30 års registrering af stråledoser bliver nu digitale

Sundhedsstyrelsen er myndighed for strålebeskyttelsesområdet og har derfor samlet informationer om de stråledoser, der er blevet målt hos danske arbejdstagere, der har været udsat for stråling. Det drejer sig blandt andet om personer, der arbejder med stråling som en del af det diagnostiske arbejde på røntgen- og nuklearmedicinske afdelinger, og personer der arbejder med stråleterapi på hospitaler. 

Sundhedsstyrelsen har indsamlet data for området siden begyndelsen af 1960’erne, men data fra før 1990 har hidtil kun været tilgængelige på papir. I forbindelse med et nyt registerforskningsprojekt, der er iværksat af UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, er det blevet muligt at gøre alle data digitale. 

”Vi har i Danmark registreret data om stråledoser systematisk og gennem en meget lang årrække. Vi ved, at udsættelsen for stråling er faldet over de sidste mange år, og med den kommende digitalisering af data vil vi kunne vise det mere detaljeret, fordi vi har fået større mulighed for at lave analyser på et årelangt og sammenligneligt vidensgrundlag”, siger sektionsleder Hanne Waltenburg.

Data giver nu mulighed for sammenligninger og analyser over lang tid

Det er data fra før 1990 i Sundhedsstyrelsens Register for Persondoser, der nu bliver digitaliseret. Det kommer til at gøre det lettere for forskere og andre fagpersoner, der gerne vil bruge data til at lave sammenligninger over en større tidsperiode. 

Registerforskningsprojektet skal se på sammenhængen mellem stråledoser og sygdomme. Sammenhængen mellem høje stråledoser og udvikling af kræft er velkendt. Derimod ved man mindre om risikoen ved eksponering for lave doser gennem et arbejdsliv. Det gælder både i forhold til kræft og andre sygdomme. 

”For personale, der arbejder med ioniserende stråling, kan spekulationer om sammenhænge mellem strålingen og diverse sygdomme fylde i bevidstheden. Heldigvis er risikoen meget lille, når man overholder de dosisgrænser, der er fastsat i lovgivningen. Målet med projektet er at få yderligere viden om sammenhænge ved hjælp af anonymiserede data fra sundhedsregistre, i form af diagnoser, henvisninger og undersøgelser koblet med de stråledoser, vi har i registret,” siger Hanne Waltenburg.

Om forskningsprojektet

Registerforskningsprojektet Safety in Imaging and Radiation Treatment (SIRT) er startet på initiativ af UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. 

Sundhedsstyrelsen bidrager til projektet ved at give adgang til de tilgængelige stråledoser for personer, der har været eksponeret for ioniserende stråling i Danmark i forbindelse med deres erhverv. Det inkluderer de gamle doser, der er ved at blive digitaliseret. Digitaliseringen finansieres af Radiografrådet og Sundhedsstyrelsen. 

Alle data og resultater fra projektet behandles og opbevares hos Danmarks Statistik i fuldt anonymiseret form, og persondata håndteres i overensstemmelse med gældende regler.

Projektet har til formål at belyse, om der er en sammenhæng mellem erhvervsmæssig eksponering for ioniserende stråling og udviklingen af cancer, andre sygdomme - herunder hjerte-kar-sygdomme, grå stær og demens – samt nedsat fertilitet. Projektet er støttet med 3.3 millioner kroner fra Arbejdsmiljøforskningsfonden og drives af Karen Brage, projektleder, lektor ph.d., Radiografuddannelsen – UCL, Odense og Pernille Lund Hansen. projektkoordinator, lektor, ph.d., Radiografuddannelsen – UCL.