EN AF OS på Folkemødet

Hvad er stigmatisering?

Stigmatisering kommer til udtryk ved tre udfordringer:

• Manglende viden om psykiske lidelser.
• Holdninger der kommer til udtryk som fordomme om mennesker med psykiske lidelser.
• Adfærd der kommer til udtryk som forskelsbehandling og diskrimination af mennesker med psykiske lidelser.

Læs mere om stigmatisering

Hvordan arbejder vi med afstigmatisering?

Når vi arbejder med afstigmatisering, er det de tre elementer viden, holdninger og adfærd, der er centrale. Når man arbejder med afstigmatisering, er det vigtigste element at ændre adfærden, da det er her, at mennesker bliver diskrimineret og forskelsbehandlet. Vi ved fra forskningen, at det er muligt at ændre adfærd uden nødvendigvis at ændre holdninger.

Mere viden alene fører nødvendigvis ikke til ændringer i holdninger og adfærd – og alene information om symptomer på psykisk sygdom og diagnoser risikerer at forstærke stigmatiseringen. Den traditionelle formidling om psykiske lidelser og symptomer kan ikke stå alene, da det kan resultere i et overdrevet fokus på diagnosen frem for det individuelle udtryk og personen, som har den psykiske lidelse.

Tilsvarende kan nævnes, at ønsket om at fjerne oplevelser af skyld og skam ved at sammenligne psykisk lidelse med fx et brækket ben eller diabetes ikke tager højde for et mere dybdegående psykologisk aspekt. Nemlig at personens oplevelse af sig selv, af andre og af relationen herimellem kan påvirkes mærkbart i de perioder, hvor man er påvirket af en psykisk lidelse, og det er her, at tavshed, tvivl og tabu opstår.

En effektfuld afstigmatiseringsindsats bør omhandle

• At facilitere identifikation og indlevelse ved bl.a.:
  • Brug af social kontakt, hvor personer med egne erfaringer med psykisk sygdom indgår i dialog med personer, som ikke har viden på forhånd, eller som kan være bærere af fordomme.
  • Film, billeder, tv, radio, teater mv. med personer med egne erfaringer med psykiske lidelser og formidlet på respektfuld vis.
  • Dialog på sociale medier.

• At udfordre myter med fakta.

• At have klare buskaber der trænger sig på uden at være påtrængende og aldrig moraliserende.
  
• At være handlingsanvisende med udgangspunkt i egne erfaringer: fx hvad var hjælpsomt i en given situationeller hvad ville have hjulpet; hvad kan man gøre og sige, for at skabe åbenhed og undgå stigmatisering

Metoden social kontakt

EN AF OS arbejder med afstigmatisering ved brug af metoden social kontakt, som er hele fundamentet for brugen af ambassadører med egne erfaringer med psykisk lidelse. Vi ved fra forskning, at social kontakt er den metode, der er mest solid evidens for til at bekæmpe stigmatisering. Social kontakt praktiseres ved, at EN AF OS-ambassadørerne deler deres personlige erfaringer med fokus på at skabe håb, og samtidig ikke lever op til de fordomme, der findes om mennesker med psykisk lidelse. Når de ikke lever op til fordommene, vil de selvsamme fordomme blive nedbrudt i mødet. Når forskellige personer, der udover at have en psykisk lidelse fx også er forældre, chef, studerende, ægtefælle, sportsudøver, kageelsker eller musiker, åbent deler deres erfaringer, skaber det åbenhed og identifikation hos lytterne. Identifikationen medfører, at lytterne får en følelse af, at det kunne være dem selv eller deres pårørende, som fortalte historien.

Budskabet er nemlig, at vi alle er EN AF OS – psykisk sygdom vedrører os alle, og ingen er kun sin diagnose.

Ambassadørerne praktiserer social kontakt

Ambassadørerne deler deres personlige historie på baggrund af en grundig formidlingstræning. Det er vigtigt, at ambassadørerne formidler et recovery-orienteret fokus, hvor der er en fortælling om, at man kan komme sig helt eller delvist fra en psykisk lidelse. Fortællingen skal aflive myter og indeholde håb, samt være handlingsanvisende med udgangspunkt i egne erfaringer: fx hvad var hjælpsomt i en given situation eller hvad ville have hjulpet; hvad kan man gøre og sige, for at skabe åbenhed og undgå stigmatisering

Fortællingerne skal altid være målrettet den målgruppe, som oplægget eller dialogen er rettet mod. Så når ambassadøren fx skal besøge et gymnasium, er det vigtigt, at ambassadøren alders- og erfaringsmæssigt er en person, som de unge gymnasieelever kan spejle sig i. Det er i denne spejling og identifikation, at der sker afstigmatisering.

Læs om ambassadørernes arbejde og rolle i EN AF OS