Engelsk

Planens vigtigste anbefalinger

Hovedanbefalinger

Omkring halvdelen af alle kræfttilfælde kan undgåes, hvis det er muligt at eliminere de livsstilsrisikofaktorer, man kender til. Tobak er den enkelte faktor, der udgør den største risiko, og kræftplanen anbefaler en række initiativer, der alle har en dokumenteret tobaksforebyggende effekt.

En forbedret organisering af diagnostik, behandling og opfølgning, konkret baseret på patientens behov. Erfaringer har vist, at det er muligt at etablere patientforløb, hvor den enkelte patient uden unødige forsinkelser og med en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse tilbydes et ubrudt behandlingsforløb fra almen praksis og videre gennem de involverede sygehusafdelinger. En vigtig opgave for de driftsansvarlige er at tilvejebringe den kapacitet, der sikrer den nødvendige diagnostiske og behandlingsmæssige aktivitet i patientforløbet. Kræftplanen anviser ikke, hvilken kapacitet der er behov for, fx antal skannere eller acceleratorer, idet det påhviler de driftsansvarlige at organisere arbejdet og vurdere, hvilken kapacitet der er nødvendig for at opnå et tilstrækkeligt aktivitetsniveau.

For en række operable kræftsygdomme synes der at være en ringere overlevelse i Danmark end i de øvrige nordiske lande, specielt i de første måneder efter at diagnosen er stillet. Det vurderes, at en styrkelse af kræftkirurgien vil kunne medvirke til at forbedre behandlingsresultaterne, bl.a. gennem anvendelse af nationale kliniske retningslinier, løbende monitorering af kvaliteten og multidisciplinært teamsamarbejde. Samtidig bør en afdeling og dens enkelte kirurger operere tilstrækkelig mange patienter til at ekspertisen kan opretholdes, ligesom kirurgernes kompetence bør fastholdes gennem løbende efteruddannelse. Høj international kvalitet fastholdes gennem klinisk forskning, som derfor anses for at være en nødvendig integreret del af det kirurgiske arbejde med kræftsygdomme.

Når nye lægemidler integreres som standardbehandlinger, bør det løbende monitoreres, om de behandlingsresultater, der blev opnået i forbindelse med lægemiddeludviklingen, også opnås, når lægemidlerne anvendes i daglig klinisk praksis. Kræftplanen anbefaler derfor nationale kliniske retningslinjer for standardbehandlingerne og en løbende dokumentation af effekt og bivirkninger, som skal fremlægges løbende og anvendes i justeringen af behandlingspraksis. Det anbefales samtidig, at der etableres et program for medicinsk teknologivurdering af nye kræftlægemidler, der ud over de traditionelle vurderinger af lægemidlets kvalitet, sikkerhed og bivirkninger også skal belyse sundhedsøkonomiske, patientmæssige og organisatoriske konsekvenser af en implementering af lægemidlet som standardbehandling.

Der bør etableres en samlet koordinering og fremstilling af de indsamlede kræftdata samt en styrket overvågning af kvaliteten af indsatsen og de resultater, der opnås for patienterne - herunder også patienternes vurdering af forløbet. Det anbefales videre, at der regelmæssigt gives en status for kvaliteten af kræftbehandlingen, som kan understøtte sundhedsplanlægningen.

Øvrige anbefalinger

Med udgangspunkt i den foreliggende dokumentation for effekten af kræftscreeninger indeholder kræftplanen anbefalinger vedrørende screening for livmoder-halskræft, brystkræft og tarmkræft.

Foreliggende data tyder på, at en række kræftdiagnoser stilles senere i Danmark end i Norge og Finland. Årsagen er formentlig, at vi i Danmark tøver for længe med at gå til lægen, der er forsinkelser i henvisningen fra almen praksis og forsinkelser internt på sygehusene efter henvisning til nærmere udredning ved mistanke om kræft. Kræftplanen anbefaler en række initiativer målrettede henholdsvis befolkningen, de praktiserende læger og sygehusene med henblik på at øge opmærksomhed og handling ved symptomer, der kan skyldes kræft.

Det anbefales at styrke kvaliteten af den billeddiagnostiske og den vævs- og cellediagnostiske udredning og om at sikre effektive arbejdsgange. Samtidig påpeges, at disse specialer bør indgå i det teamsamarbejde, der bør eksistere omkring kræftpatienterne.

Behovet for strålebehandlinger er steget betydeligt i de senere år, og det anbefales, at der med afsæt i den forventede faglige og teknologiske udvikling på stråleområdet og apparaturets løbende nedslidning udarbejdes amtslige/regionale udskiftnings- og implementeringsplaner. Sundhedsstyrelsen sikrer koordineringen af de lokale planer.

Der bør udarbejdes evidensbaserede kliniske retningslinjer samt indikatorer for understøttende behandling, rehabilitering og palliativ indsats, så man også på disse områder kan sikre patienterne kvalitet i indsatsen.

Kræftplanen anbefaler en række initiativer, der har til formål at styrke patienternes egenomsorg og sikre, at patienter med særlige behov tilbydes den nødvendige støtte. Afdelingerne sikrer, at de pårørende inddrages i behandlingsforløbet i overensstemmelse med patientens ønsker.

Der bør fastsættes mål for den viden og kompetence, den enkelte speciallæge skal erhverve sig i sin efteruddannelse, og der bør udarbejdes en overordnet plan for og skabes konkrete muligheder for at forbedre speciallægers efteruddannelse og supervision på kræftområdet.

Kvaliteten af den kliniske kræft-forskning i Danmark skal koordineres og styrkes.

Opdateret 24 APR 2019