Engelsk

Funktionsevne og demens

Funktionsevne er en samlet betegnelse for, hvad mennesker er i stand til eller formår med udgangspunkt i deres fysiske, psykiske og sociale funktion. Alle menneskers funktionsevne har betydning for fysisk aktivitet, også funktionsevnen hos mennesker med demens.

Den fysiske, psykiske og sociale funktion påvirker gensidigt hinanden, og en positiv eller negativ påvirkning af én funktion kan have betydning for den samlede funktionsevne. Den fysiske funktion kan ændre sig positivt gennem træning af kondition, styrke, balance, bevægelighed og motorik, hvilket påvirker udførelsen af hverdagsaktiviteter positivt. Den psykiske funktion kan ændre sig positivt gennem intensiv fysisk træning kombineret med kognitiv træning. En forbedret fysisk og psykisk funktion kan have indflydelse på lyst og mulighed for socialt fællesskab (social funktion), som igen kan påvirke den fysiske og den psykiske funktion positivt. At vedligeholde og forbedre funktionsevnen vil betyde, at man i længere tid og i højere grad kan bevare en høj grad af selvstændighed og livskvalitet.

”Guide til fysisk træning og aktivitet for mennesker med demens” bruger her funktionsevnebegrebet, som det fremgår i ICF-modellen (International Classification of Functioning), og guiden har også Tom Kitwood’s demensligning som referenceramme. Guiden stiller dermed skarpt på, hvad der kan påvirke funktionsevnen og den enkeltes evne til at tage initiativ til og gennemføre fysisk aktivitet. Læs mere om ICF-modellen og Tom Kitwood’s demensligning i guidens ”Vidensgrundlag".

Fakta

Hvorfor er viden om funktionsevnen vigtig?

Viden om den enkeltes funktionsevne er vigtig, fordi utilstrækkelig viden om funktionsevnen kan føre til skader eller manglende motivation. Social- og sundhedsfagligt personale, trænere, venner, frivillige og pårørende bør derfor tage højde for funktionsevnen i planlægning og udførelse af fysisk aktivitet. 

  • Viden om den ”fysiske funktion” giver grundlag for at finde det rette niveau for fysisk aktivitet og for at vurdere, hvornår vedkommende er tilpas udfordret i den fysiske aktivitet.
  • Viden om den ”psykiske funktion” gør det muligt at vurdere, hvordan kommunikation skal tilpasses den enkelte. Viden om nedsat mentalt tempo kan være afgørende for at afsætte den nødvendige tid til dialog om fysisk aktivitet eller for at bruge en hensigtsmæssig blanding af verbal og nonverbal kommunikation. Læs mere om kommunikation.
  • Viden om den ”sociale funktion” bidrager til, at den pågældende bedre kan hjælpes med at blive inkluderet i et fællesskab om fysisk aktivitet, for eksempel på et hold sammen med en pårørende eller en frivillig.

Hvad kan påvirke funktionsevnen?

Personlige faktorer, demenssygdommens symptomer, ernæring og medicin kan påvirke funktionsevnen og dermed den enkeltes lyst til og mulighed for at udføre fysisk aktivitet. Det skal social- og sundhedsfagligt personale, trænere, venner, frivillige og pårørende tage højde for i planlægning og udførelse af fysisk aktivitet for mennesker med demens.

Personlige faktorer:
Forskellige personlige faktorer kan påvirke funktionsevnen positivt og negativt. De består blandt andet af køn, alder, karaktertræk, livshistorie og mere situationsbestemte faktorer som søvn, humør og vedkommendes opfattelse af, om fysisk aktivitet giver mening.

Viden om personlige faktorer, herunder særligt viden om den enkeltes livshistorie og karaktertræk, kan gøre det nemmere at kommunikere med mennesker med demens om fysisk aktivitet. Det kan være en positiv oplevelse med fysisk aktivitet fra livshistorien, som kan forstærkes i kommunikationen med den pågældende.  Et sådan fokus kan være med til at minimere nogle af de følelser og karaktertræk, som ellers kan gøre det svært at komme i gang med fysisk aktivitet.

Det handler med andre ord om at minimere negative forventninger ved at genkalde positive oplevelser. For eksempel kan nedstående følelser og karaktertræk, der kan gøre det sværere at komme i gang med en fysisk aktivitet, eventuelt overkommes ved at genkalde tidligere positive oplevelser med fysisk aktivitet:

  • At have en oplevelse af magtesløshed
  • At have negative forventninger
  • At have en oplevelse af manglende sociale kompetencer
  • At føle sig ensom blandt andre

Andre følelser og karaktertræk kan gøre det nemmere at komme i gang med fysisk aktivitet. Ved at forstærke disse i kommunikationen med vedkommende, kan det være med til at fremme motivationen for at deltage i fysisk aktivitet. Eksempler på sådanne følelser og karaktertræk er:

  • At være nysgerrig
  • At være positiv
  • At være risikovillig
  • At være empatisk
  • At være hensynstagende
  • At have gode samarbejdsevner

Demenssygdommens symptomer:
Demenssygdommens symptomer påvirker funktionsevnen og dermed lysten til og muligheden for at være fysisk aktiv. Hvor stor indflydelse de enkelte symptomer har på funktionsevnen, afhænger af, hvor den pågældende er i sit sygdomsforløb, ligesom det er meget forskelligt, hvilke symptomer den enkelte oplever, samt hvordan de kommer til udtryk. Derfor er viden om symptomer vigtig for at gøre det nemmere at kommunikere med mennesker med demens om fysisk aktivitet.

Den enkeltes funktionsevne kan påvirkes af symptomer som en reduceret evne til at:

  • Bevare overblik
  • Finde vej
  • Orientere sig i forhold til rum og retning
  • Fornemme sin egen krop
  • Forstå det talte sprog - herunder følge instrukser
  • Gøre sig forståelig over for andre
  • Udtrykke sig sprogligt
  • Holde fokus på en opgave
  • Huske
  • Planlægge
  • Problemløse
  • Strukturere og organisere
  • Tage initiativ
  • Tilpasse sig situationer og andre mennesker

Ernæring:
Ernæring påvirker funktionsevnen og dermed lysten til og muligheden for at være fysisk aktiv. Mennesker, der begynder at træne eller blot intensiverer deres aktivitetsniveau, har brug for et større energi- og væskeindtag for at restituere og have energi til at træne. Hvis der er risiko for undervægt, er det endnu mere vigtigt med et højere kalorieindtag i forbindelse med træning.

Som hovedregel kan proteinrig kost og D-vitamin bidrage til at bevare eller øge muskelmasse samt styrke knogler. Det er individuelt, hvor meget det enkelte menneske ved om ernæring, og der er forskel på, hvornår og hvilke former for mad den enkelte foretrækker at spise. Derfor vil det også være forskelligt, om og hvordan kostændringer kan gennemføres. Kostændringer kan forudsætte hjælp fra en sygeplejerske eller diætist, hvis det handler om at forbedre måltidets ernæringsmæssige sammensætning. Hjælp fra personer i netværket kan også være nødvendig, hvis det handler om at blive mindet om tidspunkter for måltider.

Fire opmærksomhedspunkter vedr. ernæring er:

  • Vær opmærksom på borgerens væske- og energibehov, fordi det kan stige i forbindelse med fysisk aktivitet.
  • Vær opmærksom på, at mennesker med demens ikke altid mærker sult og tørst, og derfor ikke altid husker at spise og drikke.
  • Bed eventuelt en ernæringsfaglig person om at gennemgå borgerens ernæringstilstand og kost, da ernæringstilstand og tidspunkter for måltider kan påvirke lyst og evne til at træne. Brug gerne ernæringsvurderingsskemaet (EVS), hvis det er relevant. EVS er et registreringsskema udviklet af Socialstyrelsen til at notere udviklingen i den enkelte ældres ernæringstilstand. Se EVS.
  • Overvej brugen af velfærdsteknologi til at minde borgeren om måltider. En mulighed er at bruge appen ReACT. Appen er udviklet i samarbejde med mennesker med demens, pårørende og fagpersoner som en del af et forskningsprojekt i Nationalt Videnscenter for Demens. Læs mere om ReACT.

Medicin:
Mennesker med demens kan have andre sygdomme udover demens. Det betyder, at der kan være et varierende forbrug af forskellige former for medicin, udover eventuel demensmedicin, som kan påvirke borgerens funktionsevne og dermed lyst til og mulighed for at være fysisk aktiv.  

For mennesker med demens vil der i højere grad være brug for en løbende medicingennemgang, fordi den pågældende ikke nødvendigvis selv giver udtryk for bivirkninger eller smerter. Det kan være relevant at tage kontakt til en læge eller sygeplejerske, som efter gældende procedurer kan være ekstra opmærksom på:

  • Medicin, der giver risiko for svimmelhed, konfusion og øget faldtendens
  • Medicin, der giver risiko for muskelsmerter og muskelsvaghed
  • Medicin, der skal dosisjusteres efter opstart af træning, for eksempel antipsykotisk medicin

Hvordan indhentes og deles viden om funktionsevnen

Borgerens netværk er vigtigt i forbindelse med at indhente og dele viden om funktionsevne, herunder social- og sundhedsfagligt personale, pårørende og venner. Det er optimalt, hvis viden om den enkeltes funktionsevne indhentes og deles så hyppigt som muligt. Det vil sige, at social- og sundhedsfagligt personale opdaterer oplysninger i det it-baserede omsorgssystem, og at viden deles både tværfagligt og med pårørende, når det er relevant. Borger bør altid give samtykke til, at viden kan deles.

Herunder er eksempler på, hvordan der kan spørges ind til fysisk, psykisk og social funktion samt forslag til, hvordan diverse udredningsredskaber kan bruges, når funktionsevnen skal afdækkes.

For at få mere viden om, hvordan kommunikation kan være med til at hjælpe den enkelte i gang med fysisk aktivitet henvises der til guidens råd til kommunikation.

Fysisk funktion:
Nedenfor er der eksempler på, hvad der kan undersøges og spørges uddybende ind til, når den fysiske aktivitet skal præciseres med udgangspunkt i borgerens fysiske funktion:

  • Hvilke gøremål kan borgeren selv klare i hverdagen?
  • Hvilke erfaringer er der med fysisk aktivitet?
  • På hvilken måde er den pågældende fysisk aktiv i løbet af en uge?
  • Hvor ofte udføres fysisk aktivitet?
  • Hvor lang tid ad gangen udføres fysisk aktivitet?
  • Hvilken form for fysisk aktivitet har vedkommende lyst til at lave?
  • Hvilke forhindringer er der for at være fysisk aktiv? Det kan være andre sygdomme, sindstilstande, utilstrækkelig ernæring eller uhensigtsmæssige tidspunkter for måltider, der kan forhindre den enkelte i at være fysisk aktiv.
  • Hvordan er appetit og energiniveau?
  • Hvilken medicin tages?

Forskellige fagpersoner er uddannet i at bruge diverse udredningsredskaber, når funktionsevnen skal afdækkes. For at få viden om fysisk funktion hos den enkelte kan værktøjerne COPM og DEMMI være relevante:

  • COPM (Canadian Occupational Performance Measure) er et gennemtestet redskab til at dokumentere borgerens egen oplevelse af aktivitetsudførsel og ændring i aktivitetsformåen. Medlemmer af Ergoterapeutforeningen kan downloade COPM.
  • DEMMI (De Morton Mobility Index) er et australsk udviklet måleinstrument til at vurdere status og måle ændringer i mobilitet fra de svageste til de stærkeste ældre. Se redskabet.

Psykisk funktion:
Nedenfor er der eksempler på kognitive funktioner, der kan undersøges og spørges uddybende ind til, når den fysiske aktivitet skal planlægges med udgangspunkt i borgerens psykiske funktion. Hver enkelt kognitiv funktion kan variere afhængigt af, hvor fremskreden demenssygdommen er og af den enkeltes erfaringer. Spørg gerne ind til evnen til at:

  • Bevare overblik
  • Finde vej
  • Orientere sig i forhold til rum og retning
  • Fornemme sin egen krop
  • Forstå det talte sprog - herunder følge instruktioner
  • Gøre sig forståelig overfor andre
  • Udtrykke sig sprogligt
  • Holde fokus på en opgave
  • Huske
  • Planlægge
  • Problemløse
  • Strukture og organisere
  • Tage initiative
  • Tilpasse sig situationer og andre mennesker

Forskellige fagpersoner er uddannet i at bruge diverse udredningsredskaber, når funktionsevnen skal afdækkes. Værktøjet MMSE kan være relevant for at få viden om borgerens psykiske funktion:

  • MMSE (Mini-Mental State Examination) er et kognitivt screeningsinstrument, som anvendes i rutineundersøgelser ved demensudredning. Se redskabet.

Social funktion:
Viden om den sociale funktion fås ved at spørge ind til, hvordan den pågældende har det med at være sammen med andre mennesker, og hvordan han eller hun har det med at være ny i et socialt fællesskab. Oplysninger kan med fordel også indhentes fra pårørende, herunder familie eller nære venner.

En livshistorie kan give brugbar viden om, hvilken form for socialt liv, der har betydet, og måske stadig betyder, noget for den enkelte. Mennesker med demens, der ikke umiddelbart ønsker et socialt fællesskab om en fysisk aktivitet, kan have gode erfaringer med det at være sammen med andre. Denne erfaring kan bruges aktivt til at motivere vedkommende for at være fysisk aktiv sammen med andre.

Opdateret 25 JAN 2019