xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Mere hjemlighed på plejehjem

I slutningen af 2021 inviterede Sundhedsstyrelsen kommuner, selvejende institutioner, friplejeboligleverandører og andre, der ejer eller driver plejecentre og plejehjem til at ansøge om puljemidler til at skabe mere hjemlige omgivelser, samt at styrke følelsen af hjemlighed for borgere og pårørende på plejecentre og plejehjem.

Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen haft har ansvar for puljen.

Baggrund

I satspuljeaftalen på ældreområdet for 2018 blev der afsat midler til puljen ’Mere hjemlighed på plejehjem’. I aftaleteksten er der lagt vægt på ønsket om at skabe et godt liv med hjemlighed for plejehjemsbeboere. Det er en prioritet, fordi hjemlighed for beboere på plejehjem skal skabes i en boform, der på én gang er borgerens hjem, en arbejdsplads for personalet og en institution, der skal driftes.

Projektperiode

Projektperioden: 31. december 2021 til 30. april 2023.

Midler til fordeling

19,6 mio. kr. 

Projekter

16 projekter fordelt på 14 kommuner fik bevilling fra puljen. Alle projekter har fokus på at arbejde med hjemlighed. Det er sket med mange forskellige tiltag, fx gennem indretning, lys, lyd, miljø, sansehaver, ro, hygge, samvær, fællesskab mv. 

Plejehjemmets navn Titel på projektet Kommune 
Aabo  Aabo, hvor man føler sig hjemme
Bornholm
Sydmarksgården 
Føl dig hjemme hele livet
Tommerup
Kastanjehaven
Operation Hjemlighed
- Beboerdrevne arbejdslaug for mere hjemlighed på Kastanjehaven
Frederiksberg
Provestegaardshjemmet
Min egen hoveddør
Odense
Provestegaardshjemmet
Sansegård på Provstegaardshjemmet
Odense
Ceres Huset
Optimering af lyd- og duftmiljø på plejehjem skaber hjemlige rammer
Aarhus
Engparken Enghaven - at føle sig hjemme 'ude'
Ikast-Brande
Bronzealdervej
Spisestuer som inviterer til hygge og mangfoldighed af mindre fællesskaber
Odder 
Stenslund 
Fra opholdsrum til hyggekrog der inviterer til ro, samvær og fællesskab 
Odder
Fjordglimt 
Projekt Hjemlige omgivelser på øens plejecentre 
Morsø
Ankermedet
Det levede liv på plejecentrene 
Frederikshavn
Hvalsø plejecenter
Hjemlighed i praksis 
Lejre
Solbakken
Hjemlige omgivelser inde og ude på Plejecenter Solbakken
Ringsted
Christianshave 
Indretning af hyggekroge til gavn for både beboere og pårørende på Solrød kommunes plejehjem
Solrød
Hotherhaven
Fra institution til hjem
Stevns
Omsorgscenter Kærbo
Invitation til Liv  Ishøj

Evaluering

Konsulenthuset Realize har for Sundhedsstyrelsen udført en erfaringsopsamling af puljen i perioden maj til september 2023.Erfaringsopsamlingen bygger på interviews med ledere, medarbejdere og beboere på plejehjem, der har været en del af de 16 projekter

Puljen blev udmøntet ultimo 2021 og de sidste projekter har afsluttet projektperioden medio 2023. I denne rapport samles erfaringerne fra de 16 projekter.

Erfaringsopsamlingen fokuserer på plejehjemmenes erfaringer med arbejdet med hjemlighed i praksis. Erfaringsopsamlingen bygger på interviews med ledere, medarbejdere og beboere fra de medvirkende plejehjem. Her har de delt deres erfaringer, oplevelser, tanker og overvejelser i relation til arbejdet med hjemlighed.

Erfaringsopsamling: Mere hjemlighed på plejehjem

Baggrund for projektet

Der blev afsat 20,5 mio. kr., hvoraf 19,6 mio. kr. er til ansøgningspuljen målrettet mere hjemlighed på plejehjem i regi af Videnscenter for værdig ældrepleje, 0,3. mio. kr. til ekstern evaluering og 0,6 mio. kr. til lønmidler fordelt på 2021 og 2022. Denne pulje er et nyt initiativ og er et led i at skabe øget livskvalitet blandt plejehjemsbeboere. 

Formål

Puljen har til formål at skabe mere hjemlige rammer med afsæt i beboernes ønsker på landets plejehjem mv. Dette kan eksempelvis understøttes ved at beboere og pårørende får bedre mulighed for at udfolde deres daglige liv sammen på plejehjemmet, ved at styrke selvbestemmelse over eget liv, ved at skabe indbydende og hjemlige omgivelser både inde og ude, samt ved at understøtte at det levede liv også er en del af boligen og fællesarealerne på plejehjem.

Målgruppe

Den primære målgruppe er borgere der er bosat på plejehjem samt sekundært deres pårørende med henblik på at skabe en øget grad af hjemlighed. 

Hvem kan ansøge

Puljen kan søges af kommuner, selvejende institutioner, friplejeboligleverandører og andre, der ejer eller driver plejecentre og plejehjem.

Ved vurdering af ansøgningerne vil der blive lagt vægt på følgende kriterier:

  • I hvilken grad det er klart og præcist beskrevet, hvordan projektet understøtter puljens formål om at skabe mere hjemlige omgivelser på plejehjem. 
  • I hvilken grad der er velbeskrevet, hvordan beboerne og pårørende medtænkes og inddrages med henblik på at understøtte puljens formål om at skabe mere hjemlige omgivelser for målgruppen. 
  • I hvilken grad der er givet en klar beskrivelse af projektets organisering, mål og succeskriterier for hvornår de er opnået, ledelsesmæssige forankring samt tilknyttede kompetencer, der sandsynliggør projektets gennemførsel. 

Økonomi

Der er afsat 19,6 mio. kr. i 2021 til en ansøgningspulje målrettet mere hjemlighed på plejehjem. Midlerne forventes udmøntet i november 2021. De tildelte tilsagn kan anvendes i hele projektperioden. Projektet skal være igangsat 31. december 2021 og senest afsluttet 30. april 2023.

Ansøger er forpligtet til at indsende et årligt regnskab samt et slutregnskab, der er godkendt af en statsautoriseret revisor, til Sundhedsstyrelsen senest tre måneder efter projektaktiviteternes ophør.

Under hensyn til puljens størrelse og størrelsen af det enkelte projekt, kan Sundhedsstyrelsen ved tildeling af midler ud fra et fagligt skøn foretage en reduktion af den støtte, der er ansøgt om.

Ansøgningsfrist

Fredag den 24. september 2021 kl. 12.00.

Ansøgningsmateriale

Puljeopslaget

Ansøgningsskemaet

- bemærk at ansøgningsskemaet er opdateret pr. 1. juli 2021 på grund af fejl i det oprindelige skema. Det gældende ansøgningsskema hedder nu version 2 med angivelse af 1. juli 2021.

Yderligere oplysninger

Spørgsmål om puljen skal fremover rettes til Socialstyrelsens Tilskudsforvaltning på telefon 72 42 41 33 eller mail tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk 

Spørgsmål og svar

 Spørgsmål Svar
1. I puljeopslaget henviser I til en "vejledning til ansøgning for pulje til mere hjemlighed på plejehjem". Hvor finder jeg den? Vejledningen blev vurderet unødvendig i sidste øjeblik før offentliggørelse af puljeopslaget, da felterne i ansøgningsskemaet forhåbentlig, i kombination med puljeopslaget, svarer på de spørgsmål, der måtte opstå. Sætningen om vejledningen nåede vi dog ikke at slette i puljeopslaget, men den kan I se bort fra, for vejledningen findes ikke.
2. Vi ønsker at søge midler til flere forskellige plejecentre i kommunen. Skal vi sende en eller flere ansøgninger? Der skal sendes en ansøgning pr. projekt.
Hvis der er tale om et samarbejde mellem flere forskellige plejecentre, så skal der sendes en samlet ansøgning. Ellers sendes der en for hvert projekt.
 3. I ansøgningsskemaet ser det ud til, at projektperioden på forhånd er defineret til at skulle vare fra 31. december 2021 til 30. april 2023. Gælder det også ved fx etableringsprojekter, der kan gennemføres på ganske kort tid? Det er tanken, at de indledende drøftelser starter allerede i løbet af efteråret 2021, og at projektet munder ud i en løsning, der også er aktuel i 2023. Ved etableringsprojekter vil det typisk betyde, at det etablerede, fx en sansehave, også er i anvendelse 30. april 2023. Indsatsen i sig selv kan sagtens være af kortere varighed. 
4. Er udendørsarealer, gårdhaver m.m. dækket af puljen? Ja. Se evt. afsnittet om, hvad der kan ansøges om støtte til i puljeopslaget for en uddybende liste.
5. Er det udelukkende fysisk indretning eller kan der også ansøges om støtte til lys, lyd, billeder, stemninger m.m.? Der kan også ansøges om støtte til andet end fysisk indretning. Se evt. afsnittet om, hvad der kan ansøges om støtte til i puljeopslaget for en uddybende liste.
 
6. Hvor mange midler kan vi forvente i min kommune? Det er der ikke noget klart svar på, men der er ikke en på forhånd defineret fordelingsnøgle, der sikrer hver kommune en vis del af den samlede pulje. Det afhænger derfor af ansøgningerne.
 
7.  Hvor mange projekter i min kommune kn vi forvente støtte til? Der er i udgangspunktet ikke nogen øvre grænse for, hvor mange projekter en kommune kan modtage støtte til.
Det afhænger alene af ansøgningerne.
8. Hvad skal der være under dette punkt i budgetskemaet:
 
Punkt 6 - Udgifter til afdækning af borgeres ønsker og behov? Punktet dækker over evt. udgifter til at afdække borgernes ønsker og behov ift. at skabe mere hjemligheden på plejehjem.
9. Angående ”navnet på projektets juridiske ansvarlige person”; hvor langt skal man op i organisationen? Er det fx niveauet lige over plejecentrene? Projektets juridiske ansvarlige person afhænger af projektet. I de fleste tilfælde vil det være tilstrækkeligt med en lige over plejecenterniveau, men i enkelte tilfælde, hvis der er tale om et juridisk meget komplekst projekt, kan der være behov for at have en lidt højere placeret som juridisk ansvarlig. 
10. Kan organisationer ansøge om midler fra puljen? Nej, ansøger skal være enten kommune eller plejehjem/-center.
Ansøger kan dog sagtens samarbejde med en organisation om indholdet i projektet. 
11. Kan der søges om lønmidler til eksempelvis en aktivitetsmedarbejder? I udgangspunktet nej, da der ikke er tale om en aktivitetspulje. Der kan søges om midler til varige ændringer som kompetenceudvikling, etableringer og lignende.
 
12. Kan bosteder og institutioner med fx borgere med funktionsnedsættelser ansøge puljen? I udgangspunktet, nej. Puljen er målrettet kommunale og private leverandører, som enten ejer eller driver plejecentre og plejehjem. Undtagelser kan være, hvis bostedet/institutionen samtidig har titel af et plejehjem/center, eller hvor det er kombineret bosted/institution og almindelig plejehjem med fælles opholdsrum, og det i øvrigt er plejehjemsdelen, der sender ansøgningen. 
13. Kan der ansøges om midler til events, udflugter, ferieophold og aktiverende spil? Der kan ikke ansøges om midler til aktiviteter, da der ikke er tale om en aktivitetspulje.
14. Kan der søges midler til at afdække hvilke tiltag, der skal etableres, og et udefineret puljebeløb til de tiltag, der efterfølgende sættes i gang? Som det fremgår af puljeopslaget kan der søges om midler til at ”… afdække og understøtte borgernes ønsker og behov i forbindelse med at skabe en følelse af hjemlighed.” samt ”Midler til udvikling og implementering af metoder, arbejdsgange og redskaber…”. Som det fremgår under ”Betingelser for at modtage støtte” er der dog en række krav til ansøgningen. Et af kravene er, at der er udarbejdet et budget for projektet fordelt på årene 2021-2023 – se også skema 4 i ansøgningsskemaet.
 
 15. Kan der søges til kursus?  Ja, som det fremgår af puljeopslaget, kan der ansøges om ”Midler til at understøtte plejepersonalets arbejde med at skabe og understøtte hjemlige omgivelser for borgere og deres pårørende, fx i form af kompetenceudvikling…” 
 16. Hvornår får vi svar på om vi får tildelt midler?  Vi forventer, at de kommunale og private leverandører, som får tildelt midler får tilsagn og udmøntet midlerne i november 2021
 17. Kan der søges penge til projekter, der allerede er etableret?  Som det fremgår af puljeopslaget kan der ikke søges om midler til ”Udgifter der afholdes uden for den angivne projektperiode” og ”Anlægsudgifter, som ikke lever op til puljens formål samt de opstillede kriterier, herunder fx renovering og vedligeholdelse af allerede eksisterende fysiske rammer.”
 18. Skal der beskrives samme mål og succeskriterier i pkt. 4 og pkt. 6 i ansøgningsskemaet?  Det er helt fint, hvis der under punkt 4 beskrives mål og succeskriterier, og så kan der evt. tilføjes øvrige mål (fx projektets organisering, hvis der er tværgående samarbejde) under punkt 6.
 19. Skal der bruges en statsautoriseret revisor, hvis det beløb, vi søger, er under 100.000 kr.?  Da vi ifbm. ressortdeling overgår til Socialstyrelsens praksis for puljer gælder følgende: Regnskabet for tilskud over 100.000 kr. skal være revideret af en registreret eller statsautoriseret revisor. Regnskabet for tilskud op til 100.000 kr. skal være revideret af en af tilskudsmodtager valgt revisor, der skal være regnskabskyndig, men ikke behøver være registreret eller statsautoriseret. Revisor skal være uafhængig af tilskudsmodtagers virksomhed og må ikke have nogen personlig eller økonomisk interesse i revisionens udfald. For tilskud over 500.000 kr. skal der gennemføres forvaltningsrevision.
 20. Skal der bruges en revisor på både det årlige regnskab eller kun det endelige slutregnskab?  Da vi ifbm. ressortdeling overgår til Socialstyrelsens praksis for puljer gælder følgende: Da projektperioden er under 18 måneder, skal der kun aflægges ét regnskab. 
 21. I skema 1 s. 2 står der, at ”Ansøgers personlige underskrift” – hvem er det? Er det den projektansvarlige, projektets juridiske ansvarlige person, projektlederen som i vores tilfælde er chefen på plejecentret.  Det er projektet juridiske ansvarlige person.
 22. Projektet løber fra 31. december 2021 til april 2023, men SKAL være igangsat 31. december. Mit spørgsmål er så, om man godt må igangsætte nu? Og må man gå i gang med at bruge pengene før den 31. december (efter evt. godkendelse)? Eller hvordan skal det forstås?  I særlige tilfælde kan tilskud gives til dækning af udgifter, som ansøger har afholdt eller påtaget sig af afholde, før der blev ydet tilskud, hvis de er åbenbart knyttet til projektet. Men vi vil understrege, at vi jo på ingen måde kan garantere, at netop jeres projekt får tildelt midler og hvis det bliver tildelt midler er der også en mulighed for at der bliver reduceret i budgettet, så der gives færre midler end der er ansøgt om. Derudover er det heller ikke givet, at vi vil opfatte det, som er blevet igangsat, som en tilskudsberettiget udgift.
 23. Kan der søges om en ramme til hvert af de ønskede tiltag, eller skal der være indhentet tilbud fra entreprenører mm.?  Det er ikke et krav, at der er indhentet tilbud på forhånd. Der må udarbejdes et budget ud fra den viden, som ansøger har på ansøgningstidspunktet. Som ansøger må man på bedste vis forsøge at specificere udgifterne i budgettet, således at budgettet ikke bare er udgjort af én budgetpost/ramme.
 24. Bliver midlerne fra puljen tildelt som anlægs- eller servicemidler? Og medfølger der mulighed for at hæve eventuelt tildelte ”kvoter” såsom anlægsloftet?  Der er ikke tale om en decideret anlægsbevilling. Umiddelbart forventer vi ikke at midlerne bliver defineret og tildelt enten som anlægs- eller servicemidler. Hvorvidt det kan have konsekvenser ifbm. anlægsloftet, må du forhøre dig om i kommunen.
 25. Hvad er kravene til opgørelse af egenfinansiering i ansøgningen?  Det er ikke et krav, at I skal angive noget om egenfinansiering. Det er blot en mulighed, hvis I finder det nødvendigt.

Opdateret 17 JAN 2024