Engelsk

Information til unge og forældre

Det er afgørende for den forebyggende indsats, at de voksne omkring en ung er opmærksomme på signalerne og gør noget, hvis de mistænker, at den unge bruger stoffer.

Unge, der bruger stoffer, oplever ofte ikke, at de har problemer med stofferne. De har derimod ofte problemer med skolen, arbejdet, familien eller boligen og kan opleve, at stofferne hjælper dem til at håndtere problemerne. Derfor synes de ikke nødvendigvis, at de har brug for at få rådgivning eller gå i behandling.

Tegn på problemer med alkohol eller stoffer

Følgende kan være tegn på problemer, at din teenager har problemer med alkohol eller stoffer. Den unge

  • går til mange fester, dvs. et par gange om ugen eller mere
  • fortæller om et forbrug på 10 genstande eller mere på en aften
  • har ofte tømmermænd
  • lugter af alkohol eller hash
  • har mange enkelte sygedage – oftest mandage og fredage
  • har venner, der drikker meget eller ryger hash

Det er også et tegn på nedsat trivsel, hvis din teenager:

  • interesserer sig mindre for skolen end før 
  • får dårligere karakterer 
  • ofte er nedtrykt, rastløs og nervøs
  • er mere nærtagende eller aggressiv 
  • ofte klager over hovedpine og træthed.

Husk: Det er meget lettere at løse et evt. alkohol- eller stofproblem, mens det er lille, end hvis det får lov til at udvikle sig.

Snifning af gasser

Helt almindelige hverdagsprodukter, som indeholder opløsningsmidler, bruges i nogle ungdomsmiljøer som stoffer, som sniffes eller indåndes. Det er stoffer. som tit er let tilgængelige i husholdningen som fx lattergas, lightergas, benzin, nogle typer af lim og nogle typer af maling. Snifning giver risiko for alvorlige ulykker og helbredsskader.

Opdateret 08 MAJ 2019