver.

Kilde: Ergoterapeut Mette Søndergaard

Download vægtskålen

De kognitive funktioner

Når et menneske rammes af en demenssygdom påvirkes de kognitive funktioner. Det vil sige, der er evner, som mennesket ikke mestrer til fulde mere, men der er måske fortsat funktioner, som er i behold. I takt med at sygdommen skrider frem, vil flere kognitive funktioner blive påvirket. Modellen skal hjælpe til med at sætte fokus på de kognitive funktioner, som mennesket med demens er udfordret på, og hvilke personen fortsat besidder. Derved kan man tilrettelægge pleje og omsorg – og kommunikation til den enkelte, men også understøtte de evner, som stadig er i behold. Det nytter for eksempel ikke noget at fortælle en person, som er ramt på hukommelsen, at man er ”tilbage om 10 minutter” eller give retningsanvisning til fællesstuen til en person, som er ramt på sin rummelige orientering. Omvendt kan en person, som er ramt på hukommelsen, godt børste tænder selv, hvis evnen for styringsfunktioner fortsat er i behold.

Kilde: Udviklet af Demensrejseholdets konsulenter

Download de kognitive funktioner

Demensligningen

Demens kan komme til udtryk på mange forskellige måder og er altid afhængig af en række forhold, som er unikke for det enkelte menneske. Demensudtrykket er et samspil mellem fem faktorer, der tilsammen afspejler sig i personens tilstand og adfærd. Biografien rummer vores livshistorie, Personligheden vores værdier, præferencer, ressourcer og vores måde at være på. Helbredet beskriver vores generelle sundhedstilstand og neurologien de forandringer i hjernen, som demenssygdommen forårsager, men også de fysiske og følelsesmæssige forandringer, som sygdommen medfører. Det socialpsykologiske miljø beskriver de omgivelser, som personen indgår i, både de fysiske omgivelser og de personlige relationer, herunder personalet.

Kilde: Kitwood, Tom (1999): En revurdering af demens – personen kommer I første række

Download demensligningen

Hjernelag

I en forsimplet forståelse af hjernen kan man sige, at den består af forskellige lag. Yderst er de kognitive funktioner, dernæst følelserne og inderst inde sanserne. Når man rammes af en demenssygdom, vil det være de kognitive funktioner, som rammes, men personens følelser og sanser er intakte (se de kognitive funktioner). Det er vigtigt i samspillet med mennesker med demens at være opmærksom på, at følelser og sanser er intakte. Både når man skal forstå en bestemt adfærd (se isbjerg) og når man kommunikerer. Følelser smitter, og mennesker med demens kan godt mærke, når man fx er stresset, vred eller irriteret. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at mennesker med demens har behov for at få stimuleret deres sanser.

Kilde: Udviklet af Demensrejseholdets konsulenter

Download hjernelag

Isbjerg

Al adfærd er kommunikation – det er et af Demensrejseholdets vigtigste budskaber. Når vi møder mennesker med demens, kan vi tydeligt se deres adfærd. Men det er ikke altid, at vi kan forstå deres adfærd. Isbjerget visualiserer, at der bag adfærden ligger en række følelser, behov og sanser, som man ikke umiddelbart kan se – lige som man ikke kan se bunden af isbjerget. Pilen viser vigtigheden af at dykke ned under overfalden – altså at forsøge at forstå, hvad der ligger til grund for adfærden, og hvad adfærden er et udtryk for. Når vi forstår, hvad mennesket med demens kommunikerer med sin adfærd, så bliver det også langt nemmere at møde deres behov i hverdagen.

Kilde: Udviklet af Demensrejseholdets konsulenter

Download isbjerget

Konflikttrappe

En konflikt kan nemt optrappes, hvis man ikke forstår, hvorfor den anden gør, som han gør. De løsninger, medarbejdere sætter i værk for at løse en problematik, kan ofte være endnu et problem for borgeren. Dermed kan man nemt komme i en situation, hvor løsning for den ene part er et problem for den anden, og derved optrappes konflikten. Hvis man tror på, at alle mennesker gør det, der giver mening i situationen, må man være nysgerrig på, hvad borgeren prøver at fortælle med sin adfærd og handle på årsag til adfærd frem for adfærden (se isbjerg). Som eksempel kan en fast vagt være personalets løsning på en borger, som er udadreagerende eller dørsøgende. Dette kan dog opleves som overvågning og kontrol af borgeren. Måske han reagerer på dette ved at være endnu mere udfarende og slår ud.

Kilde: Elvén, Bo Hejlskov; Agger, Charlotte og Ljungmann, Iben 82015): Adfærdsproblemer i ældreplejen

Download konflikttrappen

Kontakt-ø

En kontakt-ø er en metode, hvor man forsøger at dække nogle af de psykologiske behov (se blomsten) hos en borger med demens. En kontakt-ø er en struktureret og planlagt indsats, hvor man laver en lille aktivitet eller har samvær med borgeren med demens. Man planlægger kontakt-øer ud fra den effekt, man ønsker at skabe hos borgeren. Man aftaler på forhånd, hvad der skal ske, samt hvornår og hvor den skal finde sted. Det kunne fx være en kontakt-ø med det formål at forebygge udadreagerende adfærd hos en borger. Man aftaler så, at hver eftermiddag kl. 17 skal der synges en sang med en borger, som ellers bliver urolig omkring klargøringen af aftensmaden. Derefter kan borgeren inddrages i bordopdækningen på en meningsfuld måde.

Kilde: Borresen, Mette; Hansen, Helle Krogh og Trangbæk, Lis-Emma (2004): Socialpædagogik & demens – det vanskelige omsorgsarbejde

Download kontakt-øen

Perspektivskifte

Mennesker med demens kan udvise en adfærd, som ikke giver mening for os. For at kunne give en god pleje og omsorg er det hjælpsomt at sætte sig ind i, hvilke behov borgerens adfærd er at udtryk for. Som medarbejder oplever vi verden på en bestemt måde, og vi har en rygsæk, som er fyldt med de erfaringer, vi har gjort os, og den viden vi har opnået. Men for at sætte os ind i borgerens behov, skal vi nogle gange stille vores rygsæk og hoppe over i borgerens verden og forsøge at se omgivelserne fra deres synsvinkel. Det kan være, at en borger bliver ved med at ringe til personalet og stille de samme spørgsmål. Her kan man som medarbejder benytte perspektivskifte til at se borgerens behov. Man kan fx spørge sig selv: Gad vide hvordan hun oplever situationen? Hvorfor gør hun mon, som hun gør? Hvad er mon vigtigt for hende? Hvad vil hun gerne fortælle os? Det er alle spørgsmål, der kan hjælpe en med at se situationen fra borgerens perspektiv, og det kan give refleksioner, som kan hjælpe en med at afprøve nye løsninger for borgeren.

Kilde: Ljungmann, Iben (2018): En enkel bevægelse med stor effekt - perspektivskifte som metode. Systemisk Narrativt Forum, nr. 4.

Download perspektivskiftet

Trivselskar

Trivselskarret er en model, som kan benyttes til at vurdere en borgers trivsel på en skala fra -5 til +5. Ved +5 vurderer I borgeren til at være i fuld trivsel, og ved -5 er borgeren helt i mistrivsel. En En sådan vurdering af borgerens trivsel kan være med til at styrke jeres refleksion over borgeren og dennes behov, samt hvilke tiltag der får borgeren i trivsel. Trivselskaret viser dog også en anden vigtig pointe. Et menneske med demens kan ikke opretholde sin egen trivsel (se også blomsten). De har derfor behov for at få fyldt deres trivselskar op hver dag, for der er et lille hul i bunden, hvor der konstant siver trivsel ud. Denne model er derfor også med til at sætte fokus på, at hvis et menneske med demens ikke får hjælp til at opfylde de fem psykologiske behov kontinuerligt, vil vedkommende ’løbe tør’ og dermed mistrives.

Kilde: Udviklet af Demensrejseholdets konsulenter

Download trivselskarret

Erfaringer

Grafisk facilitering
Modellerne er velegnede til grafisk facilitering på Demensrejseholdets aktiviteter. Modellerne kan tegnes i mere simple former, når de præsenteres for de forskellige deltagere på aktiviteterne. Det kan være med til at understøtte læringen, hvis deltagerne kan knytte deres viden til visuelle modeller, som de også selv kan tegne i deres notesbøger. Det er også oplagt at printe eller selv tegne modellerne og hænge op som plakater på afdelingen, så man bliver mindet om dem. Der er også gode erfaringer med at lade nøglepersonerne tegne de forskellige modeller og benytte dem i formidlingen af deres viden til andre kollegaer.

Rekvisitter
Modellerne kan også anvendes sammen med rekvisitter. Man kan eksempelvis benytte nogle briller, som man tager på ved perspektivskifte for at vise, at man ser verden gennem en andens briller. Man kan også tegnecirkler på jorden, eller lægge hulahopringe som symboliserer de forskellige verdener, man kan hoppe imellem. En vægt kan illustrere vægtskålen og en beholder trivselskarret. Man kan benytte de rekvisitter, der giver mening for at understøtte læring i de enkelte organisationer.

Praksisfortælling
Fortællingen om Katrine kan illustrere, hvordan modellerne kan anvendes.

Katrine har Alzheimers Demens og har boet på plejehjem i et halvt års tid, men det virker ikke til, at hun trives og er faldet så godt til. I hvert fald kommer hun gang på gang på forskellig vis i konflikt med medbeboere, pårørende og medarbejdere.

Katrine holder af at nusse om sine ting og rydder ud, hvis der er noget, hun ikke kan genkende. Derfor har medarbejderne haft flere konflikter med hende, fordi hun bliver ved med at smide deres arbejdsremedier ud af stuen (plastikhandsker, vådservietter, bleer osv.). Katrine sidder ofte uden for egen bolig og ryger på fællesarealet. Når medarbejderne beder hende gå ind til sig selv, bliver hun sur og kaster demonstrativt smøgerne i skraldespanden og går. Medarbejderne er bekymrede for om hun kan komme til at sætte ild til huset i den sammenhæng.

Om eftermiddagen er Katrine ofte urolig og begynder at vandre rundt på de forskellige etager. Her bliver hun mødt tit mødt af medbeboere, der råber: ”Du bor ikke her!” Så forsøger medarbejderne at hjælpe hende tilbage ved at sige ”Katrine, du bor oppe på 3. sal”. Så går hun tilbage til elevatoren og forsøger at finde hjem, imens hun skælder ud og bliver tiltagende vred. Ofte kommer det til konflikter i eller omkring elevatoren, fordi hun virker aggressiv og vil bestemme, hvem der skal køre med.

Medarbejderne er opmærksomme på, at Katrine måske ikke trives optimalt. De bruger nogle af modellerne fra Demensrejseholdet til at blive klogere på, hvad der mon kan ligge bag Katrines adfærd.

Perspektivskiftet kan bruges til at se situationerne fra Katrines perspektiv. Gad vide hvordan hun oplever situationerne omkring sit hjem, hvor hun kommer til medarbejderne med arbejdsremedierne, eller når hun bliver bedt om at ryge et andet sted? Katrine ville jo næppe selv mene, at hun skaber konflikter. Så hvad ville hun kalde det, hun gør? Og hvad er hendes intention med det? Hvad forsøger hun at fortælle os? Hvis vi skal møde Katrine på en god måde, skal vi koble os på hendes forståelse af situationen. I Katrines tilfælde vælger medarbejderne, at forsøge at møde Katrine på en anden måde. Frem for at rette hende og komme med forklaringer (”Katrine, de handsker skal altså være inde i dit skab, dem skal vi bruge, når vi hjælpe dig”) begynder medarbejderne at sætte ord på hendes handlinger og at anerkende dem (”Tak, Katrine, det er jo mine arbejdshandsker du kommer med”).

Trivselskarret kan bruges til at vurdere Katrines trivsel i de konkrete situationer og er dermed et godt udgangspunkt for at vurdere, hvordan man som medarbejder skal agere ift. Katrine. Nogle gange er det måske kun medarbejderne, som oplever et problem. Det kan være, at Katrine trives når hun fx rydder op, og så skal man ikke nødvendigvis gribe ind i det. Men hvis Katrine ikke trives, og fx er vred, skal medarbejderne sørge for at gribe ind og hjælpe hende til at få højere velbefindende. Trivselskarret kan også bruges til at få et overblik over Katrines dag og give hjælp til at afdække hvornår medarbejderne skal fylde på med trivsel i karret. Trivselskarret giver et blik for, hvordan Katrines velbefindende typisk ud i løbet af dagen. Medarbejderne vurderer, at Katrine generelt har lav trivsel. I Katrines tilfælde finder det særlig oplagt at sætte ind om eftermiddagen, inden hun bliver urolig eller vred.

Demensligningen kan bruges til at analysere Katrines demensudtryk, som Katrine har, så medarbejderne kan blive klogere på og komme hele vejen rundt om Katrine. Er der mon noget i henholdsvis personlighed, biografi, neurologi, helbred eller socialpsykologi, som kan forklare Katrines adfærd, og som kan give os en forståelse for, hvordan vi med fordel kan møde hende? Når hun fx ryger uden for sit værelse, er det så udtryk for, at hun pga. sin neurologiske svækkelse har svært ved at finde rundt? Eller er det udtryk for gamle vaner, dvs. er det en del af hendes biografi og livshistorie, at hun sætter sig udenfor? Eller skal forklaringen findes i hendes personlighed, at hun er udadvendt og søger selskab udenfor? Det giver medarbejderne ideer til at tale med de pårørende, som fortæller, at Katrine altid røg sammen med naboerne. Derfor foreslår medarbejderne Katrine at ryge en cigaret sammen med en ad de andre beboere.

Isbjerget og blomsten kan bruges til at dykke ned bag den uforståelige adfærd, medarbejderne oplever, og blive klogere på den. En ting er, hvad vi ser på overfladen fx hendes uro og vrede om eftermiddagen. Noget andet er at forstå hvilke (fysiske og) psykologiske behov Katrine giver udtryk for, og som kunne ligge til grund for den adfærd, medarbejderne ser. Når Katrine begynder at vandre om eftermiddagen, er det så udtryk for kedsomhed – at hun mangler meningsfuld beskæftigelse? Er det udtryk for, at hun føler sig ensom, og at hun søger selskab og tilknytning? Føler hun sig uden for fællesskabet og prøver at tage del i dette? Eller begynder hun at vandre, fordi hun ikke kan fornemme sig selv, hvem hun er og hvad hun står for? Eller for at søge trøst hos medarbejderne? Spørgsmålene giver medarbejderne forskellige ideer eller hypoteser om, hvad der kunne være på spil for Katrine, som de kan afprøve med konkrete observationer og tiltag. I dette tilfælde vælger de at fokusere på at skabe tilknytning og inklusion ved altid at byde hende velkommen på etagerne (”Kommer du her, Katrine, hvor hyggeligt! Vil du ikke have en kop kaffe?”).

Kontaktøen kan med fordel udarbejdes for at afprøve ideer fra analyserne med de ovenstående modeller. Her vælger medarbejderne et fast tidspunkt på dagen, hvor man forsøger at fylde Katrines trivselskar op og at understøtte konkrete psykologiske behov for at afprøve effekten af dette. I Katrines tilfælde finder medarbejderne det relevant at igangsætte en kontakt-ø fx lige inden hun typisk begynder at vandre rundt, dels så medarbejderne kan være tæt på hende i de situationer og kan observere, hvad det er, hun søger, og dels for at se hvilke tiltag der kan hjælpe.

De kognitive funktioner og hjernemodellen kan bruges til at få større fornemmelse for Katrines funktionstab og for hendes ressourcer. Selvom hun har en Alzheimers diagnose er det væsentligt at finde ud af, hvad det betyder for Katrine i praksis. Hvor og på hvilken måde er hun ramt? Hvordan kan vi med fordel understøtte hende, så hun fungerer bedst muligt? Og hvor har hun fortsat ressourcer, som vi kan gøre brug af? Denne analyse kan hjælpe med til at finde ud af, hvilke krav vi kan stille til Katrine. Med denne analyse fandt de konkrete medarbejdere omkring Katrine fx frem til at hun netop ikke evnede at finde rundt (selvom hun hævdede, at hun selvfølgelig vidste, hvor hun boede). Det var blandt andet derfor Katrine blev så sur omkring elevatoren, når medarbejderne – velmenende - forsøgte at hjælpe hende ved at sige: ”Du bor ikke her Katrine, du skal op på 3. sal”.

Affektudbrudsmodellen og konflikttrappen kan bruges til at analysere de episoder, hvor Katrine mister selvkontrollen, fordi affekten bliver for høj fx i situationerne omkring elevatoren. Her kan man blive klogere på, hvilke triggere der får Katrines affekt til at stige, og hvorfor konflikten eskalerer. Når hun tager kontrol over elevatoren, er det sikkert hendes måde at få kontrol over situationen på og at løse det problem, hun ser: at hun er blevet afvist og ikke føler sig velkommen på etagen. For at hjælpe Katrine, skal der findes løsninger, som ikke er et problem for hende. Løsningen med venligt at fortælle Katrine, hvor hun bor, er tilsyneladende ikke en god løsning for Katrine. Derfor valgte medarbejderne den løsning altid at følge hende hele vejen hjem, så hun ikke mødes med et for højt krav om selv at finde hjem.

Opdateret 14 MAJ 2019