xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

PFAS

PFAS består af en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne.

Hvad er PFAS?

PFAS (perfluoroalkylstoffer) består af en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne. Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.

Perfluorerede kemikalier findes på verdensplan i miljøet, i fødevarer og i humant blod og mælk. De er alle til stede meget længe i miljøet på grund af deres høje styrke af kulstof-fluorbindingen (C-F bindingen), og de bioakkumulerer især i fugle og pattedyr.

PFAS har været brugt lige fra fødevareemballage, brandslukningsskum til overfladebehandling og imprægnering af tekstil, tæpper og i maling. PFAS flourstoffer er uhyre stabile og svært nedbrydelige stoffer. De kan måles i lave koncentrationer i blodet på befolkningen overalt i verden. PFAS er uønsket i miljøet, og deres helbredseffekter skaber bekymring.

Fra 1. juli 2020 er tilsætning af fluorerede stoffer til fødevarekontaktmaterialer af papir og pap forbudt i Danmark.

Forurening med PFOS

PFOS er et stof i gruppen af PFAS’er.

I 2021 blev der fundet høje koncentrationer af PFOS i spildevand fra Korsør Renseanlæg. Forureningen med PFOS stammer fra den lokale brandskole, der brugte brandslukningsskum indeholdende PFOS. Forureningen har betydet, at borgere er blevet udsat for PFOS da medlemmerne i en lokal kogræsserforening har spist kød fra kvæg der har græsset på arialet og brandfolk i deres arbejde har været udsat for PFOS.

Regioner, Forsvaret og Miljøministeriet har kortlagt 181 steder i landet, hvor der er eller har været brandøvelsespladser. Her er der risiko for, at der kan have været brugt brandslukningsskum, der har indeholdt PFOS. Desuden bliver drikkevandet undersøgt på alle landets vandværker. Målet er at få kortlagt, hvor der er sket af forurening med det fluorholdige stof, og hvor stort omfanget er.

Myndigheders ansvar ved forurening med PFAS

Sundhedsstyrelsen deler ansvaret for at håndtere forurening med PFAS med flere myndigheder.

Kommuner og regioner

Kommuner og regioner har ansvar for at lokalisere steder, der er under mistanke for forurening med PFAS-stoffer samt for at opspore forureningskilden og indhente relevant rådgivning fra andre myndigheder.

Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen overvåger PFAS og andre miljøfarlige stoffer i grundvandet og i overfladevand samt overvåger renseanlægs udledning af PFAS.

Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen overvåger kemiske forureninger i fødevarer, herunder fluorerede forbindelser. I tilfælde af en konkret oplysning om forurening af jord eller vand, der anvendes til fx afgræsning af kvæg, gennemfører Fødevarestyrelsen analyser af kød for at afgøre indhold af PFAS. Det er også Fødevarestyrelsen, der sanktionerer markedsføring og håndtering af forurenede fødevarer på markedet og hos forbrugere.

Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Patientsikkerhed er myndighed på området, når det gælder om vejledning af kommuner i områder, hvor der er fundet PFAS i miljøet.

Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen afdækker de helbredsmæssige effekter af at være eksponeret for PFAS og udarbejder vejledning om, hvilke eventuelle undersøgelser og behandlinger det anbefales at tilbyde borgere, der har været eksponeret for PFAS.

Sundhedsstyrelsens aktuelle opgaver

Sundhedsstyrelsen er i gang med at afdække den aktuelle viden om de helbredsmæssige effekter af PFAS.

Forureningen i Korsør har givet anledning til bekymring for helbredskonsekvenser blandt de eksponerede borgere og blandt brandfolk, som tidligere har anvendt PFOS-holdigt brandskum i forbindelse med deres arbejde.

På den baggrund nedsatte Sundhedsstyrelsen i efteråret 2021 en ekspertgruppe, der består af relevante eksperter fra de arbejds- og miljømedicinske afdelinger samt førende forskere. Ekspertgruppen rådgiver Sundhedsstyrelsen i arbejdet med at klarlægge helbredseffekter af eksponering for PFOS samt med at udarbejde en vejledning til almen praktiserende læger om, hvordan borgere, der har været udsat for PFOS, skal rådgives. Arbejdet offentliggøres i begyndelsen af februar 2022.

Se kommissorium for ekspertgruppen

 

Spørgsmål og svar om PFAS

Læs vores spørgsmål og svar hvis du har været udsat for store mængder PFAS

 

Se desuden

Miljø og sundhed, nr. 2 2013PFOA/S og kolesterolniveau

Miljø og sundhed, nr. 3 2011PFOA & PFOS 

Generelle spørgsmål

Hvor længe kan jeg have PFOS og PFOA i kroppen?

Efter en svensk forureningsepisode med PFOS og PFOA i Ronneby har man i 2015 estimeret halveringstiden for de to stoffer til at være 2,5 - 3,5 år med stor individuel variation.

Afhængigt af udgangspunktet kan det tage op til mellem 7 og 18 år at nå et lavt niveau af PFOS (~3-5 halveringstider).

Er der noget, jeg selv kan gøre for at få PFAS hurtigere ud af min krop?

PFAS bliver ikke nedbrudt i kroppen, men bliver langsomt udskilt. Det udskilles især i urin, men også med afføring.

Det udskilles også i brystmælk og i forbindelse med menstruation og fødsel. Man kan ikke selv gøre noget for at øge udskillelsen. Og man har ikke aktuelt dokumenteret behandling, der kan øge udskillelsen.

Kan jeg få målt PFAS i blodet?

Nej, det måles kun i særlige tilfælde via Arbejds- og Miljømedicinske klinikker, fx i forbindelse med forskningsprojekter og lignende. Da PFAS er et stof, som man udsættes for i mange sammenhænge, vil man på langt de fleste mennesker kunne måle et vist niveau i blodet, også selv om de ikke har oplevet en særlig udsættelse for stofferne.

At måle niveauet vil ikke have nogen konsekvenser for den enkelte, da prøven hverken kan forudsige et helbredsproblem eller kan give information, der kan bruges til behandling.

Hvilke sygdomme kan jeg få, når jeg har været udsat for PFAS?

Man har fundet, at der er statistisk sammenhæng mellem udsættelse for PFAS og nedenstående helbredsudfald. Men man ved ikke, om PFAS er årsagen til helbredsudfaldene eller om andre forhold hos de eksponerede også kan være årsagen – det er nemlig ret almindelig forekommende tilstande. Man ved heller ikke om disse ændringer medfører mere sygdom

  • Nedsat antistofrespons i forbindelse med vaccination, primært hos børn
  • Forhøjet kolesterol
  • Nedsat fødselsvægt
  • Let leverpåvirkning



Der er aktuelt ikke sikker evidens for kræftrisiko, hvorfor det med den nuværende viden ikke kan konkluderes, om der er kræftrisiko.

Nogle studier har fundet en let øget risiko på befolkningsniveau for nyre- og testikelkræft ved udsættelse for stoffet PFOA (men ikke PFOS).

Generelt er der ikke fundet entydig sammenhæng mellem kræft og PFAS, og der kræves flere studier før, det kan konkluderes, om der er en øget risiko for kræft.

En beskeden øget risiko for nyre- og testikelkræft skal ses i forhold til, at der er tale om to relativt sjældne kræftformer.


Vil jeg blive syg i fremtiden på grund af PFAS?

Ved undersøgelser af befolkningsgrupper, der har været udsat for PFAS i fx forureningssager, har man fundet en sammenhæng med de førnævnte tilstande. Men man kan ikke ud fra hverken blodprøver, undersøgelser eller målinger af eksponering, sige noget om den enkeltes risiko.

De fundne helbredseffekter forbundet med PFAS er ikke specifikke for PFAS-eksponeringer, men er er i høj grad også påvirket af fx levevilkår og mange andre miljømæssige, sociale eller genetiske faktorer.


Skyldes mine aktuelle symptomer udsættelse for PFAS?

De helbredstilstande, man forbinder med udsættelse for PFAS, er almindeligt forekommende også blandt ikke-udsatte. Det vil for den enkelte patient være umuligt med sikkerhed at konkludere, at det er PFAS, der er årsagen til tilstanden.

Hvis der har været en særlig stor eksponering, kan man på en Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling nærmere vurdere eksponeringen samt rådgive i forhold til kendte helbredseffekter.

Påvirker udsættelse for PFAS virkningen af min covid-19 vaccine?

For voksne er der foreløbige og ikke offentliggjorte studier, der peger på, at PFAS ikke påvirker immunrespons negativt efter covid-19 vaccinen.

For børn er der fundet sammenhæng mellem PFOA og PFOS og nedsat immunrespons efter vaccination. Men et svækket immunrespons er ikke det samme som at vaccinen slet ikke virker.

Selv om man har kunne måle et nedsat immunrespons ved en blodprøve efter vaccination, har man ikke set en øget forekomst af de sygdomme, som man har vaccineret imod. Derfor er anbefalingen, at man stadig lader sig vaccinere mod covid-19 – samt andre sygdomme, man ønsker at være beskyttet mod.

Børn og unge

Skal mit barn undersøges pga. PFAS udsættelse?

Børn skal følge de almindelige regelmæssige børneundersøgelser. Der er ingen specifikke undersøgelser, der vil kunne forudsige et eventuelt fremtidigt helbredsproblem, som man mistænker kan skyldes PFAS.

Hvis børn har symptomer, skal de til lægen, der vil undersøge og evt. behandle barnet på samme måde, hvad enten det har været udsat for PFAS eller ej. Der er ikke specifikke undersøgelser eller behandlinger der er relevante i forhold til PFAS.

Kan PFAS i blodet få vaccinationerne til at virke dårligere?

Enkelte studier viser, at PFAS kan mindske immunresponset på visse børnevacciner, men det har ikke medført øget forekomst af de sygdomme, der vaccineres mod.

Anbefalingen er, at følge det almindelige børnevaccinationsprogram. Et muligt mindsket immunrespons er ikke det samme som, at vaccinationen er uden effekt.

Gravide og ammende

Jeg overvejer at blive gravid. Kan fostret tage skade, hvis jeg har meget PFAS i blodet?

Der er ikke fundet sammenhæng mellem abort eller for tidlig fødsel, men der er set en sammenhæng mellem PFOS og PFOA og nedsat fødselsvægt.

Befolkningsundersøgelser har ikke fundet sammenhæng med udviklingsforstyrrelser, påvirket IQ, ADHD eller påvirket vækst i barndommen.


Jeg er gravid og tror, at jeg har meget PFAS i blodet. Vil højt PFAS-niveau påvirke min graviditet?

Der er for nogle børn fundet sammenhæng mellem PFOA og PFOS og lidt lavere fødselsvægt. Det vurderes at være i størrelsesordenen 50-100 g. Men der er ikke fundet øget risiko for meget lav fødselsvægt (under 2.500 g).

Må jeg gerne amme mine børn, hvis jeg har spist forurenet mad/drukket forurenet vand/arbejdsmæssig eksponering?

Det anbefales, at moderen undgår yderligere eksponering for PFAS. Stofferne udskilles i modermælken. Men amning giver mange andre sundhedsmæssige fordele for mor og barn. Det anbefales at fortsætte amning. 

Ved særlig stor eksponering og behov for rådgivning kan man blive henvist til en arbejds- og miljømedicinsk afdeling, der kan vurdere den konkrete eksponering og dermed rådgive ud fra det. 

Opdateret 09 FEB 2022