Vidensopsamling - patientinddragelse
Puljen ”Vidensopsamling om metoder, implementering og udbredelse af indsatser der understøtter øget patientinddragelse i sundhedsvæsenet” er udmøntet. Puljen på 15 mio. kr. skal understøtte, at der målrettet og systematisk bliver samlet viden om udvalgte indsatser vedrørende patientinddragelse. Puljen skal medvirke til en fælles forståelse og retning på området, og til at kommende indsatser bygger på den bedste viden som er tilgængelig for hele sundhedsvæsnet. Puljen havde ansøgningsfrist den 9. maj 2016, og Sundhedsstyrelsen modtog i alt 26 ansøgninger til en samlet ansøgningssum af 55.233.497,62 kroner.
Følgende 6 projekter ydes støtte:
Ansøger | Projekt |
Esbjerg Kommune | Sats på Esbjerg - Vidensopsamling af virkninger af Esbjergsmodellens brugerinddragende metoder |
Kræftens Bekæmpelse | Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter |
Danske Patienter | National vidensplatform for samling, formidling og udbredelse af viden om brugerinddragelse |
Region Nordjylland | Hvordan inviteres patienter og pårørende ind som partnere i Patientens Team? Samskabelse i organisatorisk borgerinddragelse |
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse | Patientindragelse.dk - Din guide til brugerinddragelse i kvalitetsudvikling |
Syddansk Universitet | Patienter som partnere i dansk sundhedsforskning |
Opdateret 16 NOV 2018