xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Selvskade og selvskadens funktion

Arrangeret af PsykInfo Region Syddanmark

Når livet og følelserne bliver for svære at håndtere, kan selvskadende adfærd for nogle blive løsningen. Årsagerne til selvskadende adfærd er forskelligartede, men ofte anvendes den selvskadende adfærd som en mestringsstrategi til at regulere følelser og dermed opnå en midlertidig lindring.

Ledende psykolog Mette Braad, Psykiatrisk Afdeling Middelfart, vil fortælle omkring selvskade og selvskadens funktion med udgangspunkt i, hvordan man inden for dialektisk adfærdsterapi forstår selvskade. Hvad er selvskade, og hvorfor ”vælger” man at selvskade?

Oversygeplejerske Louise Brix Sønderup, Psykiatrisk Afdeling Middelfart, vil fortælle omkring, hvordan personalet håndterer og arbejder med selvskaden under indlæggelse. Er det legalt at selvskade under indlæggelse?

Efterfølgende vil EN AF OS-ambassadør Rikke fortælle om sine personlige erfaringer med selvskade.

Tilmelding kan ske online eller på telefon 99 44 45 46.