Engelsk

Radon i boliger

Det anslås, at ca. 350.000 huse i Danmark har et for højt radonniveau i indeklimaet. Du kan selv måle radonniveauet i boligen, og du kan bidrage til at nedbringe det ved hjælp af simple metoder.

Den største kilde til forekomsten af radon i danske boliger er jorden under boligen. Ved højere temperaturer indendørs end udendørs og ved vindpåvirkning udefra, vil der opstå et lille undertryk i en bolig. Dette undertryk bevirker, at jordluft under boligen vil kunne trækkes ind i boligen gennem sprækker og utætheder i bygningskonstruktionen mod jorden og give forhøjede radonkoncentrationer indendørs.

Radon kommer også fra jordbaserede byggematerialer, fx. beton og tegl, men bidraget herfra vil normalt ikke give forhøjede niveauer indendørs, med mindre ventilationen i boligen er meget lav. 

Drikkevand og naturgas indeholder også lidt radon, men indholdet har i praksis ingen betydning for radonniveauerne i danske boliger.

Det anslås, at ca. 350.000 huse i Danmark har et for højt radonniveau i indeklimaet. Langt størstedelen af de udsatte huse er enfamiliehuse, rækkehuse eller kædehuse.

Sådan måler du radon

Radon i dit hus kan kun påvises ved måling. Koncentrationen hus kan variere meget inden for det enkelte døgn og efter årstiden. 

I fyringssæsonen, der normalt strækker sig fra oktober til april, suges der mere "jordluft" ind i huset nedefra, og derfor bliver radonkoncentrationen højest, når vi opvarmer vores huse om vinteren og samtidig lufter mindre ud. 

Derfor bør måling af radon ske over mindst 2 måneder i fyringssæsonen for at få det mest korrekte resultat. Der bør måles i to opholdsrum, som benyttes flere timer dagligt. Den såkaldte sporfilmsmetode er den enkleste og bedste måde at lave langtidsmålinger på.

Læs mere om, hvordan du måler radon

Opdateret 05 MAJ 2019