xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Etablering af ungdomsmodtagelser med fokus på seksuel og mental sundhed

Kommuner har i samarbejde med regionerne kunne søge puljen vedr. etablering af ungdomsmodtagelser, fra aftalen om reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024, hvor der var afsat 8,2 millioner kr.

Etablering af ungdomsmodtagelser ud fra svenske og danske erfaringer, i et tæt samarbejde med regionerne, for at understøtte unges seksuelle sundhed og fremme deres trivsel, med særligt fokus på at styrke lighed i sundhed.

Om puljen

Trivsel eller mistrivsel kan påvirke unges generelle sundhedstilstand og sundhedsadfærd, herunder seksuel adfærd. Der er derfor behov for et lavtærskelstilbud med et bredt fokus på seksuel sundhed og trivsel, herunder nysgerrighed på egen seksualitet og kropsidentitet, såvel som hjælp og forståelse for at være det menneske man føler man er. Der er desuden et mere specifikt fokus på de unge, der er i risiko for sexsygdomme og teenagegraviditet, der kan få stor betydning for deres seksuelle og mentale sundhed.

Ungdomsmodtagelserne har stor succes i Sverige, som et sundhedsfremmende tiltag til at forbedre udviklingen af de unges fysiske og psykiske sundhed samt styrke de unge i deres seksuelle identitetsudvikling, og forebygge uønskede graviditeter og seksuelt overførte infektioner. Der findes ligeledes også få danske erfaringer med dette lavtærskelstilbud, med god tilgængelighed for alle unge mellem 12-25 år. Gennem et lavtærskeltilbud til alle nås især unge i udsatte livssituationer.

Formål med puljen

Med puljen ønskes det at opnå flere erfaringer i dansk kontekst med et tilbud til unge med fokus på at fremme seksuel og psykosocial trivsel hos unge, via et lavtærskeltilbud, der ikke kræver henvisning. Tiltaget skal bl.a. styrke hjælpe- og rådgivningsindsatsen vedr. seksuel sundhed, samt understøtte at unge der har brug for det, bedre kan forholde sig til egen seksualitet og opnå et styrket selvbillede.

Bevillinger

Sundhedsstyrelsen bevilgede i maj 2022 midler til følgende 3 projekter, til at etablere lavtærskelstilbud til unge om seksuel sundhed og trivsel:

De udvalgte projekter afspejler bl.a. tre forskellige geografiske områder, der omfatter forskellige kommunale kontekster samt et samarbejdsprojekt på tværs af to kommuner.

Projektet følges af COWI og afsluttes 31.12.2024 

Relevant materiale

Evaluering - Halsnæs

Evaluering - Herning

Opdateret 20 NOV 2024