Engelsk

Radioaktivitet

Radioaktivitet er ikke et produkt af moderne teknik, men en fysisk proces som har eksisteret fra universets skabelse.

Radioaktivt henfald er en fysisk proces, hvor atomkerner kommer af med overskudsenergi. 

Et atom er den mindste bestanddel af et grundstof og består af en atomkerne omgivet af en sky af elektroner. Atomkernen består af protoner og neutroner.

Antallet af protoner i kernen bestemmer om atomet er for eksempel et ilt-, guld- eller kulstofatom, dvs. hvilket grundstof atomet hører til. Atomer af det samme grundstof men med forskelligt antal af neutroner kaldes isotoper. I naturen er grundstofferne blandinger af forskellige isotoper. 

Man taler om stabile og ustabile atomkerner. Ustabile atomkerner er radioaktive bliver stabile ved at henfalde, ofte i flere led. Ved henfaldet udsender de ioniserende stråling (se nedenfor) og omdannes til et andet grundstof eller en anden isotop.

Radioaktive stoffer har forskellige halveringstider. Halveringstiden for en konkret radioaktiv isotop er et mål for, hvor lang tid det tager, inden halvdelen af denne isotop er henfaldet. Hvis halveringstiden for en isotop er kort, betyder det, at antallet af ustabile kerner af pågældende isotop mindskes hurtigt, men det siger ikke noget om selve strålingens egenskaber.

Radioaktive stoffer som Am-241 benyttes eksempelvis i ældre røgalarmer. I moderne proceskontroludstyr til kontrol af metaltræthed eller svejsefejl i flyvinger og naturgasanlæg benyttes typisk Se-75 og Ir-192, ligesom man bruger I-131 og ved medicinske undersøgelser og behandlinger i forbindelse med sygdomme i skjoldbruskkirtlen.

 
Opdateret 03 MAJ 2019