Beskyttende faktorer

Forældre som beskyttende faktorer

Forældre er en beskyttende faktor og har en stor betydning i forhold til deres børns brug af alkohol og andre rusmidler. Der ses dog en tendens til, at mange forældre i Danmark tror, at de ikke længere har en betydningsfuld rolle, når barnet bliver teenager. Forældre skal derfor have viden om og være bevidste om deres betydning, også når barnet bliver teenager.

Undersøgelser viser, at unge drikker senere og mindre og bruger færre andre rusmidler, hvis:

• Forældre ved, hvor den unge er, og kender vennerne.
• Forældre og den unge har en tæt og tillidsfuld relation.
• Forældre og den unge har en god dialog og laver aftaler om alkohol og andre rusmidler.
• Forældre udviser tydelige holdninger mod alkohol og andre rusmidler.
• Forældre bruger tid sammen med deres børn.
• Forældre kender og snakker med de andre forældre.

Forældrenes eget forbrug af alkohol og andre rusmidler har også betydning for de unges rusmiddelforbrug, og der ses en tendens til, at unge, der får alkohol af deres forældre eller drikker sammen med forældrene, har et højere indtag af alkohol end unge, der ikke får alkohol af deres forældre. Ligesom unge drikker mere, hvis deres egne eller venners forældre lægger hus til fester med alkohol.

Læs mere om, hvordan I involverer forældre

Fritidslivet som beskyttende faktor

Unges fritidsliv kan have en beskyttende effekt mod unges brug af rusmidler. Særligt organiserede og voksensuperviserede aktiviteter i nærmiljøet er betydningsfulde, da de kan være et positivt samlingspunkt uden rusmidler for de unge.

Organiserede sports- og fritidsaktiviteter er kendetegnet ved at være strukturerede aktiviteter i lokalsamfundet, hvor det som oftest er voksne – enten i form af trænere eller medarbejdere på anden vis – der styrer aktiviteterne. Det kan fx være sport, fritidsklub, spejder, teater mv.

Eksempler på aktiviteter, der ikke er organiserede, er fitness og ekstremsport, der adskiller sig fra de mere traditionelle sportsaktiviteter.

Der ses følgende beskyttende faktorer for unges fritidsliv:

• Deltagelse i organiserede og voksensuperviserede fritidsaktiviteter (fx sport, fritidsklub, spejder, teater osv.).
• Voksnes/forældres tilstedeværelse til fester og andre sociale arrangementer for unge.

Hvis fritidslivet skal være en beskyttende faktor, er det centralt, at alkohol og andre rusmidler ikke er en del af fritidsmiljøerne. Der er mange steder indført røgfrie- og nikotinfrie fritidsmiljøer, og på samme måde kan der arbejdes med at skabe alkoholfrie fritidsmiljøer for børn og unge.

Aktører i fritidslivet kan understøtte det ved at tage afstand til brugen af rusmidler og tage ansvar og fastsætte en rusmiddelpolitik. Det gælder fx rammer og regler for indtag af alkohol til foreningsfester og andre sociale arrangementer.

Læs mere om involvering af fritidslivet

Venner som beskyttende faktor

I løbet af ungdomsårene begynder unge i højere grad at orientere sig mod deres jævnaldrende, mens forældrene i mange tilfælde træder mere i baggrunden.

Venner og jævnaldrende er derfor også afgørende for unges udvikling og ungdomsliv, og de medvirker som forældrene til at forme unges sundhedsadfærd, livsstilsvalg og holdninger – det gælder også brug af rusmidler. Det drejer sig både om venners egen rusmiddeladfærd, men også deres holdninger til rusmiddelbrug.

For at være en del af fællesskabet tilpasser unge sig derfor ofte det, de opfatter som den normale adfærd ved at spejle sig i deres venner og klassekammerater (social pejling). Men ofte kommer unge til at pejle ud fra forkerte antagelser, fordi de har en forestilling om, at der er flere, der har en bestemt adfærd, end hvad der reelt er.

Dette gælder særligt, når det kommer til brug af alkohol. Her eksisterer en del flertalsmisforståelser blandt unge. Det kan fx være, at unge tror, at flertallet på deres egen alder drikker sig fulde hver weekend. Problemet er, at unge på grund af disse flertalsmisforståelser ofte prøver at tilpasse deres egen adfærd efter noget ”forkert”.

De beskyttende faktorer i forhold til jævnaldrende venner er:

• Fællesskaber uden rusmidler
• Sociale normer og minimering af flertalsmisforståelser
• Venner som rollemodeller – færre venner der bruger rusmidler

I forhold til unges fællesskaber og sociale relationer foregår en del af de unges sociale liv digitalt. Derfor er det relevant også at have fokus på de unges digitale fællesskaber på sociale medier, digitale rollemodeller samt holdninger og normer omkring rusmidler.

Grundskoler og ungdomsuddannelser

Grundskoler og ungdomsuddannelser er også vigtige beskyttende faktorer for børn og unge.

I Fælles om ungelivet anses grundskoler og ungdomsuddannelser som centrale arenaer for at involvere forældre og som samarbejdspartnere i forhold til at bidrage til kultur- og normændringer omkring alkohol og andre rusmidler blandt kommunens unge, herunder ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse hvor brugen af rusmidler ofte tager fart. 

Dette hænger tæt sammen med vennernes betydning, da grundskoler og ungdomsuddannelser er arenaer, hvor de unge tilbringer meget tid sammen og tilpasser egen adfærd til andre jævnaldrendes holdninger og adfærd.

Læs mere om, hvordan I involverer grundskoler

Læs mere om, hvordan I involverer ungdomsskoler