Engelsk

Stråledoser

Den gennemsnitlige dansker modtager en stråledosis på ca. 4 milli-sievert (mSv) om året fra ioniserende stråling. Det meste kommer fra naturlige kilder, mens ca. en fjerdedel stammer fra menneskeskabt stråling.

For at kunne studere og tale om helbredseffekter på mennesker og dyr fra ioniserende stråling, benytter man begrebet effektiv dosis, som måles i enheden sievert (Sv). 

Effektiv dosis baserer sig på, hvor meget energi fra strålingen, som absorberes i kroppen, men tager også hensyn til strålingens type og hvilken del af kroppen, der er blevet bestrålet. Brystvæv, tyktarm, lunger, mavesæk og rød knoglemarv er de typer væv i et menneskes krop, der er mest følsomt over for ioniserende stråling. 

 

Hvert år modtager den gennemsnitlige dansker en stråledosis på ca. 4 milli-sievert (mSv eller en tusindedel sievert) fra ioniserende stråling. Tre fjerdedele af strålingen kommer fra naturlige kilder, og ca. en fjerdedel fra menneskeskabt stråling. Cirka halvdelen af den samlede stråledosis kommer fra radon.

Kosmisk stråling

Kosmisk stråling kommer fra partikler fra rummet, der rammer jordens atmosfære. Jo højere man bevæger sig op i rummet, jo kraftigere bliver strålingen. Ved flyrejser er stråledosis fra kosmisk stråling pr. time mere end 100 gange større end den dosis, man modtager nede på jorden. I diagrammet er angivet den gennemsnitlige årlige stråledosis, en person modtager fra den kosmiske stråling ved havets overflade.

Læs mere om kosmisk stråling

Gamma

Gammastråling kommer fra naturligt forekommende radioaktive stoffer i undergrunden, især uran og thorium. Indholdet af disse materialer varierer mellem forskellige områder i verden, og i Danmark er det forholdsvis lavt.

Fødevarer

Der findes også naturlige radioaktive stoffer i fødevarer. Blandt andet indtager vi små mængder radioaktive isotoper af kalium og kulstof med maden, fordi kalium og kulstof findes i alt levende og derfor også i de planter og dyr, vi spiser.

Medicinsk diagnostik

Stråledoser fra medicinsk diagnostik forekommer, når en person gennemgår undersøgelser, hvor der benyttes ioniserende stråling. Den årlige stråledosis til enkeltpersoner fra medicinsk diagnostik varierer derfor meget, og i diagrammet er angivet et gennemsnit.

En enkelt røntgenbillede hos tandlægen giver fx en meget lille effektiv dosis (0,001-0,01 mSv), mens en CT-scanning af hele kroppen giver en forholdsvis stor (over 10 mSv). 

Medicinsk behandling

Ioniserende stråling bruges ofte som led i behandlingen af kræft. Stråledoser forårsaget af medicinsk behandling forekommer hyppigst som led i strålebehandling på landets kræftafdelinger. Høj-energi fotonstråling, leveret med en strålekanon, er den hyppigste behandlingsform, men på det seneste er også partikelterapi vundet frem. Visse kræftformer kan også behandles indefra ved hjælp af små radioaktive kilder eller radioaktiv jod.

Overfladiske kræftformer som eksempelvis hudkræft behandles ofte med elektronstråling eller røntgenstråling. Endvidere kan godartede hudlidelser behandles med lav-energi røntgenstråling, såkaldt buckystråling. 

For anvendelsen af ioniserende stråling til behandling gælder generelt, at der ingen dosisgrænser er for patienten. Som for alle andre former for brug gælder dog, at behandlingen skal være berettiget og optimeret, ligesom at fastsatte dosisgrænser for arbejdstagere, pårørende mv. skal overholdes. 

Læs mere om medicinsk brug af strålingsgeneratorer

Radon

Radon er en radioaktiv gas, som findes naturligt i undergrunden. Herfra siver den ind i bl.a. boliger, og det skønnes at ca. 350.000 danske boliger har højere koncentration af radon end bygningsreglementet anbefaler. De fleste danskere udsættes dog ikke for sundhedsskadeligt høje radondoser.

Læs mere om radon

Opdateret 05 MAJ 2019