Engelsk

Kommunikation og demens

Det er vigtigt at kommunikation om fysisk aktivitet foregår, så mennesker med demens så vidt muligt selv får indflydelse på hvilken fysisk aktivitet de skal deltage i samt hvor, hvornår og hvordan aktiviteten skal foregå. Da mange mennesker med demens kan have svært ved at udtrykke sig, kan kommunikation være en udfordring. Dette kan have betydning for, om den enkeltes behov for fysisk aktivitet bliver dækket, og hvorvidt vedkommende deltager i en aktivitet, der er egnet.

Kommunikation spiller også en afgørende rolle i både vejledning og som opmuntring, når fysisk aktivitet foregår. Kommunikation kan være både verbal og nonverbal, det vil sige at kommunikation både kan være ord, sætninger, stemmeleje, taletempo (verbal) samt ansigtsmimik og kropssprog (nonverbal).

Guidens inspiration til verbal og nonverbal kommunikation samt anvendelse af udrednings- og motivationsredskaber har ”personcentreret omsorg” som omdrejningspunkt.  Det grundlæggende synspunkt er her, at det er vigtigt at have fokus på det enkelte menneske frem for sygdommen. Læs mere om personcentreret omsorg i guidens Vidensgrundlag.

Fakta

Hvad forstås ved verbal og nonverbal kommunikation?

I ”Guide for fysisk træning og aktivitet for mennesker med demens” forstås kommunikation som en kombination af verbal kommunikation (ord, sætninger, stemmeleje og taletempo) og nonverbal kommunikation (ansigtsmimik og kropssprog).

Verbal kommunikation:

Når man kommunikerer verbalt med mennesker med demens, er det vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte borgers evne til at forstå det talte sprog. Denne evne afhænger blandt andet af personens kognitive og sproglige svækkelse. Det er også vigtigt at være opmærksom på borgerens latenstid, det vil sige den forsinkede reaktion på et spørgsmål eller en vejledning.

Desuden skal man være opmærksom på, om vedkommende har nedsat hørelse og så tilpasse sit stemmeleje derefter, dog altid uden at råbe.

Gode råd til verbal kommunikation med mennesker med demens:

  • Tal langsomt og tydeligt
  • Tal i et konkret sprog og undgå metaforer, ironi og sarkasme
  • Giv kun én besked ad gangen
  • Vent på svar, inden du fortsætter
  • Giv plads til pauser og stilhed
  • Brug gerne personens navn

Nonverbal kommunikation:

Når de kognitive og sproglige færdigheder svækkes bliver den nonverbale, altså den kropslige kommunikation, særlig vigtig. Alle mennesker kommunikerer gennem kropssprog, og det kan være en stor hjælp at være opmærksom på, hvilke budskaber og signaler borgeren sender via sit kropssprog.

Mennesker med demens er gode til at aflæse kropssprog, og man skal derfor også være særlig opmærksom på egen nonverbale kommunikation. Hvilke budskaber sender jeg med mit kropssprog, og stemmer det overens med det, jeg siger?

Det kan være svært for mennesker med demens at forestille sig, hvad der skal ske på baggrund af det talte sprog, og her kan bevægelser hjælpe borgeren til at forstå et budskab. Man kan altså bruge sit kropssprog aktivt til at vise en bevægelse og på den måde vejlede borgeren i en aktivitet.

Gode råd til nonverbal kommunikation med mennesker med demens:

  • Hav øjenkontakt og brug gerne fysisk kontakt
  • Kommuniker i øjenhøjde
  • Lyt med respekt og opmærksomhed
  • Lyt efter det usagte
  • Kig efter ikke-sproglige budskaber
  • Vær opmærksom på kropsholdning, mimik og gestikulation
  • Vær opmærksom på at dit kropssprog svarer til budskabet
  • Anerkend personen og det, som vedkommende opfatter som problemer
  • Tænk eventuelt på dig selv som ”tolk"
  • Skab en afslappet atmosfære
  • Sørg for at der ikke er forstyrrelser, der kan distrahere borgerens koncentration

Hvem kan kommunikere?

Det er forskelligt, hvem der bedst vil kunne kommunikere med en borger med demens om fysisk aktivitet. Det er typisk ikke den samme person, der vil kunne hjælpe den pågældende med, at finde frem til, planlægge og udføre en meningsfuld fysisk aktivitet. Demenskoordinatorer er ofte uddannede og trænede i både at finde frem til ønsker og behov. Det kan også være den praktiserende læge eller en terapeut, der informerer om nødvendigheden af fysisk aktivitet for at opretholde funktionsevne og forebygge sygdomme.

Derudover kan social- og sundhedsfagligt personale, pårørende, venner, frivillige eller trænere fra en forening hjælpe borgeren med at finde frem til en meningsfuld fysisk aktivitet, og eventuelt være med til at planlægge og udføre aktiviteten sammen med det enkelte menneske med demens. Det er vigtigt, at man husker at tilpasse sin kommunikation – både den verbale og nonverbale – til den pågældende borgers sproglige og kognitive svækkelse.

Hvordan kan kommunikation om fysisk aktivitet ske?

Kommunikation er vigtig i forbindelse med at finde frem til, planlægge og udføre fysik aktivitet. Det er uddybet nedenfor under følgende overskrifter:

  • Kommunikation i forbindelse med at finde frem til egnet fysisk aktivitet
  • Kommunikation under planlægning og udførelse af fysisk aktivitet

Kommunikation i forbindelse med at finde frem til egnet fysisk aktivitet:

Situationer, hvor det er relevant at kommunikere om at finde frem til en egnet fysisk aktivitet for mennesker med demens, kan være:

  • Ved diagnosticering af demenssygdommen og afdækning af funktionsevne
  • Ved formulering af målsætning i rehabiliteringsforløb
  • Når borgeren udtrykker eller viser tegn på, at han eller hun gerne vil kunne noget mere
  • Hvis den pågældende er inaktiv, og der kan konstateres faldende funktionsevne
  • Hvis vedkommende viser tegn på rastløshed eller er urolig
  • Hvis vedkommende har svært ved at være i sociale fællesskaber

Kommunikationen bør i udgangspunktet have fokus på at afklare, hvordan borgeren fungerer fysisk, psykisk og socialt for at kunne motivere til fysisk aktivitet og for at kunne identificere forhold, der skal tages hensyn til i forbindelse med at planlægge og udføre fysisk aktivitet. Det kan være, hvis vedkommende mener, at fysisk aktivitet ikke er hensigtsmæssig på grund af smerter eller ubehag.

Det er i kommunikationen vigtigt at anerkende borgerens selvbestemmelse ved at være til stede og udvise tillid til den pågældende. Der skal i kommunikationen være et grundlæggende ressourcefokus, så de evner, den enkelte besidder, kommer i fokus. Dertil kommer fokus på vedkommendes ønsker til træningsform, sted, tidspunkt og behov for hjælp.

Endelig er det godt at være opmærksom på egen stemning, sprogbrug, kropssprog, ansigtsmimik og stemmeføring, fordi det kan påvirke borgerens motivation for fysisk aktivitet. Er man selv i dårligt humør eller har dårlige erfaringer med fysisk aktivitet, må dette ikke kunne mærkes af den pågældende. Man kan med fordel bruge sit kropssprog motiverende – blandt andet ved at invitere til og vise forskellige øvelser.

Herunder kan du læse mere om, hvad man kan gøre, når kommunikationen bruges til at finde frem til fysisk aktivitet for mennesker med demens. Herunder hvordan borgerens personlige livshistorie kan være et godt afsæt for at finde motivation for fysisk aktivitet, og hvordan man kan hjælpe den enkelte til at blive klar over, hvilke muligheder vedkommende har for fysisk aktivitet.

Brug livshistorien, træk på positive erfaringer og henvis til muligheder:

  • Tag udgangspunkt i livshistorien. Kan borgeren ikke selv give udtryk for, hvilke aktiviteter der giver mening, kan du hente hjælp i vedkommendes livshistorie, som kan være skrevet ned i ord og vist i billeder. Læs mere i Sundhedsstyrelsens præsentation af reminiscensmetoden, der kan støtte borgeren i at kommunikere om egen livshistorie. I Gribskov Kommunes Motivationsguide er der eksempler på spørgsmål, som kan vække minder. Spørg også i borgerens netværk – herunder pårørende, venner og fagfolk. Frivillige kan også have relevant viden, som kan inddrages. Vær opmærksom på, at interesser og værdier løbende kan ændre sig.
  • Brug oplysninger fra livshistorien til at få borgeren til at fortælle om gode oplevelser med fysisk aktivitet og forstærk disse ved at spørge nysgerrigt og åbent ind til disse erfaringer. Overvej hvordan livshistorien kan bruges til at sætte sig ind i vedkommendes personlighed. Ressourcefokus på gode minder kan lette kommunikationen om fysisk aktivitet. Inddrag gerne en tidligere fodboldkammerat, der kan vække den pågældendes lyst til at spille fodbold igen.
  • Fortæl en god historie om, hvilken betydning fysisk aktivitet har for både det enkelte menneske med demens og de pårørende. Er den pågældende borger skeptisk i forhold til, hvad fysisk aktivitet kan give af livskvalitet, kan denne skepsis ændres ved at se andres glæde ved fysisk aktivitet. Vis i den forbindelse gerne en af de fem videoer om fysisk aktivitet i hverdagsmiljøer.
  • Fortæl om forskellige muligheder for fysisk aktivitet i lokalområdet.
  • Fortæl også gerne om egne (gode) erfaringer med fysisk aktivitet.

Brug redskaber til udredning og motivation:

  • MMSE (Mini-Mental State Examination) er et kognitivt screeningsinstrument, som anvendes i rutineundersøgelser ved demensudredning. Se redskabet.
  • COPM (Canadian Occupational Performance Measure) er et gennemtestet redskab til at måle borgerens egen oplevelse af aktivitetsudførsel og ændring i aktivitetsformåen. Medlemmer af Ergoterapeutforeningen kan downloade COPM.
  • DEMMI (De Morton Mobility Index) er et australsk udviklet måleinstrument til at vurdere status og måle ændringer i mobilitet fra de svageste til de stærkeste ældre. Se redskabet.
  • Talking Mats er et samtaleredskab, der kan støtte mennesker med en demenssygdom i at kommunikere mere effektivt til og med deres omgivelser. Samtaleredskabet sætter en overskuelig ramme for samtale mellem et menneske med demens og plejepersonale eller en pårørende. Redskabet bygger på en fast struktur kombineret med billeder, der visualiserer det, der tales om. Læs mere om Talking Mats her.
  • Motivationsguiden giver inspiration til, hvordan motivation kan understøttes hos mennesker med forskellige grader af motivation. Motivationsguiden indeholder også værktøjet ”Hverdagsbuen”, som kan hjælpe mennesker med at sætte ord på, hvad han eller hun drømmer om for at tage det første skridt til at turde tro på, at hverdagen kan blive anderledes. Motivationsguiden og Hverdagsbuen er udarbejdet af Gribskov Kommune i samarbejde med virksomheden Marselisborg:
    - Læs Motivationsguiden
    - Se Hverdagsbuen
    - Læs vejledning til Hverdagsbuen
Opdateret 25 JAN 2019