xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Praksisnært læringsforløb om værdighed i ældreplejen ved værdighedsrejsehold i 2022

Kommuner og private leverandører på ældreområdet, herunder selvejende institutioner, friplejebogligleverandører og andre, der ejer eller driver plejecentre, inviteres hermed til at ansøge puljen ”Praksisnært læringsforløb om værdighed i ældreplejen ved værdighedsrejsehold i 2022”.

Udmøntning af puljen: ”Deltagelse i praksisnært læringsforløb om værdighed i ældreplejen ved værdighedsrejsehold i 2022”

I finansloven for 2021 blev der afsat midler til at videreføre Videnscenter for værdig ældrepleje i perioden 2022-2023. Videnscentret har til formål at understøtte kommunernes arbejde med værdighed i ældreplejen gennem rådgivning, kompetenceudvikling, netværksfacilitering samt formidling af nyeste viden og ’best practice’.

I regi af Videnscenter for værdig ældrepleje er der etableret et værdighedsrejsehold, der forestår praksisnære læringsforløb om værdighed i ældreplejen.

Udmøntning af puljen

Puljen blev offentliggjort den 1. juni 2021. Sundhedsstyrelsen har efterfølgende modtaget 26 ansøgninger. Der er foretaget en faglig vurdering af de indkomne ansøgninger, og på den baggrund er 16 kommuner og private leverandører på ældreområdet valgt til at modtage besøg af værdighedsrejseholdet.

I vurderingen af ansøgningerne er der lagt vægt på, i hvor høj grad nedenstående kriterier skønnes opfyldt:

  • I hvilken grad ansøger kan motivere og beskrive forventninger til udbyttet af rejseholdsforløbet, og hvordan forløbet kan understøtte arbejdet med konkrete udfordringer for værdig ældrepleje.
  • I hvilken grad der er ledelsesmæssig forankring og støtte til forløbet.
  • I hvilken grad ansøger forventer at understøtte den fortsatte forankring og implementering efter forløbets afslutning.
  • I hvilken grad der er en balanceret fordeling mellem ønsket antal læringsgrupper og antal af medarbejdere på de deltagende enheder.

Følgende ansøgere har modtaget tilsagn:

  • Syddjurs Kommune
  • Bakkebo Omsorgscenter - Altiden
  • Nordfyns Kommune
  • Nordfyns Kommune
  • Dorthe Mariehjemmet
  • Fribo Holte - Altiden
  • Ryetbo Plejehjem
  • Klejtrup Friplejehjem, Kløverbakken
  • Faxe Kommune
  • Silkeborg Kommune
  • Vesthimmerlands Kommune
  • Furesø Kommune, Center for Sundhed og Seniorliv
  • Københavns Kommune - Sundhed og Ældre KBH Nord
  • Varde Kommune
  • Gentofte Kommune
  • Sankt Lukas Stiftelsen

Baggrund

Det overordnede formål med puljen er at understøtte arbejdet med at sikre værdighed i ældreplejen gennem praksisnær kompetenceudvikling og rådgivning. Fokus er at styrke praksis og i gangsætte positive forandringer i det daglige arbejde, herunder det faglige og relationelle arbejde med borgere og pårørende ift. værdighed, samt kultur og samarbejde i medarbejder- og ledelsesgruppen.

Den primære målgruppe for rejseholdsforløbene er de medarbejdere, der indgår i pleje og omsorg af borgerne. Det forventes desuden, at ledelsen på plejeenheden deltager aktivt i forløbet.

Læs mere om Videnscenter for værdig ældrepleje 

Ansøgningsmateriale

Puljeopslaget

Ansøgningsskemaet

Se desuden

Praksisnært læringsforløb om værdighed i ældreplejen ved Værdighedsrejseholdet i 2024

Praksisnært læringsforløb om værdighed i ældreplejen ved Værdighedsrejseholdet i 2023

Praksisnært lærings­forløb om værdighed i ældre­plejen ved værdigheds­rejsehold - 2. opslag

Praksisnært lærings­forløb om værdighed i ældre­plejen ved værdigheds­rejsehold

Opdateret 15 NOV 2021