xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Forebyggelses­pakker: HR og personaleområdet

Fysisk aktivitet

Fysiske rammer der indbyder til fysisk aktivitet i kommunens institutioner (G)

Kommunen sikrer, at de fysiske rammer, herunder legepladser, øvrige ude samt indendørsarealer, indbyder til aktiv leg og fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler, SFO’er og klubtilbud. Brugen af rammerne understøttes fx gennem pædagogiske aktiviteter og mere strukturerede indsatser, som fx aktive frikvarterer.

Inspiration til handling: ”Drøn på skolegården”2526, ”Sunde Børn Bevæger Skolen: Legepatruljen, GameBoosters, Kickstarter”27.

Aktiv bevægelseskultur i kommunens institutioner (G)

Kommunen sikrer, at bevægelseskulturen i dagtilbud, skoler, SFO’er og klubtilbud understøtter, at børnene er fysisk aktive. I arbejdet med bevægelseskulturen foreslås det, at der fokuseres på:

  • Mere fysisk aktivitet i løbet af dagen.
  • Mindre stillesiddende tid med mobiltelefoner, tablets, spilkonsoller og computere.
  • Fremme af gang og cykling mellem hjem og dagtilbud, skole, fritidshjem og klub og ved udflugter i skoletiden.
  • Fysiske rammer både ude og inde, der understøtter fysisk aktivitet.
  • Regler og normer, der støtter fysisk udfoldelse hos børnene.

Fremme af motion og bevægelse på ungdomsuddannelser (U)

Kommunen kan indgå i et samarbejde og/eller tilbyde sparring og rådgivning om fremme af motion og bevægelse på erhvervsskoler og gymnasiale uddannelser.

Inspiration til handling: ”Sunde erhvervsskoler”29.

Mad og måltider

Handleplaner for mad og måltider på kommunale arbejdspladser (G)

Kommunen eller arbejdspladsen udarbejder lokale handleplaner for mad og måltider. Fokusområder i handleplanerne kan være:

  • Udbud af mad og drikkevarer, der følger kostanbefalingerne, herunder mulighed for fx at købe en sund madpakke eller sund take-away
  • Brug af Måltidsmærket i en eventuel kantine82
  • Adgang til friskt, koldt drikkevand
  • Etablering af en frugt- og grøntordning
  • Etablering af gode rammer for spisepauser, som indbyder til fællesskaber omkring sundere madvaner Understøtte initiativer til sunde tiltag, fx i samarbejde med sundhedsambassadører, der evt. kan være TR/AMR-repræsentanter
  • Individrettede tiltag i form af information, konkurrencer m.v.

Inspiration til handling: ”Fødevarestyrelsens guide – til sundere mad på ungdomsuddannelsen og arbejdspladsen”82, www.måltidsmærket.dk73, www.økologisk-spisemærke.dk75, ”Sund mad på arbejdet – fra målsætning til handling”84, ”Sund mad på arbejdet – et ledelsesansvar”85, ”Firmafrugt – et sundt personalegode”86, ”Den Nationale Kosthåndbog”63, ”Anbefalinger for den danske institutionskost”8 og ”Mænd, fælleskaber og trivsel”57.

Mental sundhed

Udarbejde politikker til fremme af mental sundhed på kommunale arbejdspladser (G)

Alle kommunens arbejdspladser tager aktivt del i udarbejdelse og gennemførelse af politikker med fokus på fremme af trivsel og forebyggelse af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Politikkerne kan med fordel styrke beskyttende faktorer, der fremmer trivslen på arbejdspladsen, som fx et støttende og trygt arbejdsmiljø samt forebyggelse af stress, samtidig med, at de indeholder handleplaner for håndtering af fx mobning, diskrimination og stress. Politikkerne skal målrettes hhv. medarbejdere og brugere/beboere samt fokusere på både at fastholde medarbejdere, samt give mulighed for en skånsom og fleksibel tilbagevenden til arbejdet efter fx sygemelding.

Inspiration til handling: www.sammenommentalsundhed.dk

Udarbejde personalepolitik med fokus på forebyggelse af stress på kommunale arbejdspladser (G)

Kommunale arbejdspladser udarbejder lokale politikker for reduktion og håndtering af stress31. En samlet indsats til reduktion af stress skal være flerstrenget og bl.a. have fokus på arbejdets tilrettelæggelse og organisering (herunder hensynet til balance mellem privat- og arbejdsliv), at styrke medarbejder og arbejdspladsen i at håndtere udfordringer på arbejdet. Der bør desuden være fokus på ledelsens rolle i forbindelse med forebyggelse af stress, herunder ledelsens holdning og adfærd32, 33, 34.

Inspiration til handling: www.sammenommentalsundhed.dk, www.arbejdsmiljoforskning.dk, www.amid.dk og www.cabiweb.dk

Overvægt

Handleplaner på kommunens arbejdspladser (G)

Kommunale arbejdspladser udarbejder lokale handleplaner for forebyggelse af overvægt på kommunens arbejdspladser. Handleplanerne skal ses i sammenhæng med handleplaner for mad og måltider, fysisk aktivitet og mental sundhed.

Inspiration til handling: Anbefalingerne i ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, i ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2 og i ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3.

Forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt på kommunens arbejdspladser, botilbud og samværs- og aktivitetstilbud (G)

Som led i arbejdet med de ansattes trivsel på kommunens arbejdspladser arbejdes der med at forebygge mobning og stigmatisering relateret til overvægt på arbejdspladsen. Tilsvarende inddrages forebyggelse af mobning og stigmatisering på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud. Fx kan emnet integreres i trivselspolitikker og handleplaner.

Inspiration til handling: Anbefalingerne i ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3 og ”Stigmatisering – debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen”36.

Forebyggelse af overvægt hos ansatte på kommunale arbejdspladser (U)

På kommunale arbejdspladser, hvor medarbejderne er i særlig risiko for at udvikle overvægt, har kommunen forebyggelsestilbud til medarbejdere med moderat overvægt, som ønsker at tabe sig.

Inspiration til handling: ”Små skridt til vægttab – der holder”105, ”10 veje til vægttab”106, www.diaetist.dk og www.altomkost.dk

Solbeskyttelse

Retningslinjer for kommunen som arbejdsplads (G)

Kommunen betragter solsikkerhed som en del af arbejdsmiljøet for kommunens ansatte, der opholder sig meget udendørs (vej- og parkansatte, pædagoger osv.). Kommunen vedtager en solpolitik for kommunen som arbejdsplads.

Inspiration til handling: Se forslag til solpolitik for virksomheder med udendørs arbejde på www.cancer.dk/solkampagnen

Stoffer

Politik om stoffer med tilhørende handleplan på kommunens skoler, institutioner og botilbud (G)

Kommunen udarbejder politik med tilhørende handleplan om stoffer for kommunens skoler, herunder produktionsskoler, institutioner og botilbud, for at forebygge brug af stoffer blandt børn og unge. Fokus for handleplanen er, hvordan mistanke og viden om brug af stoffer hos elever/brugere håndteres. Handleplanen skal koordineres med handleplaner om alkohol, tobak og mental sundhed. Der er særligt fokus på unge udenfor uddannelsessystemet, unge der mistrives og unge med psykiske lidelser.

Inspiration til handling: ”Inspirationshæfte: Alkoholforebyggelse i kommunen – 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats”22, ”Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”27, ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”62.

Samarbejde med lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner om stofforebyggelse (G)

Kommunen etablerer et samarbejde med de lokale ungdomsuddannelser for at styrke institutionernes stofforebyggende indsats med rusmiddelpolitikker, handleplaner, trivselsfremme, tidlig opsporing og rådgivning. Kommunen faciliterer dialog og erfaringsudveksling mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i kommunen med henblik på at sikre fælles målsætninger for arbejdet.

Inspiration til handling: ”Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager – med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer”24, ”Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning”25, ”Støtte til sårbare elever. Anbefalinger til udvikling og implementering af politikker og beredskaber på erhvervsuddannelserne”29, ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”62.

Samarbejde om stofforebyggelse i festmiljøer (G)

Kommunen etablerer en forebyggende indsats i festmiljøer. I et fast samarbejdsforum med de involverede aktører (kommune, politi, bevillingsindehavere, SSP, ungdomsuddannelsesinstitutioner, foreninger mv.) indgås aftaler om ansvarlig udskænkning. Et fokus i indsatsen er reduktion af tilgængeligheden af stoffer og håndtering af stofrelaterede situationer i nattelivet.

Inspiration til handling: ”Forebyggelse i nattelivet”55, ”Ansvarlig udskænkning”4, ”Forebyggelse i festmiljøer – om alkohol og stoffer”5, ”Unge i byen”14, erfaringer fra ”STAD-projektet”15, ”Trygt natteliv”63 og forebyggelsespakken om alkohol. I EU regi har projektet Club Health67 en lignende tilgang.

Stofforebyggelse i udsatte boligområder (U)

Kommunen etablerer en stofforebyggende indsats i boligområder, hvor sociale problemer og stoffer er særligt udbredte. Den stofforebyggende indsats tænkes sammen med den kriminalitetsforebyggende indsats samt sociale indsatser i lokalområdet. Indsatsen kan involvere både private og offentlige aktører, fx idrætsforeninger, gadeplansmedarbejdere, politi, SSP og boligforeninger.

Inspiration til handling: ”Vejledning for modelkommunerne i Narkoen ud af byen”2, ”Rusmiddelforebyggelse i praksis. Eksempler fra 14 kommuners arbejde med Narkoen ud af byen”3, ”Effektfulde indsatser i boligområder til forebyggelse af kriminalitet”66.

Kort rådgivende intervention til unge med et eksperimenterende eller regelmæssig brug af stoffer (G)

Kommunen tilbyder en kort rådgivende intervention baseret på dokumenterede metoder, fx motiverende samtale (Motivational Interviewing), til unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stoffer. Det er vigtigt, at rådgivningen tilbydes kort efter, at stofbruget er blevet kendt, og at der er opmærksomhed på, om den unge har en samtidig psykisk lidelse. Tilbuddet placeres og tilpasses, så det svarer til målgruppens behov, fx i ungerådgivningen eller som udgående tilbud til fx uddannelsesinstitutioner, botilbud, ungdomsuddannelsesvejledning, ungdomsklubber og udsatte boligområder. Rådgivningen bør også tænkes sammen med private rådgivningstilbud til unge, der findes i lokalområdet, fx Headspace. Rådgivningen kan med fordel også tilbydes som en digitalt baseret intervention, fx via mobil eller internet. Forældre og pårørende inddrages ved behov.

Inspiration til handling: ”Hashsamtalen – om unge og hashrygning”11, ”Hashgrupper på ungdomsuddannelser”32, ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”62, ”International Standards on Drug Use Prevention”1, ”Health and Social Responses to Drug Problems”57, ”Unge i misbrugsbehandling”80, ”Evaluering af forsøg med udgående indsatser til unge med rusmiddelproblemer”82, ”Netstof – eksempel på webbaseret rådgivning”90.

Støtteindsats til børn og unge i familier, hvor forældrene har et stofbrug (G)

Støtteindsats til familie og pårørende til unge med stofbrug (G)

Kommunen etablerer en støtteindsats til børn og unge i familier, hvor forældrene har stofproblemer. Tilbuddet skal ses i sammenhæng med tilsvarende indsatser for børn og unge i familier med alkoholproblemer samt andre sociale indsatser til udsatte familier, fx familier med forældre med psykiske lidelser.

Inspiration til handling: ”Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer”34, ”Børn i familier med alkoholproblemer – gode eksempler på kommunal praksis”35, ”En børnehavefe, en skolealf – og anden støtte til børn fra familier med alkoholproblemer”36, ”Når forældre har alkoholproblemer – pædagogisk støtte til børn i dagtilbud”37, ”Den nødvendige samtale – når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel”38, ”Sårbare børn. Børn, forældre og rusmiddelproblemer”48.

Undervisning på ungdomsuddannelser samt kommunens institutioner for unge, herunder produktionsskoler og ungdomsklubber mv. (G)

Kommunen understøtter, at der er undervisning og dialog om brug af stoffer og øvrige rusmidler på ungdomsuddannelser, produktionsskoler, ungdomsklubber mv. Undervisningen kan fx varetages af kommunen som en udgående funktion eller af lærere/medarbejdere på institutionerne. Formålet med undervisningen er at udskyde rusmiddeldebut, forebygge og begrænse brug af stoffer og rusmidler gennem udvikling af personlige og sociale kompetencer, trivsel, holdningsdannelse, begrænse flertalsmisforståelser samt formidle viden om, hvordan man passer på sig selv og hinanden i festmiljøet.

Inspiration til handling: ”Inspirationsmaterialer fra satspuljeprojektet Unge, alkohol og stoffer”62, ”PAS - Rusmiddelforebyggende undervisning til erhvervs- og produktionsskoler”64, ”AarhusEksperimentet - Social pejling og social kapital – inspirationskatalog og rapport”50, 51, ”Støtte til sårbare elever - Anbefalinger til udvikling og implementering af politikker og beredskaber på erhvervsuddannelserne”29, ”Sunde erhvervsskoler. Inspiration til at skabe sunde rammer og introducere sundhed i undervisningen”33, ”Information om stoffer til unge”84.

Dialog om stoffer som fast del af udskolingsundersøgelsen (G)

Samtale om stoffer indarbejdes systematisk i den kommunale sundhedstjenestes udskolingsundersøgelse. Ved behov tilbydes en kort rådgivende samtale, og vurderes der behov for yderligere indsats, motiveres den unge til at opsøge relevante rådgivnings- eller behandlingstilbud. Forældre inddrages efter behov, og altid hvis den unge er under 15 år.

Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”43, ”Skolesundhedsarbejde”44, ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45.

Tidlig opsporing ved personale med borgerkontakt (G)

Kommunens personale, der møder de unge i dagligdagen, bidrager til tidlig opsporing af stofbrug ved hjælp af en kort opsporende samtale. Det gælder personale i fx socialforvaltningen, sundhedsplejen, jobcentre, ungdomsklubber, SSP, skoler, ungdomsuddannelsesvejledningen og udsatte boligmiljøer. Det er vigtigt, at personale med borgerkontakt har klare handlevejledninger ift. viderehenvisning af unge med stofbrug/begyndende stofbrug. Der bør være særligt fokus på unge, der mistrives, unge udenfor uddannelsessystemet og unge med en psykisk lidelse. Forebyggelsespakken om mental sundhed indeholder en række anbefalinger til tidlig opsporing i forhold til mental sundhed og trivsel, som bør medtænkes i arbejdet. Forældre og pårørende inddrages, hvis det skønnes relevant. Ved tidlig opsporing af unge med et eksperimenterende brug af stoffer får man tillige identificeret personer, som allerede har udviklet et regelmæssigt brug af stoffer eller har et decideret stofmisbrug eller afhængighed. Unge med et regelmæssigt brug eller stofmisbrug motiveres til at søge relevante rådgivnings- og behandlingstilbud. Gravide med et stofbrug skal henvises til det regionale familieambulatorium.

Inspiration til handling: ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”62, ”Handlingsvejledning til Sagsbehandlere i Børneforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”41, ”Handlingsvejledning til Sagsbehandlere i Voksenforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”42.

Samarbejde med ungdomsuddannelser og produktionsskoler om tidlig opsporing (G)

Kommunen etablerer dialog og samarbejde med ungdomsuddannelser og produktionsskoler om at sikre tidlig opsporing af unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stoffer med henblik på at rådgive og ved behov motivere den unge til videre behandling. Den tidlige opsporing skal følges op af konkrete handlevejledninger.

Inspiration til handling: ”Inspirationshæfte: Alkoholforebyggelse i kommunen – 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats”22, ”Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning”25, ”Støtte til sårbare elever - Anbefalinger til udvikling og implementering af politikker og beredskaber på erhvervsuddannelserne”29, ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”62, ”Evaluering af forsøg med udgående indsatser til unge med rusmiddelproblemer”82.

Samarbejde med private organisationer om rådgivning til unge (G)

Kommunen etablerer samarbejde med private organisationer i lokalområdet om rådgivning til unge for at sikre, at rådgivningerne har kendskab til handlemulighederneift. unge med et eksperimenterende og regelmæssigt stofbrug. Dette kunne være rådgivningssteder som fx Headspace eller Ungdommens Røde Kors.

Tobak

Røgfri arbejdstid for kommunale medarbejdere (G)

Kommunen indfører røgfri arbejdstid, dvs. at ingen kommunale medarbejdere må ryge i arbejdstiden. Det anbefales, at røgfri arbejdstid kombineres med tilbud om hjælp til rygestop for dem, der ønsker at stoppe. Røgfri arbejdstid bør også omfatte leverandører af kommunale ydelser, fx beskæftigelsesindsatser, dag- og familiepleje, håndværkere, konsulenter, gæster mv.

Inspiration til handling: www.hjerteforeningen.dk/roegfriarbejdstid og www.cancer.dk/roegfriarbejdstid

Opdateret 04 APR 2019