xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Uddannelse af nøglepersoner gennem demensrejsehold 2016

Ansøgningsrunde august 2016

Som led i satspuljeaftalen 2015-2018 blev der afsat midler til at kvalificere plejen af beboere med demens på en række plejecentre. Indsatsen retter sig mod afprøvning af praksisnære læringsforløb, som skulle give medarbejdere kompetencer til at håndtere den aktuelle udfordring med en stigning i antallet af beboere med demens, som har komplekse behov.

Projektperiode

Projektet ”Uddannelse af nøglepersoner gennem Demensrejsehold” forløb fra januar 2015 og blev afsluttes i december 2018.

Projektperioden for indeværende opslag: juni 2017 - juni 2018.

Baggrund for projektet

Mennesker med demens vil, som sygdommen skrider frem, i stigende grad udvise adfærdsmæssige og psykiske symptomer. Disse symptomer er med til at øge kompleksiteten i pleje og omsorg af mennesker med demens og kræver derfor en særlig ekspertise hos medarbejderne. I takt med at befolkningen bliver ældre, og antallet af borgere med demens derfor forventes at øges, vil krav til medarbejdernes kompetencer også stige.

I flere år har Den Nationale Videns - og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område (VISO) oplevet et stort antal henvendelser fra plejecentrene vedrørende beboere med demens. Sagerne skyldes ofte, at der er sket en stigning i antallet af demensramte med meget komplekse behov, og at plejecentrene mangler viden om, hvordan de skal håndtere dem.

Sundhedsstyrelsen etablerer derfor et Demensrejsehold bestående af en række faglige kompetencepersoner på området, som gennem praksisnær læring skal uddanne ca. 6-10 demensnøglepersoner på hvert plejecenter. Deltagerne opnår kompetencer til at yde pleje af beboere med demens baseret på aktuel bedste viden. Demensnøglepersonerne får endvidere kompetencer til at indgå i sparring med deres kolleger, hvormed den samlede indsats af beboere med demens på det enkelte plejecenter kvalificeres.

Målgruppe

Projektet er rettet mod både beboere med demens eller demenslignende symptomer og de medarbejdere, der indgår i pleje og omsorg af beboere med demens, herunder social- og sundhedshjælpere og -assistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagoger og sygeplejersker m.fl. Medarbejdergruppen er ikke begrænset til social – og sundhedspersonalet, som udgør den

største faggruppe, men også andre faggrupper. Ledelsen på plejecenteret skal desuden deltage aktivt i projektet.

Formål

  • At styrke medarbejdernes kompetencer til at imødekomme beboerens individuelle behov for pleje.

  • At beboerne med demens vil opleve en øget livskvalitet.

  • At medarbejderne vil opleve et forbedret arbejdsmiljø. Det forventes desuden, at medarbejderne vil opleve en større arbejdsglæde, fordi de i højere grad føler sig trygge ved, at de har de rette kompetencer til at yde pleje og omsorg for beboere med demens eller demenslignende symptomer. 

Evaluering

Slutevaluering: Uddannelse af nøglepersoner gennem demensrejsehold (2019)

Ansøgning

Mere information om projektet og ansøgningsprocedure

Ansøgningsskema

Opdateret 09 OKT 2024