Styrket rehabiliteringsindsats for mennesker med sklerose
Pilotprojekt om styrket samarbejde mellem Sclerosehospitalerne og kommunerne
Pilotprojekt om styrket samarbejde mellem Sclerosehospitalerne og kommunerne
Som del af satspuljen til styrket rehabiliteringsindsats for mennesker med sklerose blev der afsat en pulje på 6 mio. kr. i alt i perioden 2017-2019 til et pilotprojekt om styrket samarbejde mellem Sclerosehospitalerne og kommunerne.
I Danmark har ca. 14.300 personer sygdommen multipel sklerose (MS). Forekomsten er en af verdens højeste, og den er stigende, dels fordi flere diagnosticeres med sygdommen, og dels på grund af forlænget levetid hos personer med MS. Sygdommen kan have vidt forskellige forløb hos den enkelte, men alle oplever i løbet af deres sygdomsforløb en forringelse af deres funktionsevne.
Formålet med puljen er, at skabe større viden om, hvordan Sclerosehospitalerne og kommunerne kan styrke samarbejdet om den enkelte patient, således at den kommunale rehabiliteringsindsats understøttes.
Satspuljemidlerne blev givet til et samarbejdsprojekt mellem Sclerosehospitalerne og tre kommuner (Vejen, Morsø og Kalundborg), som har indgået et partnerskab om at styrke den kommunale rehabiliteringsindsats for mennesker med sklerose. Der skulle som en del af projektet afdækkes barrierer i samarbejdet. På baggrund heraf skulle der udvikles og afprøves samarbejdsmodeller til at overkomme de fundne barrierer.
Evaluering
Projektet er blevet evalueret af Implement Consulting Group på vegne af Sundhedsstyrelsen med det formål at afdække erfaringer og resultater, der er opnået gennem de udvalgte modeller for samarbejde mellem Sclerosehospitalerne og kommunerne. Evalueringen skal således bidrage til at kunne vurdere, hvorledes projektet har medvirket til øget kontakt og samarbejde mellem Sclerosehospitalerne og kommunerne med det formål at understøtte et sammenhængende patientforløb af høj kvalitet.
Evaluering af satspuljen ’Styrket samarbejde mellem Sclerosehospitalerne og Kommunerne’
Læs mere om evalueringen i nyheden fra den 1. juli 2020: Samarbejdsmodeller har givet mere sammenhæng i forløbene for borgere med multipel sklerose
Ansøgningsmateriale
Ansøgningsskema 2
Ansøgningsskema 3
Ansøgningsskema 4
Vejledning