xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Skip to content

Involvering forældre

Forældre er en vigtig aktør i Fælles om ungelivet, da de har en stor betydning for børn og unges brug af alkohol og andre rusmidler. Forskning viser blandt andet, at når forældre bruger tid sammen med deres børn, har en tæt relation med barnet og kender barnets venner samt udviser tydelige holdninger og indgår aftaler om alkohol, så drikker de unge senere og mindre. Derfor arbejder vi i Fælles om ungelivet for at motivere og mobilisere forældre til at tage ansvar for deres barns rusmiddelbrug.

I denne fase skal I som det første etablere kontakt til forældre i jeres kommune. I skal herefter give dem viden om deres betydning som forældre og motivere dem til at bruge mere tid med deres unge, udvise tydelige holdninger og indgå aftaler om alkohol og andre rusmidler samt skabe fællesskaber uden rusmidler for unge.

Engager og understøt lokale forældre-ildsjæle

I Odder Kommune har et stærkt forældrenetværk både skabt et trygt rum til dialog blandt forældre samt gode ungefællesskaber, hvor rusmidler ikke indgår som en del af det sociale samvær. Se tilhørende casebeskrivelse