Engelsk

Specialsygeplejerske

Specialuddannelser for sygeplejersker i Danmark er videreuddannelser, der bygger på en grunduddannelse til sygeplejerske. Gennemgået specialuddannelse giver ret til betegnelsen specialuddannet sygeplejerske.

Specialuddannelserne foregår typisk under ansættelse. De er af forskellig varighed fra 30 uger til 1½ år. Adgangskrav er ud over en dansk autorisation mindst 2 års klinisk erfaring som sygeplejerske. Nogle af uddannelserne stiller yderligere krav.

Uddannelserne omfatter både teoretisk undervisning og systematisk superviseret klinik undervisning.

Der findes 7 specialuddannelser:

  • Specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje
  • Specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje
  • Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje
  • Specialuddannelse for sygeplejersker i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejersker)
  • Specialuddannelse for sygeplejersker i kræftsygepleje
  • Specialuddannelse til sundhedsplejerske
  • Specialuddannelse for sygeplejersker i borgernær sygepleje

Uddannelserne er fastlagt på baggrund af bekendtgørelser fra Sundhedsstyrelsen.

Udenlandske uddannelser

Personer med udenlandsk specialuddannelse skal henvende sig til et af det landsdækkende specialuddannelsesråd for den pågældende uddannelse med henblik på en vurdering af, hvorvidt den udenlandske uddannelse kan anerkendes i Danmark. Dette kan først ske, når ansøgeren har opnået dansk autorisation som sygeplejerske.

Opdateret 02 MAJ 2019