Start dialogen i socialpsykiatrien
Start dialogen - i socialpsykiatrien er et materiale målrettet medarbejdere og brugere i socialpsykiatrien. Formålet med materialet er at bidrage til at skabe øget refleksion over kultur og sprog, da hverdagssproget, omgangsformen og arbejdspladskulturen har stor betydning for stigmatisering - både i forhold til brugere, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere. Tonen og den måde brugere omtales og omtaler hinanden på spiller en vigtig rolle i forhold til både medarbejdernes og brugernes tro på recovery.
Baggrund for materialet
EN AF OS har udviklet materialet med udgangspunkt i erfaringer med "Dialogstarteren" - et tidligere materiale målrettet fagpersoner i psykiatrien. I arbejdet med og testning af materialet har en engageret gruppe af både brugere, pårørende og ledere og medarbejdere fra socialpsykiatrien deltaget. Forhåbningen er, at brugere og medarbejdere i socialpsykiatrien vil tage materialet til sig og se det som kærkommen mulighed for i fællesskab at få udfordret holdninger til vigtige temaer såsom, hvad der fremmer og hæmmer recovery, og hvad der i kontakten i hverdagen mellem medarbejder og bruger kan gøre en positiv forskel.
Kom godt i gang med Start dialogen – i socialpsykiatrien
I kan arbejde med Start dialogen - i socialpsykiatrien på forskellige måder. Værktøjskassen indeholder en række elementer, som I kan vælge mellem og kombinere afhængigt af interesse, og hvor meget tid I har til rådighed. Materialet findes kun i elektronisk form, men er designet sådan, at alt er printervenligt.
Alle illustrationer i caseøvelserne og billedassociationsøvelserne er lavet af Frits Ahlefeldt.
Tidsforbrug
Afsæt realistisk tid – minimum 1 time til en start – og sørg for rare rammer. Filmene varer mellem 5 og 10 minutter, og I kan regne med at skulle afsætte 15-20 minutter til den efterfølgende diskussion. Afsæt 10-15 minutter til hver caseøvelse. Tidsforbruget til billedassociationsøvelsen afhænger af, om I vælger at bruge alle tegningerne eller udvælger enkelte ud fra jeres aktuelle interesse. EN AF OS anbefaler, at I laver øvelserne i grupper på max 6 personer, men gruppestørrelsen, samt hvor meget I vælger at gå i dybden, vil naturligvis også have betydning for tidsforbruget.
Hvorfor fokus på stigmatisering og selvstigmatisering?
Undersøgelser udført for EN AF OS i 2013 og 2015 af oplevelser med diskrimination og stigmatisering hos personer, der har eller har haft en psykisk sygdom, underbygger internationale fund, der viser, at mange oplever negativ forskelsbehandling, fordi de har en psykisk lidelse. Dette øger risikoen for selvstigmatisering, hvor personen bl.a. skjuler sin lidelse, afholder sig fra at opsøge sociale kontakter og undlader at søge job og uddannelse. Jo mere det at have en psykisk lidelse bliver den primære identitet, jo større er risikoen for selvstigmatisering. Derfor er der et oplagt behov for medarbejdere i socialpsykiatrien er med til at italesætte, hvordan personen kan håndtere mødet med fordomme omkring psykisk sygdom, være åben omkring sin situation og sygdom på en måde, hvor sygdommen ikke bliver den helt overskyggende identitet, samt hvordan personen kan håndtere at imødegå stigmatisering fra omgivelserne.